tirsdag den 22. april 2014

Overvurdering

Var godt nok træt, da jeg kom fra job, men ikke desto mindre har jeg alligevel tilbragt de sidste tre timer i haven.

Er gået i gang med at berede vejen for stien i Flammebedet....nøj, hvor sådan en havenælde breder sig... Jeg er slet, slet ikke færdig, derfor ingen fotos endnu.

...og så tror jeg, at jeg for en gangs skyld har overvurderet, hvor meget jeg har plads til i haven...


Disse to buske hoppede ned i indkøbsvognen i dag...og nu hvor jeg har gået adskillige runder i haven, har jeg stadig ingen anelse om, hvor jeg skal gøre af dem. De bliver jo ret store. ;)

Hvis jeg nu får fat i nogle store krukker, mon de så ikke kan vokse der?

Nå, men det vil jeg ikke spekulere mere på nu, jeg finder jo nok en løsning. Om lidt vil jeg smide mig i sofaen med den stak haveblade jeg mangler at få læst (Fire svenske og tre danske). 

Hav en dejlig aften.

2 kommentarer:

  1. Dem skal du nok blive rigtigt glad for, meget gode valg! Jeg har selv en Deutzia "mont rose" og en alm. philadelphus. Deutziaen blomstrer meget rigt og det er nok den plante i min have der tiltrækker flest insekter. Det sværmer som regel med et hav af humlebier omkring den, så det summer. Philadelphus'en dufter rigtigt godt, så hvis jeg var dig ville jeg overveje at placere den et sted hvor du har en terasse el. lignende, så du rigtigt kan nyde duften som minder om jasmin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja de har godt nok givet mig noget hovedbrud, men nu er jeg kommet frem til at krukker er den eneste løsning.
      Skal så bare lige have fundet ud af hvor store de krukker skal være. Rregner med 50 cm i diameter eller deromkring.

      Slet