fredag den 1. juli 2016

Nye planter og lidt update på haven lige nu

Det er mere reglen end undtagelsen, at min mest brugte sætning, i forbindelse med nye planter jeg godt kunne tænke mig, er:
Argh, jeg har for lidt plads i haven
I forrige uge var kæresten og jeg på den lokale planteskole. Jeg skulle bare have "lidt sommerplanter" til tre krukker, der stod tomme (efter jeg havde taget løgene op).

Det blev til nogle gule og orange tagetes. Skrækfarver for nogen, I know, men jeg kan nu vældig godt lige sådanne pangfarver - og jeg syntes, der manglede lidt farve i Sydhaven, hvor de fleste farver er grøn, grå og støvblå.
Jeg er meget tilfreds, farverne har helt klart gjort Sydhaven lidt mere spændende at se på.

Nu skulle man vel så tro, at jeg kunne holde mig i skindet, hvad angår at anskaffe mig flere planter, men næ nej....i forbindelse med vores seneste "oprydning" i haven (for blot et par dage siden), har jeg bl.a. fjernet min røde staudevalmue fra Flammebedet...den var SÅ grim i år...og i det hele taget har den ikke været specielt pæn at se på de sidste par år.

Taget i betragtning, hvor meget den fyldte, var det kort sagt spild af havejord at beholde den.

På dens plads har jeg i stedet sat en lille akeleje (som jeg ikke havde fået placeret, før den blomstrede) og en græs jeg længe har ønsket mig: En blåsvingel; Festuca glauca 'Intense Blue'

Den har bare den smukkeste farve. Må se at få taget et billede af den i overskyet vejr, hvor dens flotte gråblå farve er mere tydelig.
I et af de små blå bede har jeg fjernet en af mine Echinops - den var blevet for stor. Så der var også plads til en græs...det blev til en Carex grayi - Morgenstjerne-star.
Den tredje - og sidste - græs var noget nær umulig at fotografere, da det er en Briza media (hjertegræs). 
Man kan dog se dens tue til venstre for rosen 'Rhapsody in Blue'.
Endnu en hosta kom også med mig hjem. Dette er forøvrigt den første jeg har navnet på: Hosta 'Barbara Ann'
Den har foreløbigt fået plads i en krukke.

Jeg fik planterne til en ganske fordelagtig pris, synes jeg; 240,- i alt.

------
Så, kom jeg igennem de "gamle indlæg"....så det vil jeg fejre ved at vise nogle mere aktuelle billeder fra haven.

Først det "evindelige hængeparti", som vi ikke er særlig gode til at holde; den lille strimmel bed udenfor haven.
I søndags fik vi så endelig klaret det. To timer tog det, men det pyntede også. Jeg ville gerne tilplante bedet (udover de akelejer og selvsåede clematis, der står der) men folk der går forbi har meget svært ved at lade planterne/blomsterne være.

Har flere gange oplevet, at passerende folk brækker de blomstrende akelejer af...smider dem på jorden...og går videre!

Sådan noget gør mig rasende. Hvis folk plukkede blomsterne for at tage dem med, var det noget andet, det ville jeg have det fint med...men at ødelægge bare for at ødelægge, gør mig så gal i skralden.

Jeg har overvejet både lupiner og riddersporer derude, men hvis de bare bliver ødelagte....så...indtil videre sker der ikke mere derude.

Nå, ind i haven igen:

Jeg har ikke sået malva 'Braveheart' i år, men denne har overlevet i den tønde den blev sået i sidste år. Synes det er sjovt, at blomsterne slet ikke er ens.
 De nye dahliaer står efterhånden i knop allesammen - og ih, hvor jeg glæder mig til de springer ud.
 Et par gamle kendinge: 'Arabian Night' og 'Tamtam' er sprunget ud.
 Blomsterne i den pose "Zinnia - Hot Mix', jeg en gang fik med et engelsk haveblad, er begyndt at springe ud.
 De er plantet i forhaven, så der kommer lidt farver derude. Jeg kan, selvfølgelig, bedst lide de gule og røde varianter.
 Som jeg har skrevet før, er jeg kommet alt for sent i gang med udpriklingen af rigtig mange sommerblomster - og derfor er de jo begyndt at springe ud selvom de ikke er særlig store (så de kan smide frø, før de dør).

Af samme grund er blomsterne heller ikke så store som de burde være, men sådan er det. Jeg har fået plantet dem ud nu, de her Rudbeckia 'Marmelade', men tvivler på de bliver ret meget større efter den hårde start de har haft.
Køn er den dog alligevel.
Flere af mine clematis er gået til i år - nogle af dem fordi de har stået for tørt (=min fejl), men andre har fået visnesyge (bla. en af mine yndlinge; 'Königskind')...så til efteråret må jeg gøre status over hvilke jeg mangler og så indkøbe nye.

Tror jeg har mistet 5-7 clematis i år...det er øv, men man kan jo ikke være lige heldig hver gang...og jeg ved jo at nogle af dem er min egen skyld, fordi jeg ikke har vandet nok (Hvilket jeg igen kan takke stressen (=ingen energi) for.)... 

Derfor vil jeg heller ikke bruge energi på at ærgre mig, men i stedet glæde mig til at indkøbe nye.
Disse tre nye har de dog fint: 'Lady Northcliffe', 'Saalomon' og 'Florida bot. art. Her billeder taget med et par dages mellemrum. Det nederste er taget for under en time siden.
 
Min 'Lykkefund' er ved at afblomstre, så buen er ikke så pæn nu, men heldigvis er Viticella 'Etoile Violette' begyndt at tage over - og inden længe dukker de første blomster i de to gule clematis 'Tangutica' og 'Golden Tiara' også op.
 Min 'Jackmanji' har i år forsøgt sig med en ny klatrestrategi i stedet for blot at lægge sig henad nettet. Det er mig en gåde hvordan den har fået fat, men fat det har den fået i mit rønnebærtræ...
Det skal nok komme til at se godt ud, når den er sprunget helt ud.
 Her er det 'Niobe' og 'Venosa Violacea'.
 I år blomstrer disse røde clematis ikke samtidig med 'Lykkefund' - det ser ellers fabelagtigt ud. Det er 'Cardinal Rouge' og 'Ville de Lyon' jeg har plantet sammen...og jeg kan ikke se hvad der er hvad, men det gør nu heller ikke noget.
Så huskede jeg forøvrigt at få taget et billede af min blåsvingel i gråvejr...som det ses er rølliken ved at springe ud - og de to farver passer jo glimrende sammen.
 Min forhave er jeg stadig totalt vild med. Den mangler dog lidt farver synes jeg. Men jeg har plantet sommerblomster samt et par dahliaer, så inden længe kommer der lidt flere farveklatter derude.
 Som det ses herunder har de nye clematis taget godt fat i rionettet, så hvis alt går som det skal, er det nok dækket en gang i løbet af 1-2 sæsoner.
Fra det hvide hegn og frem er det Clematis 'Ester' (hvid), Alpina 'Vitalba' (hvid) og Viticella 'Polish Spirit' (blå)
Mellem 'Ester' og Alpina 'Vitalba' har jeg udplantet den 'Blue Moon'-rose jeg - med meget begrænset succes  - har haft stående i en krukke i udestuen siden jeg købte den i 2012 eller 2013. 

Ham jeg købte den af, sagde den ikke kunne lidt regn og blæsevejr...men Ernst Jensen rådede mig til at plante den udenfor, så det har jeg gjort.

Jeg klippede den helt ned, da jeg plantede den - og aldrig før har den stået med så fine blade. Den er den første af mine roser, der har fået monteret et "drænrør", så den har fået rigtig meget vand af mig den første måneds tid, ligesom 2 x skybrud" også har hjulpet.
...og så nåede jeg til vejs ende for i dag. Hav en dejlig dag.

8 kommentarer:

  1. Clematis kan ofte bli borte, ja, og det har jeg også opplevd. Ikke enkelt å passe alt med vann når en ikke er i form. Håper det går bedre med deg fremover!'Cardinal Rouge' er veldig fin både i vekst og i farge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da godt at høre jeg ikke er den eneste, der mister clematis...selvom det selvfølgelig er trist.

      Slet
  2. Jeg har også et par clematis som ikke klarede vinteren, det var af de nyindkøbte, men en af dem kom alligevel, selvom jeg troede, den var død, så man kan aldrig vide.
    Morgenstjernestaren breder sig meget, bare så du ved det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg købte jo to 'Duchess of Edinburgh' clematis sidste år...den ene skød fint...den anden...nja...tror den blev ti cm. Begge overlevede dog vinteren og den, der var længst fremme sidste år er vokset voldsomt i år og breder sig allerede ind over hegnet. Den anden er først begyndt at vokse nu, men er i det mindste 40-50 cm høj i år..så den er åbenbart en langsom starter.
      Tak for tippet om morgenstjernestaren. Der er heldigvis lidt plads omkring den.

      Slet
  3. De kære klematis'er bliver jeg nok heller aldrig klog på !!! af de 5 som jeg havde i blomst sidste år, er det kun 2 som overlevede vinteren :( - lidt surt... men som du skriver, så er det plads til lidt nye planter til gengæld :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig...det er surt...men man kan jo ikke gøre noget...så.... Heldigvis har jeg navnene på dem, så jeg kan anskaffe mig dem igen. Bl.a. 'Königskind' er en af mine yndlinge..men den fik visnesyge...hvilket et par af de andre også har fået...de har i hvert fald groet fint...og så pludselig blev de helt brune.

      Slet
  4. Hei!
    Nå blomstrer det innmari fint hos deg. Jeg er også veldig glad i gule og oransje tagetes. Her har de akkurat begynt å blomstre.
    Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, gul og orange kan jeg vældig godt lide. De lyser så dejligt op.

      Slet