lørdag den 6. juni 2015

Dygtigere elever allerede? Jeg tvivler

Mit ene tyskhold fik udtrukket skriftlig tysk i år.

Klassen endte med et gennemsnit på 7,2 (mener sidste års landsgennemsnit lå på 6.5) meeeen, jeg ved nu ikke lige, hvor begejstret jeg er.....jeg ved jo godt jeg ikke har haft tid til at rette lige så mange opgaver i år, som tidligere, ergo har eleverne ikke fået lige så megen træning i skriftlighed, som tidligere.

Ikke desto mindre har de altså klaret sig fint...men det er der nu også en logisk forklaring på:

Det var MEGET tydeligt, at omsætningstabellen (Hvormange rigtige opgaver, der skal til for at få en given karakter) var ændret i forhold til de forrige år. Et eksempel:

Nu kræver det kun 15 rigtige i grammatikdelen for at få 10. I december '11 krævede det 17 rigtige. Antallet af opgaver var det samme.

Men, så er det jo også så nemt for politikerne bag Lov409 og Folkeskolereformen at  gå ud og sige:
 "Se, eleverne er allerede blevet dygtigere efter blot et år med Folkeskolereformen...."

Nej, "kære" politikere, så hurtigt går det altså ikke!

2 kommentarer:

  1. Helt igennem klassisk manipulation, man ændrer vurderingsforholdet, og vupti alt er bedre. Det kræver baggrundsviden, som den almindelige læser ikke ved de skal søge. Man forventer jo det er de samme forudsætninger....

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig...i år ændrede de faktisk i omsætningstabellen for matematik EFTER opgaverne var blevet rettet af lærer og censor...det gav lige lidt ekstra arbejde til de pågældende...men så var der til gengæld også flere der fik mindst 02...!

      Slet