tirsdag den 5. oktober 2010

Asterix på italiensk.

Så længe jeg ikke er opereret 2. gang er det meget begrænset, hvor lang tid jeg kan holde ud at læse. Derfor har jeg heller ikke læst en "rigtig" bog siden starten af september...!

 Det er hårdt at måtte undvære, når jeg nu plejer at læse 2-4 bøger om ugen (alt efter tykkelse, naturligvis.) Derfor forsøger jeg da også at få læst en smule (udover det nødvendige - rent jobmæssigt) - men det bliver altså ikke til så meget. 

Eftersom jeg jo er i gang med at lære italiensk, er det heller ikke så underligt, at jeg foretrækker italienske tekster. Derfor er jeg gået i gang med "Asterix Gladiatore". Jeg forstår ikke det hele, men trods alt så meget, at jeg kan oversætte 50-70% af teksten - godt, jeg har fået lært at genkende førnutid! - det er sgu da okay, synes jeg.