Vi satser i hvert fald på at blive færdige i løbet af lørdagen, så vi kan holde fri søndag...
Loftet blev klaret samtidig med loftet i krearummet, så det der har taget længst tid i dag er vask af væggene, brugen af polyfylla og opsætning af afdækningsplastic/malertape.
Væggene er nu malet første gang og vi tager muligvis væggene anden gang i aften, så der er klar til at blive malet træværk i morgen.
Det bliver bare lækkert at få rummet helt hvidt.
Da jeg flyttede ind, var der ingen af rummene i huset, der trængte voldsomt til at blive malet....eneste undtagelse var faktisk bryggeret, hvor der var nogle ikke-så-pæne mærker på væggen over vasken, men jeg lod det være, da der var rigeligt at se til med indflytningen, samtidig med jeg skulle passe mit job og så slemme var de der mærker jo heller ikke.
Nu, hvor der er malet første gang nyder jeg dog, at jeg ikke mere kan se mærkerne :)
En af de få ting, der godt kunne have brugt en gang maling, da jeg flyttede ind, var kantlisterne på bryggers- og køkkenbord. Det er tydeligt, at de kun har fået en gang maling, så jeg glæder mig meget til at sætte en pensel på bryggerslisterne i morgen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar