lørdag den 14. oktober 2006

Næsten rejseklar

232
1
2006-10-14 17:11:27
2006-10-14 15:11:27
Heldigvis er det værste af dagens rengøringshalløj nu overstået - mangler kun at vaske gulvet på badeværelset - det er snart gjort. Derefter kan jeg gå i gang med de sjovere punkter på dagens to-do-liste, nemlig kuffert- og taskepakning og så ellers tv-kigning resten af aftenen. Jeg er ikke superbegejstret for at skulle flyve, kan bedst lide at befinde mig på jorden, men min største "skræk" ved at skulle flyve er faktisk at komme for sent til flyet! Derfor tager jeg også afsted i så god tid i morgen, at jeg burde ankomme Kastrup godt 3 timer før jeg skal flyve, hvis DSB ellers ikke laver lort i den...det kan man jo aldrig vide. Jeg ved godt, at de siger man bare skal være der 2 timer før afgang - men med al den kaos, der har været i lufthavnen de sidste par måneder, så foretrækker jeg at være der i rigtig god tid. En anden grund til at møde (for) tidligt, er selvfølgelig også min rejsefeber, der er begyndt at røre på sig; jeg ville slet ikke kunne holde ud at rende rundt herhjemme i morgen tidlig og bare vente på at tage afsted, så hellere vente i lufthavnen, hvor jeg jo også har selskab af veninden :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar