mandag den 9. april 2012

Det var så den påske...

Der gik vist temmelig meget oprydning i dette års påskeferie, men det er jo ikke så dårligt endda. Krea-rummet er jeg ikke en gang helt færdig med endnu - der kom lige nogle tekstopgivelser og en påskefrokost i vejen - men jeg mangler ikke så meget, så det kan jeg jo strengt taget godt nå inden i aften. Klokken er jo kun fire om eftermiddagen - det er bare det kedelig vejr, der gør jeg tror, det er meget senere.

 En stor del af tiden i dag, er tilbragt udendørs - på trods af vejret. Nu kan vi ikke grave mere net ned, før vi har fået købt en rulle mere, men nu mangler da kun på hegnet mod naboen. Desuden fik jeg - endelig - ryddet grundigt op i det store skur.

ENDELIG har jeg gulvplads derinde igen; de sidste par måneder har jeg hverken kunnet komme frem eller tilbage, fordi alverdens ting var losset derind i løbet af vinteren.
 

  Her ses den ene ende af skuret, mens jeg er i gang med oprydningen. Det eneste jeg har lagt der under oprydningen er faktisk transportkurven og de to flyttekasser, jeg har fået tømt...! Så kan man jo selv danne sig et indtryk af, hvor slemt det har set ud ;o)



  ...og her hvordan der er kommet til at se ud. Jeg ved godt, hvilken udgave jeg foretrækker :o) Der skal lige sættes et par hylder op + de sorte bokse, der ses på bordet, skal også op og hænge - men så er det vist også ved at være, som jeg gerne vil have det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar