tirsdag den 9. august 2005

Styr nu lige den skraber!!!

Læste i MetroExpressen i dag, at det nu for alvor er ved at blive "in" blandt mænd at fjerne kropshåringen. Jeg har fuld forståelse for, at mænd barberer sig i ansigtet og desuden holder bollerne hårfri, (eller i det mindste trimmede) men når de begynder at barbere brystkasse og/eller arme og ben, så siger jeg altså STOP! Nu til dags er der i forvejen ikke den store forskel på mænd og kvinder, så lad os da endelig beholde de få forskelle der er tilbage, herunder de behårede mandebrystkasser! Bevares, typer som Brad Pitt og David Beckham har da pæne kroppe, men særligt maskuline er de altså ikke med deres glatbarberede overkroppe. (Formodentlig også derfor jeg aldrig er faldet i svime over de to gutter - men til gengæld har nemt ved at komme til at savle over Jospeh Fiennes og Jude Law *G*) Jeg har på fornemmelsen, at rigtig mange kvinder foretrækker at mænd har glatbarberede brystkasser, men jeg har godt nok aldrig lige fattet hvorfor?! Personligt synes jeg, det er direkte kedeligt at nusse en mandeoverkrop, hvis den er glatbarberet; der mangler ligesom noget ;o) Man kan vist roligt konkludere, at jeg ikke tænder på metroseksuelle mænd *G* For et par år siden diskuterede jeg emnet med nogle kvinder og ud fra de diskussioner og det kendskab jeg havde til kvinderne opdagede jeg, at langt størstedelen af de kvinder, der foretrak mænd med glatte brystkasser, også var til piger. Det synes jeg egentlig var lidt morsomt. Hvad mener du om den omsiggribende mande-barbering?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar