Det tog mig temmelig lang tid at komme igennem dem, men endelig i slutningen af juni måned kunne jeg sætte mig med det sidste blad...og det faldt der så et "Sonder-Heft" ud af.
Straks faldt mit blik på det, der stod nede i højre hjørne af heftet:
"Åh nej...et haveshow, der garanteret ligger i Midttyskland eller længere nede"
var min første tanke. Ikke desto mindre slog jeg op på første side i heftet...og der stod så "Schleswig-Holstein"....
"HOV! Lad mig straks google Eutin...."
Som sagt, så gjort...og tada...!
Eutin ligger faktisk ret tæt på Danmark:
...og så havde jeg ikke ro, før kæresten var kommet hjem fra job og sagde ok til vi tog en lille tur derned i løbet af juli måned :) :)
Den 2. juli fik vi bestilt hotelværelse i nabobyen Malente og færgebillet og så kunne jeg bare sætte mig til at vente på det blev d. 13. juli.
....og det var det så i går :)
Kl. 7 i går morges kørte vi hjemmefra. Nåede en færge allerede 8.15, en halv time før vi egentlig skulle med.
Efter under en times kørsel fra Puttgarten kørte vi ind på den p-plads, der er lavet lidt udenfor Eutin i forbindelse med showet. (GPS-adresse: Röntgenstraße 6, Eutin.)
Man parkerer - og kører så med en bus ind til showets hovedindgang. Køreturen tager 5-7 minutter.
Det koster 16 euro at komme ind til haveudstillingen + man skal købe en parkeringsbillet til 5 euro...så man kan komme ud fra p-pladsen igen.
Både udenfor og indenfor indgangen var der lavet nogle farvestrålende bede.
Lige når man kommer inden for døren er der en biks med souvenirs, en lille plantetombola, et udskænkningssted og et plantesalg.
Jeg holdt mig dog i skindet og købte kun en pose (net) med logoet på, så vi havde noget at bære vores jakker i.
Som det kan ses på billederne, skinnede solen nemlig og det var pænt lunt. Altså havde vi for meget tøj på.
Det første vi gjorde var at tage en tur med den elektrisk-drevne båd, der sejlede på søen. En billet koster 3 euro, og man kan sejle tilbage på den også. Det gjorde vi dog ikke.
Vi sejlede fra punktet lidt over nr. 2 og over til nummer 15.
Da vi kom i land besluttede vi at droppe området øverst oppe og i stedet for begynde at gå hele vejen tilbage til hovedindgangen. Som det ses er solen nu forsvundet.
I dette område var der ikke så meget at se på - havemæssigt - der var lige nogle bede, hvoraf nogle af dem havde planteskilte, men det var så det.
Da vi nærmede os Eutin slot, som ligger inde på området, var der nogle bede med hovedvægten lagt på dahlier i kraftige farver. De bede havde jeg meget svært ved at se mig mæt på. Nøj, det så godt ud.
Billederne kan slet ikke yde bedene nok retfærdighed.
Her kan man måske fornemme en smule af, hvor imponerende et syn det var.
Efter at have beundret dahlierne fra alle sider, gik vi ind i slotsparken. Der var da meget pænt, men en park er nu en gang en park, altså rimelig uinteressant for en blomster/havetosse som mig :)
Slottet har også en voldgrav - med åkander.
Her lidt flere indtryk fra parken.
Mens vi gik i parken og nærmede os 10 og 11 på kortet, begyndte det at rumle.
Da vi nåede til skolehaven og den historiske køkkenhave, begyndte det at dryppe...godt vi havde paraplyerne med.
Denne dahlia er jeg helt vild med. Dens fede orange farve og så de mørke stængler. Wow.
Nå, men den der regn holdt bare slet ikke op. Faktisk blev den værre og værre. Det væltede ned med vand. Ikke skybrud, men godt nok voldsomt.
Skal hilse og sige, at det ikke er særlig sjovt at gå rundt på et haveshow - i øssjaskende regnvejr - og der er ingen tvivl om, at regnen, der varede i 30-40 minutter, har farvet mit samlede indtryk af haveshowet.
Da vi nåede til Bauhof-arealet var det for eksempel komplet umuligt at komme ind og se blomsterudstillingen, da lokalet var fyldt med folk, der var krøbet i ly for regnen, så det måtte jeg opgive, da jeg jo ikke anede, hvornår regnen holdt op igen og jeg ikke gad stå og vente i længere tid.
Sjovt nok kan man ikke se det på billederne her, at det silede ned. Kun at billederne ikke er helt så skarpe som de plejer at være.
Endnu en smuk dahlia. Synes den ligner 'Arabian Night', men den har ikke så mørke blade...men måske regnen har ændret på farven.
Fin måde at bruge et bart stykke jord mellem to hække på.
Da vi nærmede os det område jeg havde glædet mig mest til at se: show-haverne (Nr. 4 på kortet), stilnede regnen langsomt af, så det endte med vi kunne se de sidste haver uden brug af paraply.
Her en bunke billeder fra haverne:
Hver have havde sådan en præsentationstavle stående.
Dette var den have jeg syntes bedst om.
Her lidt billeder fra den.
De fleste af haverne var ret "moderne"... med lige linjer. Denne have havde også de lige linjer, men bedene var lidt "vilde", så det var nok derfor det var den, jeg syntes bedst om.
Der var dog ingen haver, hvor jeg sagde "WOW - så kan det ikke gøre smukkere."
Efter lidt over to timers ophold var vi atter i nærheden af hovedindgangen - og vi besluttede at tage den næste bus tilbage til p-pladsen.
Vi var heldige, for der kom en bus lige som vi gik ud igennem porten...og fem minutter efter sad vi i vores bil.
Vi kørte derefter ind til byen Eutin, hvor vi spiste frokost.
Eutin har en kendt historisk bydel, men vi så nu ikke så meget af byen. Især jeg var træt, så vi bevægede os kun lige rundt omkring torvet.
Vores udsigt under frokosten.
Dette lille stræde førte ned til endnu en indgang til haveshowet.
En meget smal marskandiserbutik. Der var mest glas og kaffestel...men det er da muligt, jeg kunne have fundet noget, hvis jeg havde kigget mere efter :)
Da vi kom havde torvet været fyldt med store biler pga. torvedag, men der var næsten ryddet, da vi gik tilbage til bilen.
Noget af det jeg bemærkede, var at rigtig mange husfacader havde roser langs facaden. Det så rigtig godt ud. Her er det en bank.Vi satte os i bilen og kørte derefter til Malente - ca. 7 km væk - hvor vi skulle overnatte. Hotellet får et indlæg for sig selv en af de nærmeste dage. Det var nemlig en rigtig god oplevelse.
Min vurdering: Som allerede nævnt har regnen trukket meget ned i min samlede bedømmelse af showet. Pga. den var der ting jeg ikke fik set (blomsterudstilling f.x.) og andre ting gik vi hurtigt forbi...Nå ja, og så er det slet ikke sjovt at se på haver (og forsøge at fotografere dem med en paraply i den ene hånd!) i øs-regnvejr.
Minus: Regnen! Prisen på 16 euro (119 kroner) var måske lidt dyrt, synes jeg.
Plus: Showhaverne, p-plads + bus til showet, sejlturen, dahliabedene, den gratis bog*
Samlet vurdering: 3 stjerner ud af 5.
Haveshowets hjemmeside
*Bonusinfo: Når man forlader p-pladsen og parkeringsbilletten er blevet læst i automaten, så man kan køre ud...så kan man køre 300 meter hen til en butik, der hedder noget med Nelson (Det står på parkeringsbilletten) og mod billetten får man udleveret en bog om terrasser m.m....
Bogen er ikke superinteressant at kigge i, når man som jeg er udmærket tilfreds med sin terrasse, men den er nu fin nok til inpiration....om ikke andet var den da næsten gratis...haha.
Så nåede du igennem indlægget...håber du har hygget dig :)
Hej Esther
SvarSletTak for en super god beskrivelse af jeres tur, samt mange billeder. De billeder du har taget af de små vand bassiner er meget inspirerende for en som mig. Det var da synd i skulle have alt den regn. Det ser ud til at være en god bog, med en masse inspiration og billeder.
Kh fra Linda
Velbekomme. Glad for du kunne lide indlægget.
SletDet var så surt med al den regn...især fordi vi jo ikke bare kunne tage derned en anden dag.
Det må ha vært litt av et sted å besøke! Mye fint å se på en gang. Vakker dahlia med mørke blader!
SvarSletDet var fint at se...men regnen ødelagde en stor del af glæden ved det, må jeg indrømme.
SletKære Esther Ser ud til at have været en super hyggelig tur, dejligt med alle de billeder. Godt at vide, at der ligger et sted så tæt på. Har jo næsten lige kørt forbi på vej til Paris. Knus Tina
SvarSletDet var en superhyggelig tur. Tror ikke haveshowet er der næste år...det er vist et der "rejser rundt" i landet.
Slet