tirsdag den 20. maj 2008

Lægebesøg

Jeg er godt nok ved at være træt af mit venstre øje - eller rettere; dobbeltsynet på øjet. Hurra for grå stær...!

Udover at genere hver gang jeg læser (og det sker ligesom flere gange dagligt - i mit job!) så er jeg den sidste måneds tid også begyndt at blive "belønnet" med en hovedpine af rang, praktisk talt hver dag, når jeg har været i gang ½-1 time.

Så jeg indtager 2 Ipren næsten hver eneste dag - jeg, der ikke kan fordrage at fylde min krop med piller...! Men pillerne er nødvendige for at jeg kan udfylde mit job bare nogenlunde.

Jeg kan jo ikke melde mig syg bare pga. hovedpine. (Du ved, sådan en skærende en af slagsen, hvor det føles som om en står med en kniv og skærer fra øjenhulen til baghovedet...)

Jeg regnede med, at hovedpinen skyldes, at højre øje bliver overbelastet for tiden, eftersom det skal se for to øjne, men bare lige for at være sikker, tog jeg en tur forbi lægen.

Han gav mig ret i min antagelse og fortalte desuden at de nyeste blodprøver, jeg fik taget for ikke særlig lang tid siden, viste at både blodprocent, blodsukker, kolesteroltal osv. osv. var normalt og at mit blodtryk var meget fint.

Så lidt positivt kom der da også ud af det besøg!

Hovedpinen må jeg dog døje med et par måneder endnu. Jeg har først tid til forundersøgelse i slutningen af juni (...og hvis den strejke ikke snart holder op, tager det noget længere tid.) med efterfølgende operation tidligst 2 måneder senere...

...så jeg skal forhåbentlig kun leve med en elendig livskvalitet 3-4 måneder mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar