mandag den 29. september 2014

Nye bøger...og væk med haveaffaldet :)

...så kom de nye bøger:


Jeg har fået bladret i dem alle og den mest interessante er den længst til højre.

Faktisk har det vist sig at kun et par af ideerne i bogen til venstre falder i  min smag, men uden mulighed for at bladre i bogen online, hvilket man ellers har mulighed for ved rigtig mange bøger, så risikerer man jo den slags fejlkøb...men da det er mit første havebogsfejlkøb overlever jeg :)

---

I haven er der også sket fremskridt:

Den store bunke med haveaffald er blevet kørt væk og jeg har fået leveret lidt jord.


De grimme buske i surbundsbedet og hylden bag skuret er også gravet op....så nu skal bedet bare lige "ryddes op" og fiberdugen lægges pænt på plads igen og så er det tid til at smide tulipanløg langs hegnet :)


I køkkenhaveafdelingen er mit ene højbed blevet flyttet ca 15 cm (Fatter stadig ikke det kunne lade sig gøre!) så der nu er plads til den ene af mistbænkene bagved.

Jeg vil nemlig ikke have en mistbænk på terrassen alligevel, den ville fylde alt for meget og desuden snakker vi om at anskaffe os en gasgrill...så altså ingen mistbænk på terrassen.


Løsningen bliver i stedet den ene mistbænk mellem højbed og skur og den anden i et hjørne af mc-parkeringspladsen. Jeg satser på at få malet det sidste på mistbænkene i weekenden, hvis vejret ellers holder tørt.

Så skal vinduesrammerne "bare" lige slibes og males - og så skal "lågene" lige monteres...og så kan jeg få sået stauder i dem.

Synes godt nok det føles som jeg er ved at blive syg, men håber utilpasheden blot skyldes træthed...jeg har ikke tid til at være syg...nå!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar