mandag den 31. december 2018

Årets sidste dag

Forleden læste jeg hos Marie om nytårsfortsætter.
Jeg plejer ikke at lave nytårsforsætter, bortset fra det, der hedder "Ikke at have nogle nytårsforsætter" - det plejer jeg nemlig at kunne overholde.

Jeg blev dog inspireret af Maries indlæg - og vil prøve at lave et par nytårsforsætter for haven, altså "positive forsætter, som vil bidrage til at gøre havelivet endnu sjovere og mere tilfredsstillende, end det allerede er.", som hun skriver.

De sidste par dage har jeg gået og overvejet, hvilke forsætter, der ville give mening for mig og er nået frem til:

1. Da min ryg desværre ikke mere er, hvad den har været, giver den mig ofte bøvl, når jeg skal i haven - og så bliver det mere end pligt at luge/få orden i bedene, så vil jeg fremover kun luge 1-2 bede ad gangen (Alt efter, hvor store og ukrudtsfyldte de er) i stedet for at knokle løs en hel dag og være smadret flere dage efter. 

Det, der bliver det svære ved det forsæt er, at jeg gerne vil have luget hele haven på en gang, fordi det så ser pænest ud - der skal jeg lære at være mere afslappet. Det bliver ikke nemt.

2. Jeg skal tage fotos i haven mindst tre gange om ugen. Nogle gange kan der gå flere uger, i efterårs- og vintertiden, hvor jeg slet ikke får kigget, hvad der egentlig sker rundt omkring i haven. Det er da for dumt. Haven er lige udenfor døren - og om ikke andet, så går jeg alligevel ud for at ryge en gang imellem. Så kan jeg da taget billeder der.

3. Det med fotos bringer mig så til 3. nytårsforsæt:
Det har irriteret mig, at jeg har fået skrevet så lidt på bloggen i 2018. Derfor er forsættet, at jeg i 2019 skal få skrevet mindst fem indlæg pr. måned. Der er dog intet krav om indlæggets længde, så det kan også bare være "dagens havebillede" - hvis jeg har meget travlt.

Ovenstående tre forsætter, tror jeg godt jeg kan overholde - det ved jeg med sikkerhed om et år.

Nu vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer alle 

ET RIGTIGT GODT NYTÅR
OG EN SKØN HAVESÆSON 2019


Esther




14 kommentarer:

  1. Godt du ikke har så stor en have som min, så kan man ikke nå alle bede på samme tid, ondt i ryggen eller ej :)
    Men rigtig gode forsætter, spændende om du kan overholde dem.
    Godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også ret spændt på, om jeg kan overholde dem....får nok sværest ved ikke at "luge igennem"... :)

      Slet
  2. det med at kun at luge et bed af gangen, har jeg gjort i mange år. jeg har ikke en kinamands chance for at nå det hele på en gang. men bare gangene er rene så ser det fint nok ud.
    Godt nytår Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er mine bede ikke særlig store...det lyserøde bed og surbundsbedet undtagen, så hvis der ikke er for meget ukrudt, kan jeg komme grundigt igennem et bed på 30-45 min.
      Det tager noget længere tid med chaussestensstierne - det er nok også dem, jeg tænkte mest på, da jeg formulerede forsættet, for de er virkelig hårde for leddene, selvom jeg har en knæpude.

      Slet
  3. Sjovt at se, hvilke nytårsforsætter der giver mening for dig. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan være svært at få tid til at blogge, når man har fuldtidsarbejde. Det er jo ikke bare at lægge et tilfældigt billede på bloggen - heldigvis, bør man vel sige i disse tider, hvor de elektroniske medier lægger op til en flygtig og forjaget livsstil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu var november og december jo også exceptionelt travle, så jeg håber da at have mere tid de næste par måneder...omend min udgivelsesfrekvens for jan-marts i 2018 tyder på jeg heller ikke får meget tid der....men nu får vi se.

      Slet
  4. Godmorgen Esther

    Ja det skal være sjovt at have have - og at blogge:) Jeg ville nok undgå at degradere bloggen og lege instagram eller pinterest med den, nej, dette medie er suverænt til fortællingen og også dialogen - som nu:)

    Godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten

      Jeg kommer under ingen omstændigheder til at degradere bloggen. For det meste - når jeg ellers har tid til at skrive - flyder ordene i en lind strøm.
      Eksemplet med et enkelt billede, var mest tænkt som "nødlinje", hvis jeg kun har ti minutter.
      Det har nemlig irriteret mig at have så lav udgivelsesfrekvens - jeg bruger jo også bloggen som "havedagbog" - og så er det godt nok upraktisk jeg næsten intet har skrevet.
      Jeg er lykkelig for at jeg ikke havde tidsproblemer på samme måde, mens haven var under omlægning, for så havde jeg haft svært ved at huske det hele.

      Slet
  5. Hej Esther!
    På vintern händer det inte mycket i min trädgård, så det blir färre inlägg hos mig med. Lycka till med dina nyårslöften. Ditt fina collage gör att man längtar till våren.
    Ett riktigt Gott Nytt År!
    /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan se på tidligere års skriverier, at årets 4-5 første måneder nok er den periode, hvor jeg får skrevet mest på bloggen....og nogle gange tager det så til igen om efteråret.
      I maj/juni har jeg eksamener at forberede mig til og om sommeren er jeg for det meste udenfor, så det giver næsten sig selv.

      Ja, jeg bliver også glad i låget hver gang jeg ser den collage :)

      Slet
  6. Hej Esther
    Nytårsfortsætter er heller ikke noget jeg praktiserer, men jeg kan fuldt ud tilslutte mig dine forstætter :)
    Godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      De burde da også være mulige at overholde - jeg har i hvert fald overvejet hvert enkelt nøje.

      Slet
  7. Rigtigt godt nytår til dig!

    SvarSlet