mandag den 30. juli 2018

Scipio og Zinnia

De af jer, der er venner med mig på Facebook og/eller følger mig på Instagram ved det godt: at vi har fået nye katte på matriklen.

Vi havde forlængst besluttet, at vi skulle have to killinger, når Speedy ikke var mere, ligesom jeg også vidste, at jeg ikke ville vente ret længe.

Derfor hentede vi også to killinger på Roskilde Internat torsdag d. 12. juli. Må jeg præsentere Scipio (rød/hvid hankat) og Zinnia (sort/hvid hunkat).
De bor pt. på badeværelset, så huset er opdelt i to "katteafdelinger". Siden i lørdags har vi dog lukket dem ind i stuen til de to store i længere og længere tidsrum og det er gået fint.

Felix og Quintus er ikke helt tilfredse, men de reagerer eksemplarisk - og hvæser/knurrer kun når en af de to små kommer for tæt på - og tæt på, det kommer de, for de er meganysgerrige og vil vældig gerne lege med de to herrer ;)

Det tager nok nogle måneder endnu før vi kan forlade huset med alle fire katte i samme rum, men det er okay. Sådan er det nogle gange, når man skal sætte katte sammen.

Haven har de små endnu til gode, så den har de to gamle for sig selv endnu. Jeg holder åben have på lørdag og det bliver først efter det, at vi introducerer de små til haven - og det kommer til at foregå i sele, selvom haven er indhegnet. Bare indtil vi er helt sikre på, at der ikke er nogle små huller i kattehegnet, som de ville kunne smutte ud af.

Her lidt killingespam :)

søndag den 8. juli 2018

Farvel, min elskede Speedy

 Speedy, min elskede, kærlige, godmodige, sky, nervøse, halvvilde tamkat/halvtamme vildkat, fik fred kl. 10.20 igår formiddag.💔


I sommeren 2004 dukkede han pludselig op på min terrasse og begyndte at indynde sig hos både mig og min kat Capriccio; han ville nemlig bo hos os, havde han besluttet…
Nogle gange mente min ellers så rolige Capriccio, at Speedy var lige lovlig fræk...

Der gik da også kun et par dage; så havde jeg tabt mit hjerte til den lille, lettere forhutlede killing - og han flyttede ind.
I mandags fyldte han 14 år. Han var som han plejede. Godt nok har han været noget tynd de sidste par år, pga. for høje “stress-tal", men dyrlægen sagde, at så længe han spiste, drak og besørgede, så var alt okay.
I løbet af ugen kunne vi se, at han ændrede sig. Han spiste og drak stadig lidt torsdag - og var også på kattebakken - men han blev meget stille og tilbragte hele dagen udenfor, sovende på sin yndlingsplads under rønnebærtræet.
I går, fredag, ville han hverken indtage vådt eller tørt, så da vidste jeg, at det var på tide at lade ham gå. 💔
Dyrlægen kom hjem til os, så han kunne sove ind i trygge omgivelser. Han undersøgte ham kort; Speedy havde nyresvigt, så det var tiden at sige farvel.

Tak for 14 gode år, min elskede Speedy.💔