tirsdag den 3. marts 2015

Fem timers potteafvaskning

Er endelig ved at få noget energi tilbage, men på trods af det gode vejr, turde jeg nu ikke udfordre skæbnen og gå udenfor. Har nemlig haft lidt ondt i halsen siden i morges.

Så, jeg blev pænt inde og gik i stedet i gang med at vaske plasticpotter/urtepotteskjulere af. Både i hånden og i opvaskemaskinen.

Sådan noget tager sin tid, da plasticpotterne også er nødt til også at lufttørre efter aftørring.


Jeg ved ikke, hvor mange jeg har vasket af, men bare de små 6 cm potter har jeg over 200 af...så...!

Jeg har også et hav af plasticpotter stående udenfor, men dem vasker jeg ikke af i dag. Jeg er ret træt nu, så det der med evt. at udprikle mine små tomat-frølinger, det bliver heller ikke i dag.

I stedet gik jeg en kort tur udenfor for lige at tage et par forårsfotos.


Den ene af to små klumper med Dorthealiljer. Dem skal jeg altså have nogle flere af.


Her krokus 'Creme Beauty' og den hvide 'Ard Schenk'.

...og nu er jeg helt vildt træt, så vil lægge mig en halv times tid inden kæresten komme hjem.

6 kommentarer:

  1. Øv at vaske potter er ikke det sjoveste, det er jeg ikke så flittig med. Jeg kan godt forstå, at du er træt nu.
    God bedring endnu en gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er noget af det mest kedelige..... Har stadig en del stående i udestuen og udenfor, men de bliver kun skyllet af når jeg skal bruge dem.
      Jeg har også besluttet, at jeg fremover IKKE siger til folk (venner/kolleger) , jeg giver planter, at jeg gerne vil have de små potter igen. Når man tager i betragtning, hvor lang tid det tager at vaske dem af, så er det altså billigere blot at købe nogle nye.

      Slet
  2. Jeg vasker altså ikke potter..skal man det ? jeg ville godt nok også blive træt efter sådan en omgang. Hvor er de skønne dine små krokus :o) Jeg elsker også dorthealiljer..:o)
    Endnu en gang, god bedring :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, der KAN jo sidde sygdomsrester...men jeg vasker som sagt ikke alle, de større potter bliver oftest kun skyllet - i regnvandstønden - når det er lidt lunere i vejret,

      Slet
  3. Dejlige forårsblomster :-)
    Hold da helt op, stå og vaske potter, så ordentlig er jeg altså ikke. Mine småplanter plejer at overleve alligevel, men det er da helt klart fornuftigt at være sikker på, at potterne ikke gemmer på dårligdomme som kan videreføres til nye planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som jeg svarede længere oppe, så tror jeg heller ikke jeg gider tage sådan en tørn mere. Enten vasker jeg dem, så snart de er "fri" eller også ryger de ud...eller bliver blot skyllet. Rent tidsmæssigt kan det slet ikke betale sig.
      Jeg ANEDE ikke det ville tage så lang tid igår.

      Slet