tirsdag den 30. august 2011

Det må jeg da lige prøve

Plantedebat.dk

Hovsa!...... + 83 forårsløg ;o)

To dage kunne jeg styre trangen - to dage - så måtte jeg lige forbi FAKTA og indkøbe (flere) løg.

 
 Vibeæg, Fritillaria meleagris - 24 stk
 
 Allium, roseum - 24 stk
 
 Allium, sphaerocephalon - 15 stk
 
 Allium, oreophilum - 20 stk

 Den kvikke læser vil allerede have bemærket, at farven på dagens løgindkøb berettiger dem til en fremtidig plads i det lyserøde bed. Dette er ganske korrekt opfattet ;o)

Er dog ikke helt sikker på vibeæggene....tror måske de vil trives bedre i surbundsbedet - eller er det mig, der husker forkert?

søndag den 28. august 2011

Det nærmer sig industrielle mængder af løg...

...når man tager i betragtning, at min have kun er på 220m2.

Jeg hjemførte 260 styk fra Thyme Planteskole i dag og så fik jeg lidt mere styr på størstedelen af de løg jeg måtte grave op i forbindelse med sokkelarbejdet på huset.(De er blevet sorteret og lagt i kasser, navn/farve er anført og de fleste er blevet talt op, inkl. de små nye sideløg)

Mangler stadig to potter med løg - men det får vente. Har også 20 tyske stile, der skal bedømmes inden i morgen...!

Fandt forøvrigt også en papirspose med tulipanløg ude i skuret - det er "rester" af de 60 røde og hvide tulipaner jeg købte i vinters. De havde dannet rigtig mange fine, nye løg (151 styk løg er der nu, for nu at være helt nøjagtig!) - så godt nok tager det et par år før de blomstrer, men i jorden skal de :o) 

Alt i alt har jeg nok omkring 1000 løg, der skal lægges *G* Det er da vist meget godt....og så har jeg på fornemmelsen, at der sagtens kan blive indkøbt flere...

 Dagens indkøb: Tulipaner:
Tulipan Black Parrot - 10 stk

  Tulipan Mount Tacoma - 10 stk

  Tulipan Queen of Night - 10 stk

  Tulipan Triumpf White Dream - 10 stk

  Tulipan, botanisk, Little Beauty - 30 stk

  Tulipan, botanisk, Dasystemon Tarda 50 stk

  Narcisser:
Narcissus, botanisk, Triandrus Thalia 10 stk

  Narcissus Botanisk Rip van Winkle - 20 stk

  Krokus:
Krokus, vernus, Grand Maitre - 15 stk

  Krokus, vernus, King of the Striped 15 stk

  Krokus, botanisk, Blue Pearl 60 stk

Allium: En enkelt slags allium blev det også til - de bliver kun 25-35 cm høje - men er bedårende smukke (Mine opgravede -store - allium er der forøvrigt 111 styk af!). Allium Amplectens Gracefull 20 stk

 Ah - det er skønt med have :o)

NY sølvplante

Nu kunne man jo godt foranledes til at tro, at jeg kun indkøbte løg på dagens planteskolebesøg. Dette er ingenlunde tilfældet...

Det var nu ellers formålet med besøget - men så stod der jo pludselig en meget fin SØLVplante lige foran mig - og så måtte jeg da lige have to med hjem af dem også:

 
Krybende sølvbynke, Artemisia schmidtiana 'Nana' hedder den og jeg er helt vild med den.

Men så kom der altså heller ikke mere i indkøbskurven - jeg sværger!

Hvad er det dog for en busk?

Ikke at jeg ikke har bemærket den før - det har jeg skam - og jeg spørger altid "havefolk", der er på besøg, om de kender navnet, men indtil videre har jeg nu ikke været heldig.
Jeg prøver da på bloggen
tænkte jeg så lige i et klart øjeblik... Da jeg ikke aner, hvad det er for en busk (?) ved jeg jo heller ikke om jeg må beskære den/eller hvornår...

 

 Her lidt tættere på:

 

 ...så hvis du kender svaret, vil du ikke være så rar at skrive det i kommentarfeltet - også selvom du ikke plejer at kommentere herinde? Jeg vil meget gerne vide, hvad det er for en. På forhånd tak.

Oversvømmet have

Nu er det jo ikke første gang i denne "sommer", vi har fået rigeligt med vand fra oven - og det er formodentlig også derfor min have decideret stod under vand det meste af dagen i går; min tunge lerjord var allerede mættet af vand.

I alt bød dagen i går på 55 mm vand.

 "Baghaven", hvor man lige kan ane det nye højbed.

Mit "kvarte" bed....denne gang slap det meste af soklen for at stå under vand, fordi jeg havde hældt rigeligt med jord ud - det kan man så ikke sige om resten af bedet...!

Foderpladsen - med det lyserøde bed til venstre.

 Græsplænen og de to bede, jeg stadig mangler at få lavet.

 Også Flammebedet stod under vand.

 

 ...og så regnede det ellers ind i min udestue....så der lå håndklæder på gulvet og der var syv spande i gang, der tilsammen opsamlede mellem to og tre liter vand! I dag er vandet væk, men græsplænen er stadig meget sumpet. Godt jeg nåede at få slået den fredag eftermiddag!

  Hvor slemt var det hos dig?

fredag den 26. august 2011

Blog-awarded

Eva, som er lige så tosset med have som jeg, har givet mig en blog-award - mange tak for det, Eva :o)

 

Som sædvanlig er der nogle regler, der skal følges: Man skal linke til den blogger, man har fået awarden af. Desuden skal man give awarden videre til 5 bloggere, som har under 100 faste læsere. Og så skal man svare på 5 spørgsmål:

1. HVORFOR BEGYNDTE DU AT BLOGGE? Jeg begyndte at blogge helt tilbage i 2004. Tidligere havde jeg chattet en smule (....noget af en underdrivelse...!) og så opdagede jeg at nogle af de "gamle chattere" var begyndt at blogge - tja, og så hoppede jeg med på vognen. Det har jeg nu aldrig fortrudt. Jeg holder meget af at blogge.

Det er en dejlig måde at skrive dagbog på og jeg er meget, meget glad for Wordpress' søgefunktion, når jeg ikke lige kan huske, hvornår jeg gjorde hvad.... derfor kan det godt ærgre mig en gang imellem at jeg har holdt blogpauser....for jeg kan jo for pokker ikke huske, hvad jeg lavede dengang!

Tidligere skrev jeg mest om alting og ingenting....nu hvor jeg er blevet hus- og ikke mindst HAVEEJER, fremgår dette meget tydeligt af mine indlæg. Det hænder dog stadig, at jeg skriver et indlæg, der intet har med have at gøre :o)

2. HVILKE BLOGS FØLGER DU? Det fremgår vist ganske tydeligt af min blogroll :o)

3. FAVORIT FARVE(R)? Sort, orange, turkis, lime..... hvad angår blomster, så kan jeg faktisk lide alle farver....men får hurtigt nok af lyserød!

4. FAVORIT FILM? Der er jo alt for mange! Men "When Harry met Sally" og "Grease"....foruden Ringenes Herre, Harry Potter og...og... tror jeg stopper her...

5. HVILKE LAND(E) DRØMMER DU OM AT BESØGE OG HVORFOR? Italien igen-igen. Der er så mange steder jeg endnu ikke har set i dette pragtfulde land - men venter lidt - skal lige have lært noget mere af sproget først.

Derudover vil jeg gerne til England, både på havetur....men også gerne til London. Har aldrig været udenfor Europa, men ville da i så fald gerne se USA eller Australien. .

NYE AWARDMODTAGERE: - Jeg har valgt at give award'en til fem kvinder, der alle skriver meget om haven.

Timjan & Akleja Birgit fra Göteborg har ligesom jeg en lille have - og går også meget op i haven....og lille G :) Lærte hende at kende, eller rettere hendes blog, da jeg googlede buksbom en gang i foråret.

H(e)aven Susanne er meget glad for storkenæb - og det kan jeg jo godt forstå :o) Hun krydrer desuden sine indlæg med fine fotos.

Frk. Anemone Ulla har faktisk altid mange, store fine blomsterfotos på sin blog og er meget glad for anemoner og clematis og alverdens andre planter og blomster - lige som de fleste af os andre :o)

Tante Tulle Anette har en have på 3000m2 - og det er sjovt at følge årets gang i sådan en have, når jeg nu selv har hele 220m2 :o) ....og så er jeg helt vild med hendes fotos.

Høneballehaven Lisbeth bor på Samsø og er især meget glad for rhododendron. I følge hende selv har hun 182 styk!

Jeg har 3....bare lige for at sætte tingene lidt i perspektiv! *G* Kig endelig forbi deres blogs :o)

Højbedet er færdigt :o)

Så fik jeg lige taget mig sammen til at få fyldt det sidste jord i højbedet, lagt fiberdug, fyldt op med ny jord og plantet en del jordbærplanter + rabarberen, som ikke syner af noget som helst lige nu. (Den er helt ude til venstre.)



 Der skal nok en smule mere jord i, men jeg løb tør for sække (Den forklaring har jeg snart måttet brugt et par gange...!) men hvor var det dog dejligt, at kunne stå almindeligt og plante. Det kunne min ryg rigtig godt lide :o)

Jeg spekulerer på, om jeg kan putte flere jordbærplanter i højbedet, for jeg har altså rigeligt at dem endnu?!

Græsset er også blevet slået med min fine græsslåmaskine. Inde i surbundsbedet dog med græstrimmeren....og så fik jeg lige ramt en dræbersnegl....og den nærmest "svulmede op" da dens indvolde væltede ud. ADR!!!

Det var dog heldigvis den eneste snegl jeg stødte på. Nu husker jeg altså lige at tjekke kanterne for snegle inden jeg tænder græstrimmeren næste gang, for det var et nummer for ulækkert.

De gule krysantemummer jeg fik af min mor er også blevet sat i potter....og så var jeg naturligvis lige rundt med kameraet; jeg opdagede at den ene af de syriske roser var sprunget ud:

 

 Ikke så blå som forventet, men jeg elsker, at den ikke er lyserød *G*

Dagens sidste opgave var at få givet min rådhusvin nogle hjælpesnore. Jeg havde slet ikke bemærket, at den havde lavet nogle lange grene, der kravlede langs jorden. Det går jo ikke, når det er meningen mit grimme skur skal dækkes af rådhusvin en gang med tiden. Jeg har to af slagsen, men det er kun den ene, der er kommet rigtig gang i, men den anden lever da endnu, så den er vel bare en langsom starter?

 

Senest til oktober skal jeg altså have fat i adskillige sække med spagnum, så jeg kan få dækket græsset i surbundsbedet (dækker af med fiberdug først) - jeg er træt af at skulle slå græsset derinde.

onsdag den 24. august 2011

Pollenfest

Jeg skal ellers lige love for de blomstrende artiskokker er ombejlede.

Især en af humlebierne går helt amok i pollen. Her er den taget på fersk gerning for to dage siden:

 





 ...og her er den igen (eller en af dens fætre!) taget for et par timer siden:

 





I dag var den dog ikke den eneste, der væltede sig i pollen. Der var også denne bille:

 

 Jeg ved absolut ingenting om biller, men har googlet lidt og tror det er en Blågrøn Ellebladbille. Hvis jeg tager fejl, må du meget gerne oplyse mig om billens rigtige navn.

Det blå hjørne

Min sommerfuglebusk - som har vist sig at være blå - står i flammebedet og med tidselkuglen og artiskokken i bedet foran, har jeg fået mig et "blåt hjørne", der er meget smukt lige nu.

 

 De blå farver forstærker faktisk montbresiaens, så dens farve virker endnu kraftigere :o) Min tidligere omtalte hortensia kan med lidt god vilje vist godt betegnes som tofarvet, eller?

 

 ... og meget apropos farver, så er kaprifolien gået helt amok - og jeg elsker synet af den bugnende væg:

 

 Temmelig utroligt, hvor meget den er vokset. Jeg klippede den helt ind til plankeværket i foråret - det har den vist kunnet lide.

søndag den 21. august 2011

Artiskok i blomst

Så blomstrer den sørme - og den er ualmindelig smuk i farven - min artiskok.

 Lader derfor billederne tale for sig selv.

 






Det første højbed

Så fik jeg sandelig mit første højbed - som også er højt - hvilket jo ikke altid er tilfældet med den slags bede ;o) Forøvrigt en hel anden slags end jeg havde overvejet - og faktisk en hel del hurtigere og ikke mindst, billigere, end hvis jeg skulle have betalt en tømrer.

Forleden - på min fødselsdag - fik jeg lagt seks 40x40 fliser:

 

 I dag fik jeg så - i fødselsdagsgave fire styk "palle-kraver", som de hedder på svensk.

   

 De passer perfekt ned over fliserne, så det var bare med at få dem stablet. Det tog under fem minutter og så var det første højbed her på matriklen en realitet.

 

 Så skulle der ellers flyttes jord, både min mor, søster og nevø hjalp til...så der gik ikke ret lang tid før "højen" midt i haven var fortid.

Nu kan jeg så få klargjort bedet der, flytte lidt planter og plante nogle af dem, jeg stadig har stående i potter. Jeg mangler sådan set bare tiden til det, nu hvor skolen atter er begyndt :o)

 

 Efter højen var elimineret, fyldte jeg mere jord i bedet fra jordbunken i "baghaven". Det passer så glimrende, at det regner nu, så jorden kan falde lidt sammen. Næste opgave bliver så at lægge noget fiberdug og så god jord oveni - og så kan jeg flytte mine jordbærplanter og rabarberen op i bedet. Det glæder jeg mig til :o)

 

 For en god ordens skyld; presenningen skal næsten ikke kunne ses, når først der er fyldt op med jord. Foruden højbedet fik jeg også to flotte, gule chrysantenum, som jeg skal have sat i potter - det når jeg forhåbentlig i morgen.

 

 Jeg kan jo nemlig godt lide gule blomster - bortset fra ukrudt ;o)

lørdag den 20. august 2011

Hurtige hverdage

2011-08-20 20:41:01 2011-08-20 18:41:01 Nå - det var så næsten den uge. Tænkte nok det ville blive sådan i den første skoleuge (og sikkert også de næste par stykker...indtil jeg er inde i gængen igen). Det ville være synd at påstå jeg har haft tid til meget i haven, men har jo heldigvis en kammerat, der kan lave noget, når jeg ikke kan. I i hvert fald har jeg nu fået lagt fliser, så min motorcykel kan parkere ved siden af affaldscontaineren fremfor på fortovet og der er også blevet lagt 2x3 fliser som bund til mit første højbed. Et højbed, der gerne skulle påbegyndes i morgen. Der er stadig en del blomster i haven - i særdeleshed i det lyserøde bed, hvor min lille lyserøde geranium stadig blomstrer i et væk. Derudover er der også stadig gang i mine clematis, for ikke at tale om alle mine montbresia. I surbundsbedet er min hortensia endelig sprunget helt ud - og den er ikke lyserød alligevel - men vel nærmere lillarød, eller hvad den farve nu hedder. Smuk er den - selvom kameraet ikke viser farven helt korrekt. Min anden hortensia - den blå, der står i det lyserøde bed...! - har fået følgeskab af en lyserød gladiolus, jeg faktisk synes er flot! Sidst men ikke mindst, jublede jeg højt, da farven på mine to syriske roser åbenbarede sig: Smuk, smuk, smuk :o) I morgen kommer familien til fødselsdag her, så lige om lidt vil jeg kaste mig over skoleforberedelserne til næste uge, og så går jeg tidligt i seng, for jeg får nok at se til med madlavning i morgen formiddag. Håber at få tid til atter at læse blogs i den kommende uge - det har jeg slet ikke haft tid til siden skolestart. God lørdag aften.