tirsdag den 31. marts 2015

Så blev et af de mindre projekter færdigt

Her til aften blev kæresten nemlig færdig med det projekt han har knoklet med siden i går. Jeg føler mig så glad og heldig over at have fundet mig sådan en dejlig mand, der oven i købet er en dygtig  "handymand" :)

Må jeg - med glæde og stolthed - præsentere mit nye tomat-balje-stativ:


Hvorfor har jeg dog ønsket mig sådan et stativ?

Jo, ser I....i de foreløbigt tre sæsoner jeg har dyrket tomatsorten 'Tumbling Tom', er jeg hvert år rendt ind i det problem, at den breder sig nedad...i lange ranker med masser af tomater på. Ikke at det er et problem; at den får mange tomater, altså...hehe...men....!

Når planten først har fået fat, vokser den meget hurtigt ud over baljekanten og ned på gulvet....med det resultat, at tomaterne, der ligger på gulvet er sværere at få øje på og tit bliver angrebet af "mug", fordi de bliver skadet af at ligge på gulvet og også bidt i af insekter.

Med dette nye, fine stativ skal tomaten vokse 1,70 m nedad før den rammer gulvet.

Jeg ser allerede for mig, hvordan det kommer til at se ud med lange ranker nedad, fyldt med de lækreste tomater. MUMS.


I den ene balje vil jeg have yndlingstomaten 'Tumbling Tom'. I den anden en ny sort, der også breder sig nedad; 'Red Profusion', dog vist mindre voldsomt.

På "stolpen" som rager lidt ud, regner jeg med at montere en ampel med en enkelt tomatplante i. Det er dog også muligt den ikke bliver brugt.

Normalt har jeg tre tomatplanter i hver 90 L balje, men da vi også monterer en form for drypvandingsanlæg (Der overvejer vi stadig hvad og hvordan), så vil jeg i år sætte fire. Med drypvanding og rigeligt med drivhusgødning burde det betyde rigtig mange tomater :)

Det nye stativ er forøvrigt blevet behørigt gennemsnuset af to af kattene.

Her Felix:

 ...og her Quintus:


I morgen står den så på rengøring af baljerne, påfyldning af jord og plantning af tomater (De bliver dækket af fiberdug om natten + varmeblæseren sørger for min. 8 grader) og jeg GLÆDER mig.

5 kommentarer:

  1. Det var et smart stativ, det var ikke så nemt at gætte, hvad det var. Godt du har fundet en handy mand, og at du er i bedring.

    SvarSlet
  2. Sikke et fint katteklatrestativ ;-) Typisk katteopførsel. De er bare så nysgerrige på en meget charmerende måde. Jeg glæder mig til at se når tomaterne vokser helt ned til gulvet :-)

    SvarSlet
  3. Hei! Flott stativ og flott balansekunstner. Anne

    SvarSlet
  4. Så flott stativ til tomatene! Nydelig katt du har :)

    God påske!

    SvarSlet
  5. Ja, typisk katte ;0) Her er det tomme papkasser der bliver "angrebet" for tiden ;0)
    - sikke en smart løsning. Jeg glæder mig også til at se når planten er blevet stor..

    SvarSlet