tirsdag den 25. juni 2013

En lille terrasseudvidelse m.m.

I morges så der sådan ud ved min terrasse:


...og her til eftermiddag var fliserne ved udestuen blevet brugt til at udvide terrassen en smule og nye fliser lagt i stedet ved udestuen.

Jeg mangler stadig at feje fugesand i fugerne, men det får vente til vi har et par dage med tørvejr, da det er ukrudthæmmende fugesand, der stivner, når det bliver vådt...og derfor ikke er smart at have liggende ovenpå fliserne i større eller mindre klumper, nu de har lovet regn de næste par dage.


Efter jeg tog billederne har jeg dog fejet lidt brolæggersand ud, så fliserne ikke "knirker", når man går på dem.
Felix og Quintus skulle naturligvis undersøge det nye havegulv grundigt ;)



Pallerammen er et midlertidigt bed, som jeg gerne skulle have tømt for de sidste planter meget snart, gerne i løbet af weekenden.

I stenbedet er stien også blevet rettet til med en del brolæggersand, så den er mere stabil at gå på. Jo jo, det pynter alt sammen :)


Har forøvrigt også - endelig - fået hentet den kompostbeholder kommunen udleverer fra genbrugspladsen. Den er ikke gratis, men betales sammen med renoveringsafgiften.

Jeg kan ikke tage den i brug endnu, da jeg lige skal have hentet et "ormerør" til den, så kompostormene kan overleve derinde både på hede sommerdage og om vinteren.

Har nu heller ingen kompostorme endnu, men de burde ikke være så svære at få fat på :)


Den er ikke køn - overhovedet - så på et eller andet tidspunkt skal den "skjules" lidt...jeg tænker et pilehegn og så evt. tusindstråler, som Rikke har foreslået mig.

Under alle omstændigheder g l æ d e r jeg mig til at kunne kompostere. Den humus mit haveaffald omdannes til, bliver et dejligt tilskud til køkkenhave-højbedene :)

8 kommentarer:

  1. Hvor ser det godt ud med fliserne. Med Hansen til kompostbeholderen, er den type, som du har anskaffet bedst egnet til kompostering af køkkenaffald. Den egner sig ikke ret godt til haveaffald, og bliver meget let alt for tør. Jeg har en i min lille have, og den har jeg desværre ikke det store held med. Havekompost komposterer jeg i åbne kasser ud af pallerammer. Det giver mig et bedre resultat. Der får komposten regn og holdes fugtig nok. Måske kan orme hjælpe på sagerne, det har jeg ingen erfaringer med endnu, så jeg følger godt med i din beskrivelse. Hvis jeg må give et par tips, så vil jeg anbefale dig at findele dit affald grundigt og lade kassen stå uden låg på det meste af året. Det er fedt at kunne genbruge sitmaffald som kompost, og jeg bruger det meget. Held og lykke med projektet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke

      Jeg overvejede først kompost i pallerammer, men det kræver en plads jeg faktisk ikke har og så læste jeg på et tidspunkt, at en åben kompost også tiltrækker (dræber)snegle en masse...så jeg var egentlig gået bort fra ideen om overhovedet at have kompost.
      Men - så var det jeg læste at man kunne hente sådan en lukket kompost på genbrugspladsen - og den ville jeg kunne finde plads til, så derfor blev det den.
      Jeg håber jeg kan få hentet ormerøret i næste uge, så jeg kan få gang i komposteringen. Jeg tager din info ang. tørhed ad notam. :)

      Slet
  2. Jeg var ved at skrive en kommentar. Men den blev så lang, at det blev et helt indlæg i Grønne sager
    Hilsen Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. ...og et meget interessant indlæg - tak for det :)

      Slet
  3. Det er flot, det du har fået lavet, nu skal du så have ferie. Det bliver dejligt.
    God ferie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Det er nu min kammerat, der klarer flisearbejdet, den slags har jeg slet ikke tålmodighed til :)
      Ferien er vældig tiltrængt, ja :)

      Slet
  4. Du kan jo trylle :o) hehe
    Ser super flot ud og sikke dejligt det må være, at din ferie er startet...
    Rigtig skøn weekend/ferie og nyd det - kram fra OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...som jeg skrev i ovenstående er det ikke mig, der klarer flisearbejdet...men det er mig, der får ideerne til hvordan det skal se ud ;)

      Slet