fredag den 23. juni 2006

Nye skriveredskaber

Godt og vel hvert andet år tager jeg en tur forbi en boghandler for at anskaffe mig nye skriveredskaber, så da det holdt op med at regne i formiddags trillede jeg afsted. Da anskaffelsen af skriveredskaber ret hurtigt kan blive en bekostelig affære, blot man skal have 5-6 stykker, så foretrækker jeg som oftest at købe sådan en "Student's Collection"-kasse til 100,-. Der er i gennemsnit 13-15 forskellige skriveredskaber foruden viskelæder, rettebånd og hvad de ellers har fundet på. Selvom kassen skulle indeholde en pen eller to, jeg ikke kan lide, så er det stadig billigt. Så nu er mit penalhus opdateret med nye skriveremedier og klar til et nyt skoleår :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar