Sider

fredag den 24. februar 2017

Så er foråret officielt skudt i gang her i huset

Det var jo næsten lige før jeg var skuffet ,da jeg kiggede ud af vinduet. Der lå jo ikke de der 15-20 cm sne, som de havde varslet.

Spøg til side; jeg var vældig glad for at se hvor lidt sne, der lå. Det meste forsvandt i løbet af dagen, hvor vi har haft det fineste solskinsvejr.
Jeg har dog ikke tilbragt megen tid udendørs i dag, da jeg skulle i gang med forspiringen. Jeg har kun plads til fem "pluggbokse" under mine lamper (Har ellers seks.) så jeg fik ikke sået alt.

Det gjorde jeg nu heller ikke sidste år - der såede jeg også af to omgange. 
 Det tog et par timer at få sået, men det er nu en hyggelig beskæftigelse, når man som jeg sidder indenfor i varmen ved spisebordet. (Skal bare støvsuge bagefter.)
 Jeg fik sået fem slags tomater:

'Datterino'
'Super Sweet 100' (fulgte med et 'Gardener's World')
'Tiny Tim' (fulgte også med et haveblad)
Min favorit 'Tumbling Tom Red', som jeg har sået hvert eneste år, siden jeg flyttede ind her. Den smager forrygende.
Desuden 'Tumbling Tom Yellow' - er nysgerrig på, om den er lige så lækker.
 Derudover fik jeg sået nogle sommerblomster:

Zinnia:
'Green Apple'
'Old Mexico'
'Elegans'
Hot Mix'
'Envy'
'Old Scabiosa'

Løvemund:
'Rainbow'
'Black Prince'
'Rocket White'
Klatrende løvemund (frø fra Heidi)

Tropaeolum:
'Tip Top'
'Orchid Cream'

Latyrus:
'Royal'
'Royal Navy Dark Blue'

 Malva (katost)
'Braveheart'
'Mystic Merlin'

Tagetes:
'Vanilla'
fra Carl von Linnes have

Øvrige:
Felicia 'Pretty Blue'
Cephalophora aromatica 'Pineapples'

I anden omgang skal jeg bl.a. have sået mine salvie, rudbeckia m.fl. Det vender jeg tilbage til, når første omgang er blevet priklet ud.

Forleden opdagede jeg en pose på gulvet i skuret. Stor var min overraskelse, da jeg opdagede indholdet. Dem havde jeg da helt glemt!
Da jeg så dem, kunne jeg godt huske, at jeg fik dem for en femmer posen i Harald Nyborg i efteråret. Godt de kan lægges indtil april. Nu skal jeg bare have fundet en plads til dem. Haha.

12 kommentarer:

  1. Ih hvor har du altså flittig. skøn pose med lækkert haveguf du fandt i skuret.
    Rigtig god weekend.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var slet ikke så tosset at finde den pose med franske anemoner :)

      Også god weekend til dig.
      Knus

      Slet
  2. Så mye du har sådd! Det blir nok mye fint hos deg i sommer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har jo meget svært ved at begrænse mig mht. frø. Håber det bliver pænt i haven.
      Sidste år fik jeg plantet dem ud alt for sent (pga. stresssygemeldingen) - så en del af planterne nåede næsten ikke at blomstre, fordi deres vækst var gået i stå i de alt for små potter.

      Slet
  3. nøøøøj sikke en masse - der bliver sgi flot i din have. Kiggede lige om du var blevet optaget i FB gruppen.... ha, sikke et dejligt profilbillede du har

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg der gør.

      Haha...ja mit profilbillede er tegnet af en af mine nu tidligere elever :) Er ret vild med den tegning.

      Slet
  4. Åh hvor har du været flittig! I morgen skal jeg have et arbejds- og forspiringsbord op i drivhuset og have sået ærteblomster. Resten af de mange frø må vist vente lidt til det bliver lidt lunere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt være lidt længe om at få taget mig sammen til at få sået, men det hjælper, når alt klargøres dagen i forvejen, så er det ret nemt bare at sætte sig ned og gå i gang.
      God fornøjelse med såningen i morgen.

      Slet
  5. Imponerande insats med alla fröna. Jag sår inget själv, lite för pyssligt för att passa mig men just denna tid på året när man väntar att allt skall komma igång så blir jag lite avundsjuk på alla som har frökrukor på gång, bara att få röra vid jord som inte är frusen är trevligt.

    Allt gott!
    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså også dejligt at sidde og rode lidt med jord igen, når nu det er for koldt at være udenfor - og jorden stadig er for kold. :)

      Slet
  6. Så er der ellers lagt op til et blomsterflor. De frø, du har valgt, spirer nok villigt allesammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det plejer de da :) Nu håber jeg bare de første spirer snart viser sig. Jeg er hulens utålmodig indtil der begynder at ske noget - og når jeg så ser den første spire, så bliver jeg himmelhenrykt. Utroligt så meget sådan en bette spire kan betyde :)

      Slet