mandag den 21. december 2015

Man må aldrig gå ned på udstyr

Lørdag eftermiddag fik jeg endelig påbegyndt en oprydning af mine blomsterbinderi-sager i udestuen. Tingene lå i kasser, poser, kurve osv...kort sagt, var det et værre roderi.

Nu ser der til gengæld præsentabelt ud - og jeg har fået styr på alle mine binde-ting.

I Køge havde jeg købt nogle zink-beholdere (se nedenfor) og NU fandt jeg så også endelig noget at bruge de fine trækasser, jeg fik af kæresten i fødselsdagsgave, til.

For nylig bestilte jeg jo en hel del bindeartikler, deriblandt tre kilo romernåle i tre størrelser. Mindre kunne helt sikkert godt have gjort det, men det kunne rent økonomisk bedst betale sig at købe så store mængder.

De fylder ret meget, når de ligger sådan hulter til bulter i kasserne, så lørdag eftermiddag sad jeg og lagde dem pænt i de betonskjulere jeg købte for nylig. Så kunne der nemlig ligge mange flere og det ser så nydeligt ud. Resten af nålene fik jeg derefter plads til i en enkelt af papæskerne de kom i.

I dag fik jeg stillet det sidste derud og kæresten støvsugede derude - og se nu, hvor ordentligt der ser ud :)

Udover at blive færdig med udestuen har jeg igen rumsteret i køkkenet. Jeg startede kl. 6.30 i morges med at lave dejen til Ronneby peberkager og stille den væk.

Derefter fik jeg bagt de jødekager jeg havde lavet dejen til i går. De er godkendt af kæresten ;)

I mens jeg var i køkkenet fik kæresten gjort hovedrent i akvariet, hvilket pyntede gevaldigt. Bilen fik han også støvsuget og mangler nu blot kun en tur i vaskehallen, men der var kø da han var deroppe tidligere.

Belært af gårsdagens strabadser nuppede jeg mig en middagslur i dag, bare en halv time, men sikke en forskel den gjorde.

Bagefter havde jeg energi til at få vasket køleskabet af og få orden på min havebogsreol, noget jeg har skullet længe. Skønt, det er klaret.

Dagens sidste opgave (udover at lave aftensmad) var at få lavet konfekt. Herligt den tjans også er klaret nu.

Jeg er glad for jeg har lavet huskelister for hver enkelt dag frem til d. 26.12, hvor vi holder julefrokst her, for ellers ville jeg da garanteret glemme en hel del.

I morgen står der atter bagning på programmet (peberkagerne), men hvis jeg står lige så tidligt op igen, er jeg jo færdig før middag :) Jeg skal dog også i gang med at lave risengrød til den første af vores juleaftener, som vi afholder her allerede d. 23.

Nå ja, og så skal juletræet også ind,,ligesom hytten skal gøres ren...pyh!

14 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er du flittig - god idé med en middagslur, du har godt nok meget på programmet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt vildt i år. Plejer slet ikke at skulle lave så meget. men i år skal vi OGSÅ holde juleaften her - for kærestens børn - OG julefrokost, hvor vi bliver 10 personer, så der er ekstra meget arbejde.
      Sidste år holdt vi bare en enkelt lille julefrokost og det var det. Til næste år håber jeg ikke det bliver lige så vildt, for der får jeg nok først juleferie d. 22.

      Slet
  2. Hei! Du har et aktivitetsnivå som er utrolig høyt. Pass godt på deg selv. Du har ferie. God natt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tro mig, det er KUN fordi jeg har ferie, at aktivitetsniveauet er så højt :)

      Slet
  3. Du får da virkelig noget fra hånden må jeg sige, alt det jeg har lavet den sidste måneds tid det tager du fire dage til. Men du må godt nok have et aktivitetsniveau der er højt, fordi jeg allerde synes når jeg kommer hjem fra arbejde ved 17 tiden så skal jeg ikke sætte mig ned for meget for så kommer jeg ikke igang
    Men godt at du er så langt med det hele.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså KUN fordi jeg har ferie, at jeg trods alt orker så meget. Når jeg kommer hjem fra job normalt mellem 15-17 er jeg så bombet i hovedet, at jeg mest af alt bare har lyst til at gå i seng og sove.
      Det er noget nemmere at holde sig vågen om foråret/sommeren, dels fordi det er lysere og fordi der er en have, hvor jeg altid kan finde på noget at lave :)

      Slet
  4. Du har ret, man må aldrig gå ned på udstyr. Det ens ens hobby lidt sjovere. Jeg vil ønske dig en god jul, det er snart tid til at smække benene op og nyde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have...ja nu er jeg heldigvis snart færdig med forberedelserne...der venter så også lige en julefrokost d. 26. men der får vi købt de sidste ting i morgen :)
      I morgen holder vi også jul her, så der skal jeg lave julemad (flæskesteg)...det er jeg noget spændt på, da det normalt ikke er mig, der står for julemaden.
      Men, i år holder vi jul med kærestens børn d. 23. og med min familie d. 24... så jeg må i køkkenet :)
      Også rigtig god jul til dig.

      Slet
  5. Hold fast hvor er du flittig, men hvor er det blevet overskueligt og indbydende...du må da snart derud og rode lidt med projektet igen;0)
    Og nej udstyr skal man ikke kimse af, og netbestillinger kan godt give mere fokus på sparemuligheder end omfang...ved det fra mig selv puha;0)
    Julehilsner fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katinka.
      ja, det er blevet så dejligt overskueligt. Jeg sidder nu ikke derude og binder, det er for koldt og der er heller ikke plads. Jeg sidder indendøre ved spisebordet (med voksdug på) og så må jeg bare støvsuge MEGET grundigt bagefter...haha. :)

      Slet
  6. Så flott du har fått samlet alt ditt utstyr til blomsterbindingen! Det er nok godt å ha det i kasser hvor det er lett å se hvor du har hva :)
    Flotte kasser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er nogle meget fine kasser, som jeg havde set hos Gaardejerinden - og så købte kæresten dem til mig i fødselsdagsgave :)

      Slet
  7. Godaften Esther.Er da helt misundelig på den flotte orden du har fået i alle dine bindings materialer.Det gør det hele meget mere overskueligt når man går igang med det kreative.Og man kan da slet ikke få for mange materialer.
    Her har den også kørt på lister for at huske det hele inden gæsterne kommer i morgen.Fik pyntet juletræ og lavet konfekt og gjort rent.........så det ser OK ud.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette

      Her begynder det også at se ud som om der er ved at være styr på det hele...jeg TROR ikke jeg har glemt noget. Haha.

      Slet