lørdag den 19. februar 2005

Ingen MC-udstilling i denne omgang

Det er simpelthen alt for besværligt (pga. kulden) for mig at komme ud til BellaCenteret, hvor der denne weekend er mcudstilling. For besværligt, fordi kulden kræver, at jeg, trods alt, ifører mig en del kluns til de 6-7 km jeg har til mc-venindens hus, hvor jeg kan parkere min 45'er. Efter parkering er der så 10-15 min. gang til stationen. Jeg har været nødt til at stoppe med at parkere ved stationen, da jeg ikke gider være leverandør af flere "gratis" sidespejl - folk har det nemlig med at afmontere ens sidespejl, fordi de lige mangler et - når man parkerer der :o( Tanken om at skulle slæbe rundt på temmelig meget tøj - giver ikke ret meget for sikkerheden i garderober til messer - i en varm hal med masser af mennesker er ikke særlig opmuntrende, så jeg har droppet ideen om at komme til messe i denne omgang. Sjovt nok har det ikke været så svært at tage den beslutning - formodentlig fordi vi med hastige skridt nærmer os d. 1. marts :o) Det er alt andet lige noget sjovere at køre på en mc, end at glo på en *G*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar