...er jeg i dag nødsaget til at slippe sofaen, katten og bogen (Harry Potter 5), for et par timer, da jeg skal til fysioterapeut med min skulder her lige om lidt.
Det bliver sikkert helt underligt at komme udenfor døren, da jeg de sidste par døgn har befundet mig på Hogwarth :o)
Jeg nyder at have ferie, og synes det er aldeles pragtfuldt at kunne forsvinde helt ind i et andet univers og for nogle (mange) timer lukke den virkelige verden ude. Det er lige, hvad jeg har brug for pt. :o))
Når jeg nu skal ud af døren, kan jeg lige så godt benytte lejligheden til også at få købt en smule ind, så jeg atter kan forsvinde ind i det magiske univers, når jeg kommer hjem. :o)
Ferie er nu balsam for sjælen :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar