fredag den 23. juni 2006

Nye skriveredskaber

Godt og vel hvert andet år tager jeg en tur forbi en boghandler for at anskaffe mig nye skriveredskaber, så da det holdt op med at regne i formiddags trillede jeg afsted. Da anskaffelsen af skriveredskaber ret hurtigt kan blive en bekostelig affære, blot man skal have 5-6 stykker, så foretrækker jeg som oftest at købe sådan en "Student's Collection"-kasse til 100,-. Der er i gennemsnit 13-15 forskellige skriveredskaber foruden viskelæder, rettebånd og hvad de ellers har fundet på. Selvom kassen skulle indeholde en pen eller to, jeg ikke kan lide, så er det stadig billigt. Så nu er mit penalhus opdateret med nye skriveremedier og klar til et nyt skoleår :o)

lørdag den 10. juni 2006

Censor på Bornholm 5.-9. juni 2006

5. juni
 

Ankom Hotel Ryttergården lidt i 5 om eftermiddagen. Efter jeg var blevet indlogeret på mit værelse, besluttede jeg at jeg da lige så godt kunne trille mig en tur, mens jeg ventede på at mine kolleger dukkede op.
Som sagt, så gjort.
Turen gik til Dueodde, vejen derud var ret kedelig (landevej næsten uden sving og ej heller noget særligt at kigge på) - til gengæld var der lidt at kigge på ved Dueodde.
 
Dueodde Fyr
På vej til stranden
Efter ca. en time ved Dueodde, var jeg begyndt at blive sulten, så turen gik atter hjem til hotellet, hvor jeg indtog en let aftensmad i restauranten og derefter satte mig på min altan og gik i gang med at læse prøveoplæggene til dagen efter.

6. juni
 
Dagens rute:
 

Ved 14 tiden var jeg færdig med dagens censorat - og så skulle der selvfølgelig trilles en tur!
Første etape gik fra Rønne gennem Almindingen til Svaneke.
1. stop var ved "Lille borg". Jeg gik ikke op til borgruinen, men nøjedes med en lille pause på P-pladsen. Derefter gik turen til Svaneke.
Efter Svaneke kørte jeg mod Gudhjem. Det var en meget smuk tur, billeder fik jeg dog ikke taget - foretrak bare at køre og kigge i mens.
Da jeg var hjemme igen, gik jeg en tur ned til den nærliggende strand og nød udsigten.

7. juni

Min kollega, der gerne ville med som passager ankom dagen efter os andre og efter dagens arbejde kørte jeg ud til skolen og hentede hende. Efter et kort ophold på hotellet var vi så klar til at trille ud og se Bornholm.
Dagens rute:
Første stop var Nexø.
Udsigt lige efter Gudhjem, hvor vi holdt en times pause på en cafe.
Havnen i Allinge-Sanvig var næste stop.
Dernæst Hammershus. 
På vejen hjem kørte vi ind omkring Hasle, da vi havde planlagt at indtag aftensmaden ved Røgeriet. Det var dog lukket da vi nåede frem, så i stedet kørte vi ind i selve Rønne og spiste på "Italia".
Vi var hjemme ved hotellet godt 22 - temmelig trætte, men det havde været en rigtig god tur.

8. juni
 
Dagens rute:
Efter dagens dont var første stop Røgeriet i Hasle. 
Da vi først kom afsted ved 15 tiden, var de røgede fisk ikke varme mere, men de smagte nu ualmindelig lækkert alligevel :o)
Jeg fik en røget makrel med peber. MUMS.
Efter indtagelsen af den lækre fik satte vi så kursen nordover og fulgte samme rute som dagen før, bare i modsatte retning. 
Ved Døndalen gjorde vi holdt, for vi ville ind og se det lille vandfald.
Ramsløg så langt øjet rækker - og næsen kan dufte!
Så er vi der næsten.
Mission accomplished!
Da vi havde en middagsaftale med vore kolleger kl. 19 havde vi ikke tid til at se så meget, men vi skulle da lige nå at se Østerlars Kirke.
Kl. 19 indfandt vi os i hotellets restaurant til en gang kalvefilet på granit. Det smagte afsindig godt!
Ikke noget med at røre granit"tallerkenen" - den er 250 grader varm! 
Når man synes kødet har fået nok, løfter man det og hælder sovs på granitten og lægger så kødet på igen - så stopper "stegningen" - men maden vedbliver at være varm i op til 30 min. 
Dvs. det er muligt at sidde og spise ganske langsomt uden risiko for at maden bliver kold mens man snakker. Det er sgu smart :o)
Desserten blev også serveret på granit - og smagte himmelsk!
Efter maden gik vi en tur ned til den nærliggende strand - det gjorde jo ikke noget hvis vi fik forbrændt lidt kalorier :o)
Da jeg gik lidt rundt i klitterne sprang der pludselig en hare op foran mig - og efter adskillige forsøg lykkedes det mig at få et rimeligt billede af den.
9. juni

Var færdig på skolen ved 14 tiden og så var det hjem til hotellet, hvor vi sad en 1½ times tid, 
indtil det var tid til at tage ned til færgen.
Sejlede fra Rønne 17.15 og kørte fra borde ca. 18.30 og så gik det ellers bare hjemad uden pause, så jeg var hjemme godt 20.15.