søndag den 11. april 2010

Man laver en kop STÆRK kaffe...

... i mit tilfælde et krus kogende vand med 2-3 spsk nescafe, hælder kaffen i en skål og stiller til afkøling. Imens rører man så lige æggeblommer med vanillesukker og sukker, tilsætter derefter mascarpone og vender til sidst piskede æggehvider deri. Den nu kolde kaffe tilføres et ordentligt skvæt Amaretto og så laves der ellers tiramisú. MUMS. Jeg ved godt, hvad jeg skal nyde mens jeg ser "Drømmehaver" i aften. Mere forståelig opskrift kan findes hér. P.S. Og jeg undrer mig til stadighed over, at jeg kun kan lide smagen af kaffe i tiramisú, i alt muligt andet synes jeg det smager ad Pommern til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar