tirsdag den 31. marts 2009

GENFØDT!!

2009-03-31 21:43:53 2009-03-31 19:43:53 YES, lever jeg rigtigt igen! XJ'eren er langt om længe kommet ud af sit vinterhi - og jeg kan atter opleve den ultimative fedeste fornemmelse, der findes -> ACCELERATION. Godt nok mangler den stadig at få vasket støvet af - det klarer jeg snarest - men for dylan da, hvor var det dejligt at kunne trille hjemad på den her til aften. Jeg er helt sikker på, jeg ikke får nogen som helst problemer med at komme op i morgen tidlig; jeg skal jo ud og trille på XJ'eren :o) Er du vimmer, hvor jeg elsker den motorcykel!!! !

Stakkels påskeharer

2009-03-31 15:26:28 2009-03-31 13:26:28 Sidder og leder efter egnet materiale til et 2-timers emne om påske til mit 7. klasses tyskhold. Faldt så lige over denne - jeg tror den vil falde i deres smag, deres tysklærer grinede ihvertfald højt, da hun så den første gang ;o)

Denne her er heller ikke helt ueffen.

 

Laaang ventetid.

2009-03-31 14:43:27 2009-03-31 12:43:27 Nøj, hvor tager det lang tid denne gang. For noget, der efterhånden føles som meget længe siden, bestilte jeg den nye CD med NEK. Jeg var klar over det nok ville tage nogle flere dage end sædvanligt, eftersom det drejer sig om en IMPORTVARE - og væbnede mig da også med en pænt stor portion tålmodighed, men nu er jeg godt nok ved at blive temmelig utålmodig. Der står at det kan tage mellem 10-16 hverdage fra bestillingen er modtaget. Der er gået 16 hverdage i morgen - og SÅ ringer jeg altså også!!!

mandag den 30. marts 2009

Fiskedeller

Som barn kunne jeg ikke lide fiskefrikadeller. Det kunne jeg heller ikke som teenager. Ej heller da jeg var i tyverne og trediverne. Der sker åbenbart noget, når man runder de fyrre. Sidst jeg var hos min søster serverede hun nemlig fiskefrikadeller - og de smagte fantastisk.

 I dag havde en kollega så fiskedeller med i madpakken - og så var der bare ingen vej udenom! Jeg måtte forbi en fiskehandler på hjemvejen.

Som sagt, så gjort. Derfor står jeg nu i køkkenet og steger fiskefrikadeller - for første gang i mit liv! Hele 18 styk. Mindre kunne ikke gøre det.

søndag den 29. marts 2009

Min nye håndarbejdsudfordring

 Det var ikke fordi, der var særlig meget med broderi på messen, men lidt fandt jeg da:


 Heller ikke her kom pungen op af tasken. Det gjorde den så til gengæld ved en anden stand!

 Som skrevet tidligere i dag, faldt jeg jo over en ny håndarbejdsteknik, som jeg bare måtte prøve - og efter ovenikøbet at have fået teknikken demonstreret grundigt, så er det da klart for enhver, at jeg da var nødt til at få mig et begynderkit med hjem. 

Og hvad er det så for en ny teknik jeg snakker om?! Jamen, det er da perlebroderi!

Altså ikke de hængende eksempler, såsom klokker, figurer, kugler etc. på billede 2 Det er mig et nummer for avanceret.

 Nej, jeg snakker om perlebroderi på aidastof, som på nederste billede.

 

 Det er jo ingen hemmelighed, at jeg synes vældig godt om at lave småbroderier til kort, så næste skridt måtte da helt klart være at prøve at lave motiverne med perler!

 Jeg er sikkert ikke rigtig klog sådan at kaste mig over en ny teknik - men ikke desto mindre glæder jeg mig nu til påskeferien, hvor jeg vil forsøge mig udi den kunst for første gang.

Jeg er overbevist om, at der kan komme kanonflotte kort ud af det, når først jeg mestrer teknikken.

Skråbånd - trin-for-trin

/many efterspurgte i en tidligere kommentar en foto-vejledning i at kante med skråbånd. Hendes ønske forsøger jeg hermed at efterkomme, men om det så er en vejledning eller en vildledning, tja, det kommer nok an på læseren  :)

Nedenstående foto-serie fortæller hvordan jeg kanter med skråbånd - om det så "håndarbejdsteknisk" er den helt korrekte metode, det aner jeg ikke og jeg er også ligeglad, for det fungerer jo :o) Godt så - here we go:

Det smarte ved skråbånd er at man tydeligt kan se midten af det og derfor er det ret nemt at få det sat lige på. Jeg lader altid 1-2 cm bånd "stikke ud over". Så har jeg det at holde fast i, når jeg starte med at sy - ellers kan maskinen nemt komme til at lave "kluddermor". Desuden sørger jeg for, at båndet ALDRIG er krøllet på forhånd. Hvis det er, så stryger jeg det - også selvom det "bare" drejer sig om en lille fold.

Jeg bruger to forskellige måder at sætte nålene på, alt efter om skråbåndet er smalt (1,3 cm) eller bredt (1,8 cm). Det smalle:

 

Det brede:

 

Egentlig er det jo hip som hap, hvordan jeg sætter nålene, det er vist bare et spørgsmål om vane. Men sådan her gør jeg altså. Nu skal skråbåndet så sys fast. Jeg piller den første nål ud og sørger for det hele ligger som det skal, før jeg sætter trykfoden ned.

 

 Dernæst drejer jeg nålen ned i stoffet og er klar til at sy. Jeg holder fast i det overskydende bånd (fremgår ikke af foto) - og så trykker jeg på pedalen.

 

 Jeg syr i små "bidder"; når jeg nærmer mig en nål, stopper jeg, piller nålen ud, og tjekker lige båndet ligger som det skal en ekstra gang, før jeg syr videre.

 

 Nogle gange begynder båndet at "bule" længere fremme - og jeg kan være ret sikker på, at båndet vil komme til at sidde skævt, hvis jeg blot fortsætter. Dette undgår jeg ved, at jeg (med synålen nede i stoffet) fjerner de resterende nåle i skråbåndet. Nogle gange begynder båndet at bule efter blot et par cm - jeg piller stadig alle nåle ud og syr så uden.

Det kræver noget træning at kunne sy uden nåle, så hvis man ikke har prøvet det før, skal man nok lige øve sig på en "kladde" først.

Som det forhåbentlig kan ses på næste billede, så sørger jeg for at skråbåndet sidder som det skal, før jeg fortsætter og så holder jeg stof og bånd ret stramt ned omkring symaskinen, så er det nemlig meget nemmere at få skråbåndet til at blive på plads.

 

Så er vi færdige og det overskydende skråbånd kan klippes af med en skarp saks

 

Derefter tjekker jeg lige, at syningen ser pæn ud over det hele. Nogle gange sker det jo, at syningen er udenfor skråbåndet nogle steder og så retter jeg det.

 

Det var så den fotovejledning. Håber den kan bruges, /many og evt. andre??

Kreativ Hobbymesse/II

Selvfølgelig var der også rigtig mange stande med garn/strik som tema.
Selvom der var nogle gode tilbud, forblev min pung nu i lommen. Jeg har ligesom stadigvæk over 30 nøgler garn liggende (Til slumretæppet) og forøvrigt ville jeg slet ikke vide, hvad jeg skulle stille op med ekstra garn. Jeg kan jo ikke følge en opskrift :o)
Jeg benyttede dog lejligheden til at stifte bekendtskab med det i bloglandskabet meget omtalte Kauni-garn og jeg forstår så ikke helt begejstringen; skidtet kradser jo! Til gengæld var jeg meget begejstret for det Merinogarn jeg havde i hænderne...wow, hvor lækkert blødt.

Kreativ Hobbymesse/I

Her følger så et par indlæg med billeder fra dagens besøg på Kreativ Hobbymesse i Roskilde Hallerne.

 

Som det burde fremgå rimelig tydeligt af ovenstående foto, var messen pænt besøgt. Heldigvis var der ikke lige fyldt overalt, for så havde vi da fået fnidder *G* En anden god ting var at der forefandtes garderobe, så jeg ikke skulle slæbe rundt på alt min mc-kluns :o) Som nævnt i et tidligere indlæg var der ualmindelig mange stande med patchwork:

 

 Der var helt sikkert nogle flotte stoffer imellem, men hold da helt op for nogle priser - bare fordi stofferne allerede var skåret i strimler! Folk købte nu rask væk alligevel.

Jeg kan slet ikke huske...

... hvornår jeg sidst har decideret SVEDT i mine mchandsker under kørsel, men det gjorde jeg altså her til eftermiddag, da jeg trillede hjem fra Roskilde! Et sikkert forårstegn :o)

Veninden og jeg havde besøgt den "Kreative Hobbymesse" og der var godt nok en del at kigge på. Vi brugte ihvertfald knap 3 timer der. Der var dog allermest til de patchwork- og scrapbookinginteresserede...det var helt vildt hvor mange stande, der handlede med den slags artikler, meeen jeg fandt nu alligevel nogle "godbidder".

For slet ikke at tale om de to halve spegepølser med hhv. lam- og hvidløgssmag....dagens aftensmåltid står på brød og pølse. Mums, det kommer til at smage.

Jeg kunne sagtens have brugt mange flere penge, men det lykkedes mig trods alt at begrænse mig.... lige bortset fra den nye håndarbejdsteknik, jeg blev for så fristet til at lære, at jeg måtte have et begynderkit med hjem..!

Mere om det og billeder fra messen senere.

Endnu mere effektiv hestekur!

Siden jeg sidst havde brug for hestekuren, har jeg investeret 94,-kr. i et næsehorn til næseskylning - og jeg skal da ellers lige love for at kuren nu er både mere effektiv og lidt mindre ubehagelig. Billeder lånt fra http://www.yogaprosess.com Jeg brugte hornet første gang i går aftes - og igen her til morgen. Status er at jeg lige nu kun lyder forkølet, men ikke er det. Det er helt okay med mig, jeg skal nemlig snart ud ad døren og mødes med en veninde! Hav en god søndag.

lørdag den 28. marts 2009

ARGH......BØRN!!

...eller penslet lidt mere ud: Mit helbred tåler ganske enkelt ikke længerevarende samvær med børn under 13-14 år! For )#%/%) da også!

Tror I ikke, at jeg igen kan mærke de umiskendelige træk på en forkølelse under optræk?! Irritation i halsen, krilren i brystkassen etc. etc.

 Det er kun 14 dage siden sidst - og det skyldes naturligvis, at jeg de sidste 4 dage har arbejdet med en større gruppe børn i aldersgruppen 7-13 år. Sådan var det jo også for to uger siden, hvor jeg konstant var vikar i indskolingen - og blev snottet på 4. dagen...

 Der er saftsuseme ikke noget at sige til, at jeg foretrækker de store elever! De påvirker i det mindste ikke helbreddet i negativ retning! Endnu en gang påbegynder jeg hestekuren.



 0

Den må jeg se!

Allerede da jeg var i Irland første gang (2000) indkøbte jeg bind 1 og 2 i serien "The Saga of Darren Shan".

Mit andet besøg i Irland resulterede bl.a. i bind 3,4 og 5.

Dernæst var en kollega i England og hjembragte bind 6 og 7.

Bindene 8-12 blev så hjembragt via amazon - og serien var komplet. Nu har jeg lige læst, at bind 1 "Cirque du Freak" udkommer som film! Den må da blive et hit. Tjeck lige den rollebesætning! John C. Reilly, Ken Watanabe, Chris Massoglia, Josh Hutcherson, Patrick Fugit, Ray Stevenson (Ham den lækre Pullo fra ROME!), Michael Cerveris, Frankie Faison, Jane Krakowski, Orlando Jones, Kristen Schaal og Salma Hayek.

 For dem, der vil læse mere om bøgerne; Klik her.

onsdag den 18. marts 2009

Så skal der indoktrineres *G*

På fredag bytter jeg timer med en kollega. Det betyder at jeg skal undervise et hold i håndarbejde... :o) Jeg havde lige nået at tænke "De skal brodere!", da kollegaen sagde:

- Hey Esther - du skal da lære dem at brodere!

Det er da lige det jeg skal :o)




Ny beklædning dato???

Jeg er altså bare heldig!

 Igennem længere tid har jeg nok været klar over, at lynlåsen i min mc-jakke snart skulle udskiftes - og lige netop i morges kunne den så ikke mere. Godt jakken også har knapper, så jeg kunne benytte den i morges - men en smule køligt var det da.

 Efter endt job trillede jeg ned og fik ordnet bagbremsen - det hjalp gevaldigt - nu skal jeg så bare huske, at jeg igen kanskal benytte den ;o) Reparationen kostede ovenikøbet kun det halve af det forventede!

 Dernæst fik jeg købt mig en ny mc-jakke, lidt dyrere end beregnet, men eftersom jeg jo havde sparet på bremsereparationen, gik dagens samlede udgifter lige op - det blev faktisk 150,- billigere :o) 

Dagens eneste minus var egentlig bare, at den skrædder, der skal isætte en ny lånlås i den gamle jakke, holder lukket om onsdagen.

 Det er okay, jeg har jo - takket være SKAT's store gavmildhed - kunnet anskaffe mig en ny jakke uden problemer :o)

 Nu haster det slet ikke så meget at få den gamle repareret. Repareres skal den dog - og derefter kan jeg nyde at have TO jakker :o)

 Ja, jeg er sgi heldig :o)


0 huller

Det er jo ingen sag at gå til en ny tandlæge, når det viser sig, at det man er overbevist om er et hul, blot er en såkaldt "følsom tandhals".

Vejret var jo smukt i går og jeg fik set en smule på Lund, desværre valgte kameraet (igen!!) at strejke efter blot et par fotos. Jeg må altså snart have mig et nyt!

 I nat har vi haft -15 grader herovre, så det bliver nok noget af en kold fornøjelse, når jeg lige om lidt vil stikke hovedet udenfor for at få min morgensmøg.

Ingen tid i dag...

... men i det mindste fik jeg en tid i morgen eftermiddag. Det gør dagen i dag mindre stressende.

Når jeg har fri til middag, kan jeg nøjes med at trille ned til mit mc-værksted og få udskiftet bakkerne i bagbremsen og så køre hjem bagefter, fremfor at skulle halse til lægen. For til læge vil jeg altså.

Jeg har ikke ondt i halsen, skal derfor overhovedet ikke podes. Jeg vil bare gerne lige have lyttet til lungerne, eftersom jeg lyder som en søløve, når jeg hoster - og desuden får en smag af medicin i munden, når jeg hoster voldsomt.... det minder mig lidt for meget om symptomerne fra de to gange jeg havde lungebetændelse.

 Men i dag står den altså blot på mc-værkstedsbesøg. Det bliver helt rart atter at kunne bruge sin bagbremse :o)

tirsdag den 17. marts 2009

Fagre nye verden? Ha!

For )#%/#% da også. Det skulle være så smart at man kan bruge Internettet til at bestille tid hos lægen, så man ikke behøver at skulle bruge oceaner af tid på at ringe.

 Det virker så ikke efter hensigten, når man bestiller tid til onsdag (altså i morgen) - og i bekræftelsesmailen opdager, at man skam har fået en tid onsdag - næste onsdag!

 Det er sgu da NU jeg hoster! Det varer dælme længe inden jeg bestiller tid via nettet igen!

Et "par" garnnøgler

 Nogle gange er der i mit tilfælde meget kort fra tanke til handling. Således også i dag.

 Mit møde var færdigt allerede før 16, solen skinnede og selvom det blæste en halv pelikan, besluttede jeg, at det var i dag, jeg skulle en tur til St. Heddinge.

 Turen derned foregik med rygvind - og jeg skal da lige love for den lille mc kunne flytte sig fremad :o)

Det gik så noget langsommere på hjemvejen! Da jeg nåede frem, opdagede jeg at Bent Møller lukkede allerede kl. 17 på hverdage, så det var da godt jeg ikke skulle bruge meget mere end 15 minutter til at få halet garn ned fra hylderne :o)

 Eftersom jeg var afsted på den lille mc - med meget begrænset bagagekapacitet - og derudover kun havde min halvfyldte rygsæk at fylde garn i, tja, så måtte jeg jo begrænse mig en smule.

 Udover lidt DMCgarn og et par strikkenåle (Så jeg en gang kan få syet banerne sammen til et tæppe) røg der derfor "kun" 34 nøgler garn i alskens farver med hjem.

 

 Nu varer det så lidt inden jeg løber tør for garn til mine tæppebaner - det passer mig glimrende :o) Nu kalder sofaen og strikkepindene. I må have en god aften :o)

Gad vide om...

... jeg kommer i biografen i løbet af 2009?

Det er jo snart 4 år siden jeg sidst var i biffen - så det er altså ikke lige et sted, man kan påstå, jeg overrender. Det er der en særlig grund til: Det er simpelthen alt for besværligt! Medmindre jeg da vil hoste op med 450/500,- kr for taxa frem og tilbage!

 For at tage mc'en og så skulle slæbe alt det kluns med ind i biffen; dét gider jeg ikke. En anden ting er, at jeg da slet ikke har lyst til tør at have mc'en parkeret på Køge Torv om aftenen!

 Jeg kan ellers godt lide at se film i biffen, selvom jeg synes, det er dødirriterende man ikke lige kan pause filmen, når man skal tisse *G*

 Jeg gad godt se både "Mænd der hader kvinder" og "Engle og dæmoner" og det er nu noget særligt at se film på det store lærred.

 Men hvis det går som det plejer, så får jeg dem først set om et par år. Jeg sagde nemlig det samme om "Flammen og Citronen" - og den har jeg da ikke fået set endnu...!

mandag den 16. marts 2009

Det skrider da fremad

Jeg vil så ikke påstå, jeg har lavet ret meget andet end at brodere de sidste "par timer".

Til gengæld begynder mønstret nu rigtigt at træde frem. Jeg tror slutresultatet bliver godt :o)

søndag den 15. marts 2009

Sikke (garn)priser!

Er du da vimmer, hvor jeg lige har fået mig et lille prischok.

 Det ville jo være synd at sige, at jeg har brugt mange penge på garn de sidste 15 år og derfor havde jeg da heller ikke nogen som helst ide om prisniveauet anno 2009.

 Det eneste garn jeg har købt for nylig er JETTE acrylgarn til 8,50/ngl. (Nå ja, og så det der effektgarn i Rema1000 for 6 kr/ngl) Okay priser, synes jeg.

 For sjov skyld denne søndag eftermiddag, hvor jeg alligevel bare sidder og surfer formålsløst, kigger jeg for sjov ind på en garnforhandlerhjemmeside... og så er det lige før jeg skvatter ned af stolen. Det er åbenbart ganske almindeligt at et sølle nøgle garn koster mellem 20-100 kroner og opefter!!

 Det er jo fuldstændig vanvittigt! Hvis det er udtryk for normalprisen på garn, så er det vist klogest, at jeg nøjes med at strikke med acrylgarn - det bliver jeg da ikke ruineret af.

 Med de priser kan jeg slet ikke forstå at så mange derude i blogland har råd til at strikke så meget i lækkert garn - men det skyldes jo nok at de tjener en hel del mere end en folkeskolelærer :o)


Klip, klip, klip

Min frisør har efterhånden vænnet sig til det - men glad for det er han nu ikke.

 Ikke desto mindre har jeg - endnu en gang - lige haft fat i en saks og klippet et par cm af pandehåret. Det er for træls at få hår i øjnene hver gang styrthjelmen tages på.

Måske jeg snart skulle se at komme til frisør igen? Har ikke været det siden slutningen af november.

Opdatering på slumretæppet

Som nævnt i et tidligere indlæg, er jeg nu færdig med bane 2 til mit strikkede slumretæppe. Jeg synes det er lidt svært at finde på nye mønstre, men så er jeg begyndt at lege en smule med farverne og lave lidt striber hist og pist og den dobbelte perlestrik kom jeg også lige i tanker om. Godt jeg ikke har nogle regler for, hvormange gange jeg må genbruge et mønster *G*
   
 Jeg glæder mig til at få indkøbt noget mere garn - i mange flere farver. Jeg har ikke tænkt mig nogen særlig "farveplan", andet end at hver bane max. har 5-6 forskellige farver. Når jeg så en gang har fået lavet alle banerne (Gætter på jeg mangler 10-12 endnu) så vil jeg - som Liselotte - bruge gulvet til at danne mig et overblik over banerne og deres farver og så begynde at sy banerne sammen. Det generer mig ikke synderligt at skulle sy så mange baner sammen, det er et fint tv-arbejde. Hvilket så lige minder mig om, at jeg skal have anskaffet mig et par passende nåle :o)

Pudeprojekt/IV



 Meget apropos min pude, så var det måske på tide med en lille billedopdatering. Som det kan ses, er jeg nået lidt over halvvejs og mønsteret træder tydeligt frem.

Jeg tror stadig, det bliver en rigtig smuk pude. Det er ved at være godt 14 dage siden jeg sidst har haft fat i nålen - et par strikkepinde kom som bekendt i vejen - men nu vil jeg godt snart have den færdig, så lige så snart jeg har været en tur forbi Bent Møller i St. Heddinge, så kommer der atter gang i nålen.

Lalle-søndag

Jeg får vist ikke lavet noget som helst i dag. Vejret er gråt, kedeligt og trist, så trangen til udendørs sysler er lig nul. Italiensk-lektierne trækker ikke rigtigt og de sidste forberedelser til i morgen gør da slet ikke. Jeg er stadig ikke helt ovenpå efter forkølelsen, men må trøste mig med at vide, at den takket være hestekuren, trods alt blev forkortet 3-4 dage. Det eneste jeg egentlig har lyst til i dag, er at smide mig i sofaen med et håndarbejde, men det kan jeg ikke bare sådan lige. Jeg har nemlig ikke mere garn at strikke af - jeg brugte det sidste i går aftes og blev færdig med bane nr. 2 - og nu må jeg bare vente, til jeg har været en tur i St. Heddinge og proviantere nyt garn. Selvfølgelig kunne jeg brodere videre på puden, men der er jeg næsten også løbet tør for garn...så det... Jeg skulle altså meget gerne nå en tur til St. Heddinge i denne uge, men det bliver allertidligst onsdag, før har jeg slet ikke tid - og det kommer så sandelig også an på vejret. Det skulle helst passes sammen med, at jeg alligevel skal "på de kanter", og have udskiftet bakker og fjedre i tromlebremsen. Jeg er ikke så begejstret for tanken om at køre de 40-50 km ekstra med en bagbremse, der ikke virker optimalt.

fredag den 13. marts 2009

Ah - forår :o)

 Jeg skal da ellers lige love for man ikke kan være andet end i godt humør i dag :o)
 - Solen skinner
- himlen er næsten skyfri
- Vinden er løjet noget af
- Endelig er der atter andre motorcyklister at hilse på
- Folk smiler meget mere

 Mere af den slags, tak!

Gu' er den ubehagelig...

... den der hestekur.
For det første smager saltvand ikke specielt godt, for det andet svider det en smule i næsen og for det tredje sker det at gurglingen medfører opkastning (Og jeg kan altså ikke FORDRAGE at kaste op!) - men...
DEN VIRKER!!! Jeg har - som de fleste - prøvet at være forkølet et utal af gange, og kender derfor snuens symptomer og forløb rigtig godt og derfor VED jeg også, at hestekuren virker.
Hvis jeg ikke var startet på den allerede i går aftes, så ville jeg i dag være snothamrende forkølet. Det er sikkert og vist.
Bevares, jeg føler mig forkølet og lyder snothamrende forkølet og jeg er så træt at jeg kunne sove resten af dagen væk, men faktum er, at jeg altså hverken har tilstoppede næsebor og/eller snot i næsen. (Undtagen, de første 10 minutter efter en "kur")
Derfor fortsætter jeg også med at gurgle/skylle hveranden time resten af dagen. Hvis jeg så er heldig, kan jeg mærke en markant forbedring i mit almene velbefindende allerede i morgen (som på 5./6. dagen af en normal forkølelse).
Så, endnu en gang kan jeg ikke andet end at anbefale kuren på det varmeste - det er hermed gjort.
...og nu vil jeg så tage mig en gedigen skraber på sofaen og nyde, at jeg slap for vikartimer i dag, så jeg kunne komme tidligere hjem.

torsdag den 12. marts 2009

Huskeregel

Jeg kan nu mærke følgerne af ugens vikartimer i de små klasser; en forkølelse kommer snigende. Derfor er jeg da også startet med min hestekur. Jeg glemte så bare lige een ting. Det er meget uklogt at gurgle halsen i saltvand, når man lige har indtaget en portion havregryn!! Efter en grundigere rengøring af håndvasken har jeg så lært det. *G*






Ikke for noget...

... men altså! På vej hjem fra job slog regnen hurtigt om i slud/tøsne... og det falder der stadig - her 2 timer senere! Må jeg SÅ få en ordentlig omgang forår i stedet, tak!

onsdag den 11. marts 2009

Det er sgu da okay

Jeg er stadig i fuld gang med at strikke på min "klud". Den er yderst velegnet til at få afprøvet de mønstre, jeg nu kan finde på - og til at træne min strikkefasthed (som faktisk er bedre end forventet!). Nu er jeg så godt nok ved at være løbet tør for "mønstre". Selvfølgelig kan jeg variere antallet af masker i "feltstrikningen", men det er trods alt begrænset, hvormange forskellige mønstre, der kan frembringes, når man kun behersker ret og vrang :o) Jeg har lige målt "kluden" og den er godt og vel 160 cm lang nu. Jeg regner med at den skal blive ca. 170-175 cm lang førend jeg lukker af.

 Bagefter begynder jeg på endnu en "stribe", for godt nok er "kluden" blot ment som "strikketræning", men derfor kan den jo godt bruges til noget også. Derfor skal jeg vel have lavet en 10-15 af den slags "klude" i alt. Tilsidst skal de så syes sammen og der skal monteres en bagside - og så har jeg fået mig et hjemmelavet slumretæppe :) Næppe det kønneste af slagsen, men det er nu heller ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at jeg selv har strikket det! Inden det kommer så vidt, skal jeg dog have anskaffet mig noget mere garn, for jeg har ikke ret meget tilbage.

Det siger jeg så også...!

Som Pernille vil jeg da også lige sige "Tak, skat!" :o) Den glædelige begivenhed blev fejret med bestillingen af den nye CD med NEK - og så har jeg brugt nok penge i dag :o) P.S. Nå ja, har også lige "reserveret" en del kroner og bestilt nye bakker og fjedre til YBR'ens tromlebremse, der bliver ved med at gøre knuder. SÅ sjovt (og ufarligt) er det heller ikke konstant at køre med bagbremsen mere eller mindre trukket!

mandag den 9. marts 2009

What a day!

Som om dagen ikke var begyndt skidt nok i forvejen (udsigten til fem vikartimer), så var der også pivglat på vejene i morges, heldigvis kunne jeg holde balancen, selvom bagbremsen besluttede sig for atter at "hænge" - lige nøjagtigt i morges...! Man kan roligt konstatere, at jeg var i exceptionelt godt humør da jeg endelig ankom jobbet...! I løbet af dagen blev jeg så også begunstiget med en hovedpine, piller ikke hjælper på. Arbejdsdagen afsluttedes med et møde og så kunne jeg endelig køre hjem ved 15-tiden. Eftersom hovedpinen åbenbart ikke er til sinds at smutte, har jeg måttet melde afbud til italiensk oveni. På trods af hovedpinen har jeg noget forberedelse til i morgen, jeg lige skal have klaret, men så står den saftsuseme også bare på SOFA resten af eftermiddagen/aftenen. Håber din mandag har været bedre?!

Tænkte det sgu nok!

Fandengaleme om ikke jeg nu har 5 vikartimer foruden min egen time. Eneste fordel er da, at jeg så kan lade tasken blive hjemme, eftersom jeg slet ikke får tid til noget som helst andet.


søndag den 8. marts 2009

Det bliver da lidt spændende

Var lige på Intraen og kigge. Indtil nu er jeg sat på 1 vikartime i morgen. Det bliver lidt spændende at klikke ind igen i morgen tidlig og se, hvordan det så ser ud. Hvis ikke det var fordi jeg skulle stå til rådighed som vikar, ville jeg blot skulle have en enkelt time i morgen eftermiddag. Hvis det så viser sig, at jeg har mange mellemfritimer i morgen, så kan jeg da få lavet en del forberedelse til næste uge igen. Intet er altså så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg er dog ret overbevist om, at jeg risikerer får et fyldt vikarskema i morgen - det er jo mandag...og der er ofte mange væk.

Hovsa

Jeg har været så travlt optaget af mine gøremål i dag, at jeg helt har glemt at spise - bortset fra morgenmaden... Jeg ved godt, det ikke er sundt, men sådan går det altså en gang imellem. Jeg tager dog revanche lige om lidt, for det er jo ikke fordi, jeg ikke er sulten. Jeg er skrupsulten! Så er det godt, at der er nykogte kartofler, hakkebøffer (DAMN; har glemt løgene! Nå, jeg overlever) broccoli og bearnaisesauce lige om snart.

Et bestillingsarbejde

Det er ikke fordi jeg gør synderlig meget i bestillingsarbejder, men af og til siger jeg da ja. Således også med dette kort. Det er over 14 dage siden jeg blev færdig med selve motivet, så jeg gav den lige en skalle og fik klaret de manglende stikkesting, (og der var MANGE!) teksten og så blev broderiet vasket, strøget og monteret. Det ville være synd at sige, at jeg har fået lavet ret meget i denne weekend, men jeg har dælme nydt at lave nærmest ingenting. Og så alligevel kan jeg jo egentlig ikke påstå, at jeg blot har lavet "ingenting". Udover ovenstående bestillingsarbejde har jeg på håndarbejdsfronten: - hæftet de tre strikkede "halsklude" - fået sat frynser på minihalstørklædet - strikket på "strikketræningsstykket" samt - fået fabrikeret en påskekylling (Havde lykkelig glemt, hvor lang tid det egentlig tager at lave pomponer!!) Det er vel egentlig okay for en weekend, hvor jeg har lavet ingenting ;o)

 

Strikketræning

Efter det - efter min mening - vellykkede forsøg med minihalstørklædet (se forrige indlæg) fik jeg blod på tanden og måtte da se, hvordan min strikkefasthed nu ser ud - efter så mange års pause. Så fat i noget garn og nogle pinde og så i gang.

 

 I første omgang strikker jeg bare forskellige mønstre (Altså med ret og vrang, ikke noget med snoninger etc. det er alt for kompliceret for mig) og øver mig i at blande farver. Hvis strikkestykket her overhovedet ender med at blive til noget, er et tæppe nok det mest oplagte.

Umiddelbart er jeg næsten tilfreds med min strikkefasthed, men den kan helt sikkert blive bedre. Hvad jeg så skal bruge min eventuelle ny-genfundne "strikkeevne" til aner jeg ikke, for jeg skal IKKE til at strikke trøjer/bluser.

For det første er jeg en klovn til at læse opskrifter og for det andet har jeg hverken brug for/plads til mere tøj. Så, egentlig har jeg næppe ret meget at bruge den "evne" til, så jeg kan vel konkludere at jeg for tiden spilder min tid temmelig meget! Men jeg hygger mig da imens. ;)

Hvordan gør man så lige det?

Da jeg opgav at strikke for de der 10-15 år siden, var det fordi jeg enten strikkede så stramt, at maskerne ikke kunne bevæge sig - eller også fordi maskerne blev løsere og løsere for hver pind. De bluser jeg fik strikket, lignede alle mere eller mindre cirkustelte med "hulmønster" - og jeg har da heller ikke en eneste tilbage i skabet, de er forlængst blevet kasseret.

 Jeg havde heller ikke nogle planer om overhovedet at tage strikningen op igen, men Rema1000 ville det åbenbart anderledes! Hvis det der popcorngarn ikke havde ligget som spotvare, så var jeg næppe havnet her - med strikkepinde i hånden!

 Nå, men nu skulle dette indlæg faktisk slet ikke dreje sig om mit forhold til strikning - det skulle bruges til at få noget hjælp! Jeg er nemlig sikker på, at der blandt alle de superdygtige strikkere, der findes derude i blogland, er mindst een, der kan fortælle mig, hvordan man får lavet "frynser" til et halstørklæde??!!

 

Som det ses på billedet er der tale om et meget lille halstørklæde (10 masker bredt) - så det er korrekt gættet, hvis man gætter på dukkestørrelse.

Jeg var forbløffet over, at jeg stadig kunne huske at strikke vrang - men de der frynser?! Dem ANER jeg ikke, hvordan jeg skal lave? Anyone?

lørdag den 7. marts 2009

The Bucket List Meme...

... fandt jeg forleden hos Deborah. Mens jeg holder en lille pause fra det italienske, kan jeg lige så godt kaste mig over den, så here we go:
  1. Started my own blog - Yes, February 2004 
2. Slept under the stars - Yup, several times. 
3. Played in a band - No 
4. Visited Hawaii - No 
5. Watched a meteor shower - No 
6. Given more than I can afford to charity - No 
7. Been to Disneyland/world -No 
8. Climbed a mountain - Have been to the top of Gausta 
9. Held a praying mantis - No 
10. Sung a solo - Yes 
11. Bungee jumped - No way! 
12. Visited Paris - Yes 
13. Watched lightning at sea - No 
14. Taught myself an art from scratch - What is the definition of "art"? 
15. Adopted a child - No 
16. Had food poisoning - No 
17. Walked to the top of the Statue of Liberty - No 
18. Grown my own vegetables - Yes 
19. Seen the Mona Lisa in France - No 
20. Slept on an overnight train - Yes 
21. Had a pillow fight - Yes 
22. Hitchhiked - No 
23. Taken a sick day when not ill - Yes 
24. Built a snow fort - No, but have built a snow wall :) 
25. Held a lamb - Yes 
26. Gone skinny dipping - Yes 
27. Run a marathon - Nope! 
28. Ridden in a gondola in Venice - No 
29. Seen a total eclipse - No 
30. Watched a sunrise or sunset - Yes 
31. Hit a home run - No 
32. Been on a cruise - No 
33. Seen Niagara Falls in person - No 
34. Visited the birthplace of my ancestors - Some of them 
35. Seen an Amish community - No 
36. Taught myself a new language - No 
37. Had enough money to be truly satisfied - Not yet ;) 
38. Seen the Leaning Tower of Pisa in person - No 
39. Gone rock climbing - No 
40. Seen Michelangelo’s David - No 
41. Sung karaoke - Yes 
42. Seen Old Faithful geyser erupt - No, but have seen geysers erupt in Iceland 
43. Bought a stranger a meal at a restaurant - No 
44. Visited Africa - No 
45. Walked on a beach by moonlight - Yes 
46. Been transported in an ambulance - Yes, when I lived in Sønderborg 
47. Had my portrait painted - No 
48. Gone deep sea fishing - No 
49. Seen the Sistine Chapel in person - No 
50. Been to the top of the Eiffel Tower in Paris - No 
51.. Gone scuba diving or snorkeling - No 
52. Kissed in the rain? - Yes 
53. Played in the mud - No 
54. Gone to a drive-in theater - No 
55. Been in a movie - No 56. Visited the Great Wall of China - No 
57. Started a business - No 
58. Taken a martial arts class - Yes, jiu-jitsu 
59. Visited Russia - No 
60. Served at a soup kitchen - No 
61. Sold Girl Scout Cookies - No 
62. Gone whale watching - No 
63. Gotten flowers for no reason - Yes 
64. Donated blood, platelets or plasma - No 
65. Gone sky diving - No 
66. Visited a Nazi concentration camp - Yes, Sachsenhausen north of Berlin 
67. Bounced a check - No 
68. Flown in a helicopter - No 
69. Saved a favorite childhood toy - Yes 
70. Visited the Lincoln Memorial - No 
71. Eaten caviar - Yes, several times 
72. Pieced a quilt - Yes 
73. Stood in Times Square - No 
74. Toured the Everglades - No 
75. Been fired from a job - Yes 
76. Seen the Changing of the Guard in London - No 
77. Broken a bone - No 
78. Been on a speeding motorcycle - Oh YES, multiple times :D 
79. Seen the Grand Canyon in person - No 
80. Published a book - No 
81. Visited the Vatican - Nope 
82. Bought a brand new car - No, but a brand new motorcycle, YBR125 
83. Walked in Jerusalem - No 
84. Had my picture in the newspaper - Yes 
85. Read the entire Bible - Almost 
86. Visited the White House - No 
87. Killed and prepared an animal for eating - Yes - after fishing. 
88. Had chickenpox - Yes 
89. Saved someone’s life - No 
90. Sat on a jury - No 
91. Met someone famous - Yes 
92. Joined a book club- Yes 
93. Lost a loved one - Yes 
94. Had a baby - No 
95. Seen The Alamo in person - No 
96. Swam in the Great Salt Lake - No 
97. Been involved in a law suit - No 
98. Owned a cell phone - Yes 
99. Been stung by a bee - Yes 
100. Ridden an elephant - No


Så må det altså godt snart holde tørt!

Her til formiddag var jeg en tur ude for at inspicere haven (=den lille klat jord, jeg har til rådighed) og jeg skal da lige love for, det vælter op nu med alskens løgplanter. Tete-a-tete, krokus, tulipaner, hyacinter m.m. Som det fremgår ret så tydeligt af billederne, trænger haven dog gevaldigt til en grundig rensning.

Pga. øjenoperationerne fik jeg aldrig gjort klar til vinteren, hverken i haven eller på terrassen. Det ville derfor passe mig svært godt, hvis der snart var et par dage med tørvejr, efterfulgt af en weekend, med solskin og temperaturer omkring de 10 grader.

 Det kribler nemlig i mine fingre for at få forårsklargjort, og selvfølgelig kunne jeg da godt gå i gang i dag. Men - udsigten til at skulle rode rundt i våd jord og tonsvis af våde, klistrede solsikkeskaller er altså ikke særlig tiltrækkende. 

Temperaturen indbyder heller ikke til udeliv, så jeg bliver indendøre. Men, ih hvor jeg glæder mig til at komme i gang :o)

 
 Jo mere jeg ser på billederne, jo mere forsømt synes jeg min stakkels have ser ud. FORÅR - kom nu!!!!

To dages strikkeprojekter

Så er jeg ved at være færdig med at strikke med det såkaldte "popcorngarn". Jeg har stadig et par nøgler tilbage af den blå, så det er da muligt, at jeg også laver en blå "halsdims" ligesom de to jeg har lavet i hhv. brun og lilla.
 

 Om jeg så også kommer til at bruge dimserne, det må tiden vise, men de er idet mindste bløde og lune at have på :o)

onsdag den 4. marts 2009

145 cm strikkeprojekt færdigt.

Okay, det ligner så ikke så meget et halstørklæde alligevel, men så bliver det da bare omdøbt til et sjal i stedet for *G*
 
 Jeg mangler stadig at hæfte ender og vaske - men det bliver IKKE i dag!
Nu går jeg tilbage til broderiet for et par dage - det tror jeg min hånd/arm vil sætte pris på :)

  P.S. Projektet er lige bredt over det hele, selvom det ikke ses på billedet. Jeg har trods alt hverken tabt eller taget ekstra masker *G*

tirsdag den 3. marts 2009

Jeg er f..... ikke rigtig klog!

Jeg, som ikke har haft et par strikkepinde med garn i hænderne de sidste 10-15 år, har ikke bestilt andet den sidste lille times tid!

 Det er fuldstændig åndssvagt, simpelthen! Men jeg faldt altså over noget flot effektgarn i dag, så jeg er bare nødt til at prøve, om ikke jeg kan få nørklet en form for "halsklud" sammen. Hvordan jeg en gang skal få lukket af - det ved jeg så ikke, for ikke om jeg kan huske, hvordan man gør *G* Kort sagt; jeg er f..... ikke rigtig klog!

søndag den 1. marts 2009

L'Italiano

Da jeg endelig gik i gang med lektierne, kunne jeg godt mærke, at det er små 3 uger siden jeg sidst har beskæftiget mig med det italienske sprog!

  To timer tog det mig at få læst og oversat lektien, lavet alle opgaver samt en oversættelse.

 Til gengæld er samvittigheden nu ren og jeg har HELT fri resten af aftenen :o)

Orgasme for smagsløgene!

Så kort kan eftermiddagens prøvesmagning af bollerne vel bedst karakteriseres :o)

Jeg elsker at bage!

Siden jeg ikke var ret gammel har jeg elsket at bage.

En af mine absolutte favoritter som barn, var at trille pebernødder og stikke brunkager ud. I min teenagetid, var det bl.a. en af mine pligter at bage franskbrød til familien ca. 1x om ugen.

 Det var så ikke altid jeg lige syntes, det var så fedt at skulle bage franskbrød, men sådan var det nu en gang. Jeg måtte dog også gerne bage andet - og det gjorde jeg: marmor-, drømme-, chokolade-, smør-, sandkage osv.

 I mit voksenliv har jeg bagt meget - i perioder. Jeg husker stadig en efterårsferie, mens jeg boede i Sønderborg, hvor jeg på cykel slæbte kilovis af mel, mælk og gær hjem for at bage i hele ferien.

Den dag i dag fatter jeg ikke, at jeg ikke væltede med cyklen, så meget overlæs som der var på den! Jeg bagte så meget i den ferie, at jeg ikke havde plads nok i fryseren til alle de brød, boller og kager! Derfor levede jeg næsten af brød i en uge derefter *G* Siden har jeg så lært at tilpasse min bagemængde til fryserens ledige plads ;o)

 I løbet af de sidste par år har jeg bagt oftere end før, og der er slet ingen tvivl om, at jeg ville bage endnu mere, hvis mine køkkenfaciliteter var bedre. Jeg glæder mig meget til den dag, jeg bor et sted, hvor jeg har en stor ovn - og ikke må nøjes med en 18L miniovn :o)

 På trods af min ovns kapacitet (eller rettere mangel på samme) bager jeg gladeligt dobbelt- eller tredobbelt portion, når jeg så bager. Jeg kan godt lide at bage kager, men jeg holder nu allermest af at bage brød/boller. Jeg ved ikke noget bedre end at sætte tænderne i en nybagt og stadig lun bolle. Det er intet mindre end en himmerigsmundfuld.

 Når jeg bager brød/boller er det også meget sjældent jeg følger en opskrift slavisk. Jeg har den gamle franskbrødsgrundopskrift i hovedet og den kan varieres i en uendelighed.

 Det er første gang jeg har prøvet med både gulerod og ost i samme dej, men jeg er nu ret overbevist om, at det kommer til at smage uovertruffent!
 De første 4 boller har nu været i ovnen ca. halvdelen af tiden, så om ca. 20 minutter burde de være så tilpas afkølede, at de kan prøvesmages. Om jeg glæder mig? Mon ikke!

  Hvordan har du det med bagning?

Resteboller

Så fik jeg lige rørt en bolledej sammen.

 Jeg er en smule spændt på, hvordan de bliver, for der er godt nok tale om "forhåndenværende rester fra køleskab og skabe".

 Udover mælk, gær, salt og lidt rørsukker er der tilsat hvedemel, durummel, revne gulerødder, havregryn og reven ost.

 Jeg får svaret om 1 times tid.

Blå vintergækker

Jeg vil da også prøve at lave blå vintergækker! Anita fik jo et flot resultat ud af det. Mit eget resultat er jeg tilfreds med. Til gengæld er jeg ikke spor tilfreds med mit kameras evner, når det er gråvejr!

 Jeg vidste det egentlig godt; fordi jeg bor rimelig mørkt, så er det sjældent jeg kan tage billeder indendøre uden blitz. Jeg forsøgte dog alligevel. Det gav et par utydelige billeder og når jeg brugte blitz, "forsvandt" vintergækkerne nærmest i lyshavet.

 Der var derfor ikke andet at gøre end at stille vasen udenfor og så tage billederne derude. Det blev de en smule bedre af - og kunne i det mindste tages uden blitz.