lørdag den 6. august 2011

Vallø Slotskro

I går aftes fik vi os en helt fantastisk madoplevelse - en oplevelse langt ud over det sædvanlige. Der er ingen tvivl om, at maden på både Rødvig Kro og i Klostercafeen var både velsmagende og lækker, men det Vallø Slotskro kan præstere ligger mindst et niveau højere, kort sagt: gourmetmad.

 

 Besøget på kroen var min tak til min mor og hendes mand for deres store hjælp både til selve flytningen dengang i december, hvor jeg flyttede i eget hus + tilslutning af opvaskemaskinen + oprydning to uger efter.

 

 Kun et øjeblik efter vi havde bestilt vores tre retter, blev der sat iskoldt vand (I en supersmart og smuk kande) på bordet og lidt snacks:
 

 Grisini, grahamskiks og løvstikkecreme. Udover vand fik vi en udmærket hvidvin til forretten (Jeg fortsatte med hvidvin menuen igennem, da jeg ikke drikker rødvin) og til hovedretten var der en 2006 Chateauneuf du Pape, Roger Perrin, Rhone-rødvin. Få minutter efter fik vi tre slags hjemmebagt brød; Italiensk m/salt, lakridsbrød og mørkt brød.
 

 Dertil brunet smør og "rapssmør".
 

 Dernæst fik vi serveret en appetizer af rang: Reje med dildcreme og peberrodsskum.
 

 Det smagte helt forrygende - især peberrods-skummet. Efter disse lækkerier var vi klar til at gå i gang med forretten.

B. fik de pocherede hjertemuslinger med hestebønner i bouillon,
 

 hvor min mor og jeg fik skindstegt fjæsing med anissyltede carotter og havtorn.

 

 Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg nogensinde ville sætte tænderne i fjæsing! Det smagte ganske udmærket, men det var alligevel intet i sammenligning med den anissyltede gulerod.

Den smagte helt fantastisk. Indtil dette tidspunkt af aftenen havde vi ikke just været nærige med de pæne ord om maden, så vi måtte virkelig stramme os an, da vi fik hovedretten serveret, for da blev det tid at tage de allerypperste superlativer i brug. Hovedretten var en variation af Vallø lam med nye rødbeder og kantareller. Den havde vi alle tre valgt.

 Det panerede stykke var lammebrissel. Første gang jeg spiste brissel - og det gør så ikke noget, hvis jeg ikke får det en anden gang! Jeg spiste den, men det var godt nok ikke lige min smag. (Nu hvor jeg lige har googlet brissel og set det er en kirtel (!) har jeg slet ikke lyst til det en anden gang.) Nå, men brissel eller ej, så smagte det andet lammekød (har glemt hvilke udskæringer det var, mener den ene var mørbrad) så himmelsk, at brislen ikke kunne trække ned i den samlede bedømmelse.

 

 Da vi nåede til desserten delte vi os igen. B. fik udvalgte franske oste med abrikosnøddesylt og var meget begejstret.
 

Det var min mor og jeg så sandelig også. Vores dessert var hindbærdessertsymfoni med glaseret sorbet og skovsyre. Jeg er ikke den store hindbærspiser (hindbærsyltetøj undtaget) men jeg overgav mig totalt til denne symfoni.

 

 Hver en bid smagte helt fantastisk. I henkogningsglasset var der hjemmelavet hindbæris med hindbærsovs.

 

Derudover var der marengs med hvid chokolademousse, hindbærmousse, "kys" og hindbærgele. Jamen altså! Vi blev hurtigt enige om, at vi sjældent har fået sådan en MADOPLEVELSE, hvor både mad, lokale, opdækning og opvartning gik op i en højere enhed.

 Det vi især bed mærke i mht. maden, var at hver eneste ingrediens i samtlige retter var så fyldt med SMAG. Ubeskriveligt, ganske enkelt. . Det skulle ikke undre mig, om vi frekventerer Vallø Slotskro en anden gang :o)

Bedømmelse: **********

10 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar