søndag den 25. december 2016

Store Slåbrokdag

De sidste ugers travlhed op til jul har sat sig sine spor.

I hvert fald blev jeg mægtig træt igår aftes, hvor juleaften var forbi omkring kl. 22. Kærestens børn var lige kørt hjem og vi sad og hyggesnakkede med min mor og bonusfar.

Derfor har dagen i dag også været tilbragt mest på langs i sofaen, inklusiv en hel del lure undervejs.

Jeg føler mig stadig lidt groggy, så det varer nok ikke så længe inden jeg går i seng. Så håber jeg, at jeg føler mig frisk til at få ryddet julen af vejen i løbet af imorgen.

Det havde været en gevaldig god og hyggelig juleaften. Min mor og bonusfar ankom ved middagstid til den sædvanlige risengrød med nisseøl.

Ved 15-tiden ankom kærestens fire børn (18-23 år) og så gik eftermiddagen med hyggesnak, og den sjoveste omgang pakkespil vi endnu har prøvet i min familie:

Vi var otte personer og to terninger.

Slår man 1 eller 6 må man vælge en pakke. På den måde bliver pakkerne fordelt lidt hurtigere. Da alle pakker var fordelt, blev der sat en tid og så gjaldt det om, at rage så mange pakker til sig som muligt:

Slår man 1 eller 6 må man vælge en pakke, slår man 3 skal man aflevere en af sine pakker til sidemanden til venstre, slår man 4 skal man aflevere en pakke til sidemanden til højre. Hvis man ingen pakker har, kan man ikke aflevere nogen.

Det betød, at der var en livlig aktivitet hele bordet rundt - og selv de små pakker blev også inddraget i spillet, da det jo var dem, man sendte videre til sidemanden.

Da uret ringede betød det, at vi alle havde oplevet at sidde med 8-10 pakker det ene øjeblik...og 0-2 det næste øjeblik. Desuden endte vi faktisk med at få mindst to pakker, da spillet var slut. At det så oven i købet var nogle brugbare gaver, gør det jo bare endnu bedre.

Jeg fik nogle bageforme i pap (som kan tåle at komme i ovnen) og et køkkenur (Hvilket var perfekt, da mit gamle - fra 1988 - synger på sidste vers.)
 Køkkentjansen klarede jeg, min mor og bonusfar. I år fik vi både and og flæskesteg. Jeg spiser ikke selv and, men det var jo godt nok, eftersom sådan en 2,5 kg and ikke indeholder ret meget kød, så var der trods alt nok til, at alle de andre kunne få lidt and.
Vi kunne gå til bords allerede 17.30 - så allerede en times tid efter var det blevet tid til at danse om juletræet og synge nogle sange...ikke at vi kunne huske ret mange af versene, men det var  vældig underholdende.

Derefter var det gavetid og det foregik stille og roligt, med tid til at se hinandens julegaver, når de blev pakket op. Rigtig hyggeligt.

Vi var alle meget glade og tilfredse med vores gaver, så det var dejligt.
Kæresten og jeg fik en kasse med skånske delikatesser, og en, tiltrængt, ny dobbeltdyne, Den nuværende er over ti år gammel og er begyndt at lække fjer, hver gang man skifter sengetøj. Temmelig upraktisk.

Den gamle dynes fjer, har jeg tænkt mig at opbevare og så tilføre komposten en håndfuld eller to af og til, så de kan gøre nytte i haven.

Vi fik også to grå, lækre bløde plaider samt to hvide lammeskind. De har nu frisket vores "nye gamle" stole op, så de er blevet noget pænere at se på.
Ellers fik jeg:
to bluser
en striktrøje
en undertrøje
en ordentlig limpistol - Bosch PKP 18 E

en comfort-pude
lakrids fra Johan Bülow
køkkenhåndklæder
to filtede bordskånere
2 x 6 dækkeservietter (6x lilla + 6 x brune)

to små Margrethe-skåle
en Margrethe-skål med riveindsats
Så, alt i alt en rigtig god "høst", som jeg er meget tilfreds med...og så har jeg ikke en gang udvekslet julegaver med min søster & co. endnu.

 Kattene havde også en festlig aften, her er det Quintus, der morer sig...!
 Nu vil jeg dog kravle i seng og satse på jeg er noget mere frisk i morgen.

I ønskes en rigtig glædelig bagjul :)

6 kommentarer:

  1. Merry Christmas. And, Happy New Year.

    I wish You all the best.
    Greeting and hug.

    From Japan, ruma ❃

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks a lot for your comment, Ruma.

      Happy New Year to you too :)

      Slet
  2. Det har da været en fantastisk jul hos dig og sjovt spil i har haft gang i....dejligt når hyggen slår sig løs.
    Fortsæt succesen ....glædelig jul .
    Kh. Grethe fra HAVELIV

    SvarSlet
  3. Kære Esther Det lyder som en fornøjelig aften, vi har også i mange år spillet pakkespil. Det er bare så morsomt og populært. I år var vi blot os 4 , min mand og vores 2 piger og jeg. Det var meget rart og roligt. Sikke mange dejlige gaver du har fået. Julen er altså en dejlig tid også selvom man bliver træt af alt det madknokleri. Så er det godt der kan slappes på sofaen. Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina

      Tja...der blev ligget på sofaen d. 25...og så igen d. 1.1...men ellers synes jeg godt nok vi har fartet rundt - igen.
      Nu er det og atter hverdag...i hvert fald for kæresten....så i dag har jeg taget hul på min helt egen "Esther-ferie"... :) Godt nytår.

      Slet