Sider

tirsdag den 14. februar 2017

Den 14. februar 2004 gik Ildkattens Scriptorium i luften for første gang

Jeg havde et dage forinden blogget for første gang, på et eller andet dansk blogsted. (Har forlængst glemt navnet.)

Men, jeg hoppede hurtigt over på Blogger - og begyndte samtidig at lege med css og det var noget være rod at blande de to ting sammen dengang (Det er muligt det stadig er det) - og da i særdeleshed, når jeg ikke kendte til nogen af tingene.

Derfor er mit første blogindlæg på "Ildkattens Scriptorium" da også noget teknisk brok...
De første mange blogindlæg var forøvrigt ren tekst. Det der med billeder havde jeg ikke lige grejet, hvordan man fik ind, men godt og vel en måneds tid senere (Har ikke tjekket særlig grundigt.) fik jeg smidt et billede i et indlæg.

Forøvrigt er det ret sjovt, at det første indlæg med billeder er et haveindlæg, eftersom jeg på daværende tidspunkt skrev mest om motorcykler, DiabloII (computerspil) og katte.

En gang imellem kom der så et have-relateret indlæg, men det var først sådan for alvor, da jeg havde købt huset her i november 2010, at min blog begyndte at udvikle sig til en 90%-haveblog.

90% fordi jeg af og til også skriver om andet.

Jeg ved godt nogle bloggere opretter blogs til forskellige emner, men da langt de fleste af mine første års bloggerier slet ikke omhandler have, så kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne skrive om andre emner på samme blog.

I 2010 var jeg så småt ved at gå lidt død i det der bloggeri, fordi jeg ikke syntes jeg havde noget at skrive om, andet end brokkerier over min daværende boligsituation. Jeg skal undlade at kede jer med detaljer.

Men, så var det jo jeg købte mit drømmehus - midt under finanskrisen - og så skal jeg da lige love for jeg fik noget at skrive om.

Jeg genlæser stadig med stor glæde det indlæg, der omhandler købet af huset her:

Det kan måske undre, der ikke er nogle kommentarer til de første mange indlæg. Især dette om flytningen. Det fik nemlig en del kommentarer, men...

...alle indlæggene har ligget på min WP-blog...som ligger på mit domæne ildkat.dk....og jeg mangler stadig at få overført mellem 1000-1500 blogindlæg....

Hvis jeg så orker, overfører jeg bagefter kommentarerne, men nu får vi altså se, hvornår jeg får tid (og energi) til det. (Det skal gøres manuelt, indlæg for indlæg, ligesom dato og klokkeslet skal tastes ind - fordi min gamle WP-udgave slet ikke korresponderer med Blogger.)

Jeg har hele tiden syntes det var sjovt at blogge - ellers var jeg forlængst holdt op - men jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg her, 13 år efter stadig ville være i gang.

Det hænger selvfølgelig sammen med at denne altoverskyggende haveinteresse totalt har invaderet mit liv. De sidste 6-7 år har helt sikkert været de sjoveste blog-år, fordi jeg er blevet haveejer.

Jeg kan stadig have perioder, hvor jeg ikke lige synes jeg har noget at skrive om eller hvor jeg mangler energi til overhovedet at få tændt computeren, men det er stadig dejligt at blogge....

....og bloggen er forøvrigt et FABELAGTIGT opslagsværk, når jeg vil se på min haves udvikling. Jeg kan helt sikkert ikke undvære bloggens søgefunktion :)

På denne dag, den 14. februar fejrer mange Valentine's Day - jeg fejrer, at jeg har blogget endnu et år :)

15 kommentarer:

  1. Tillykke med de 13 år, det er godt gået, jeg har jo læst med temmelig længe, men det indlæg med huskøbet har jeg vist misset. Godt du blev havenørd, det er altid interessant at læse om.
    Søgefunktionen på bloggen er uundværlig, jeg er glad for min i hvert fald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak.
      Det undrer mig nu ikke, hvis du ikke havde læst om hussalget før...det er et af de sidste indlæg jeg har fået hentet fra databasen... :)

      Ja, jeg kan slet ikke forstå hvad jeg fik tiden til at gå med før jeg blev havenørd...haha.

      Slet
  2. Til lykke med det flotte jubilæum. Det er virkelig godt gået. Ligesom dig kan jeg godt lide, at man ikke deler sine interesser op i forskellige blogs, men viser et samlet billede af, hvad der interesserer en, og hvad kan nu har lyst til at blogge om lige her og nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :)
      Ja, jeg synes ikke det ville passe hverken mig eller bloggen at opdele i flere blogs :)
      Jeg kan også bedst lide "en samlet blog"...fordi den giver en et bedre kendskab til personen bag. Ikke at jeg ikke kunne finde på at læse "ekstrablogs"...men da sådan en ekstra-blog ofte omhandler noget, der ikke interesserer mig synderligt (Ex. strik, hækling, keramik etc.), så gør jeg det sjældent.

      Slet
  3. Bliv endelig ved mange år endnu. Du skriver så godt og levende at det er en fornøjelse. Jeg er først kommet med på "blog-vognen" for et par år siden, og det har jeg ikke fortrudt.
    Pøj-pøj med både haven og bloggen!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ulla
      Tusind tak for dine pæne ord, de gjorde mig meget glad.
      Det er skønt at være med på blogvognen - havebloggere er nogle flinke mennesker...(Kan dog mest udtale mig om den online, da jeg ikke har mødt ret mange af dem IRL - endnu.)

      Slet
  4. Til lykke med blogfødselsdagen! Det er da sjovt at du har blogget så længe - og at du har ladet bloggen udvikle sig sammen med dig. Jeg har kun blogget i omkring 5 år og er på min tredje blog. Ikke nær så smart som at holde fast i den første som du har gjort :-)
    Forårshilsner fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak.
      Jeg kan huske at jeg, da jeg troede jeg havde mistet ni års blogskriverier, måtte begynde helt forfra...men heldigvis blev databasen med alle indlæg jo fundet...og det er også derfor jeg gider overføre gamle indlæg, selvom det er manuelt...et indlæg ad gangen.
      Min blog er så stor en del af mit liv, lidt som en dagbog, selvom her naturligvis ikke står alt, eftersom den er offentlig.
      Men, jeg kan i en hel del - især de ældre - indlæg huske mit humør den pågældende dag...og evt. hvad der ellers skete. Så på den måde er bloggen jo et vigtigt billede på mit liv.

      Slet
  5. Du har da været pioner i blogverdenen - i al fald med haveblogs - stort tillykke med fødselsdagen - det er virkelig godt gået!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have.
      Jeg tror faktisk ikke jeg var blandt de første haveblogs...faktisk gik der ret lang tid før jeg opdagede, at der var noget, der hed haveblogs. Men da jeg først havde købt huset her...og haven...SÅ begyndte jeg jo at surfe nettet tyndt om haveting...og på den måde faldt jeg over haveblogs.... :)

      Slet
  6. Gratulerer med dagen. Anne

    SvarSlet
  7. Tillykke med jubilæet.Som tiden flyver afsted!
    Begyndervanskeligheder af samme karakter oplevede jeg også,men med stædighed lykkedes det!
    God aften!
    Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Tja, jeg har opgivet alt det tekniske bøvl og nøjes nu med Blogger...hvilket fungerer glimrende for mig... Nu er Blogger så også temmelig meget bedre end dengang jeg begyndte at blogge.

      Slet
  8. Tillykke med jubilæet, du er den " ældste" af alle os bloggere, godt gået 😊

    SvarSlet