fredag den 6. marts 2015

Den blå anemone er sprunget ud

Det må være sket i løbet af i går eller i dag; at den blå anemone i forhaven er sprunget ud. Jeg blev så glad, da jeg opdagede det.


Det samme gælder de mørkelilla krokus, som også står i forhaven. Tænk, at jeg slet ikke har bemærket dem før i dag....Okay...egentlig er det ikke så underligt, da jeg nærmest ikke har været udenfor en dør i mange dage. (Fototure i haven undtaget)


I morgen står den på forårsklargøring af udestuen. Jeg ved dog ikke, hvor meget jeg orker. 

Var til lægen i dag; Jeg er desværre ramt af en hidsig virus, der begyndte med en kraftig forkølelse,  der gik over i en pandehulebetændelse, der nu er skiftet til hoste, feber og meget ondt i halsen.  

Jeg skriver desværre, fordi man jo ikke kan behandle virusinfektioner med antibiotika, så jeg må blot være tålmodig og lade tiden og mit skrantende immunforsvar om at bekæmpe virusen. SUK. Det er belastende at have ondt i halsen og slet ikke kunne mærke, at smerterne aftager. De vedbliver at være af samme styrke, nu på 3. døgn.

Har aftale med lægen om, at jeg skal derover igen på mandag, hvis jeg ikke har fået det bedre i løbet af weekenden.

Efter lægebesøget gik jeg forbi apoteket for at få nogle kosttilskud til at "booste" mit immunforsvar, så nu må vi se om det hjælper med tiden. Det er jo desværre ikke noget, der hjælper lige nu og her. Det er det lange, seje træk.

Jeg er SÅ træt af ikke at være frisk - og så træt af at det fylder så meget her på bloggen (Forøvrigt vil jeg her gerne takke mange gange for de "god bedringer" I har været så søde at skrive. Tusind tak.) - men eftersom det er mit liv lige nu, ja så fylder det jo en hel del.

Og nu - ikke mere om sygdom, men derimod lidt mere om udestuen. 

Kæresten har heldigvis sagt, at han nok skal vaske udestuen ned alene i morgen, hvis jeg ikke kan være med. Han er altså fantastisk! :)

I dag har han klargjort de nye hylder til reolen i udestuen. De gamle mdf-plader var fuldstændig dækkede af skimmelsvamp; der er simpelthen for fugtigt i udestuen til de kan bruges, så de røg ud. I stedet har vi fået lavet nogle acrylplader (Det var DYRT!!!) til reolen og dem fik han så tilskåret i dag.


Efter rengøringen af udestuen, skal vi have arrangeret noget "varme" derude.

Udestuen må ikke få "fast varmekilde", men det er en varmeblæser jo heller ikke. Sådan en har vi nemlig købt i dag, så mine små frølinger kan blive sat derud, så snart hele udestuen er vasket ned.

Varmeblæseren skal kun holde udestuen på 5-10 grader om natten og kun her i marts måned, derefter er der varmt nok derude for frølingerne (Fiberdug over om natten) så jeg regner ikke med det bliver en kæmpe ekstraudgift på elregningen.

Apropos frølinger, så har jeg fået udpriklet mine tomater og nogle af lathyrus'erne i løbet af de sidste par dage og ja, i år har de fået en pænt stor potte fra starten, da jeg ikke orkede tanken om at skulle ompotte igen om 14 dage.


Jeg tror de overlever. Tomater er jo ikke så sarte.

Mine eryngium (Første gang det er lykkedes mig at få dem til at spire!!) har dog fået en 6 cm potte, da de endnu er ret små.

Til gengæld har jeg så endnu ikke fået sået nye planter i de nu ledige pluggbokse, men det satser jeg på at få gjort i morgen. Håbet er i al fald lysegrønt :)

Nu vil jeg så tage mig en lur - dem har jeg ikke fået nok af i dag, kan jeg mærke.

11 kommentarer:

  1. Anonym18.26

    God bedring! Jeg har hørt at det skal blive forårsvejr med 12-13 graders varme på søndag. Det må da virke helbredende :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det håber jeg sørme også at vejret bliver; helbredende. Er træt af at være dvask som en våd karklud. øv.

      Slet
  2. Godt kæresten hjælper dig og at frølingerne er på vej, det hjælper nok lidt på det.
    Pandehulebetændelse burde kunne gøre, at du må få antibiotika. Men det har lægen nok mere forstand på end jeg har. Mine blå anemoner har slet ikke vist sig i år.
    Et god bedring igen igen, kan vel ikke skade :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, han er skøn at have i huset :) Ingen tvivl om det.

      Pandehulebetændelsen er faktisk ovre igen, derfor jeg ikke fik antibiotika.

      Håber da dine blå anemoner også snart viser sig. Jeg MENER jeg også har sat nogen i Sydhaven...og i nogle andre bede. Dem må jeg lige få kigget efter i morgen eller søndag.

      Nej...et god bedring skader ikke :) Tak!

      Slet
  3. Smukke anemoner - tror lige jeg må jagt i haven, for at se om mine er kommet frem ;0)
    Forhåbentlig har du det snart bedre og kan nyde det skønne forårsvejr de lover imorgen..jeg krydser fingre..lige nu suser det godt i trætoppene i haven og det er svært at forestille sig temperaturer på 10-12 grader..
    Rigtig god weekend til dig - og god arbejdslyst til kæresten ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber det bliver godt vejr i morgen. Efter arbejdet i dag, tror jeg godt jeg ville kunne arbejde lidt i haven. Kan godt være det kun bliver en halv time ad gangen, men så må det være sådan det er. Det er bedre end ingenting. :)

      Slet
  4. Det er meget livsbekræftende at se alle dine forårsplanter. De ser dejligt sunde ud.
    Mange have hilsner

    SvarSlet
  5. Søde Esther :o)
    Du er da godt nok blevet hårdt angrebet og så du får altså lige en hel kassefuld af GOD BEDRING fra mig, for er der noget der luner når man har det skidt så er det at man ved at andre tænker på en :o)
    I øvrigt så tænke jeg på dig i aftes da jeg stod og vaskede plastipotter af til mine Dahlier, der skal sættes til forspiring.
    Ham kæresten, han er da en guttermand :o) jeg forstår godt du er glad for at have ham i huset. Nu vil jeg køre en tur i Bilka og hente Dalby Jord til dahlierne :o)
    Rigtig god weekend til dig og kæresten
    Kh fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have. :) Ja, jeg synes godt nok også jeg er alt for ramt. Det irriterer mig, når jeg ikke orker det jeg gerne vil.

      Jeg skal også snart i gang med dahliaerne, men det kræver lige lidt jord først. Satser dog på at få leveret det i løbet af den kommende uge. Nu har jeg jo plads på gulvet i udestuen til alle dahliaerne...hehe.

      Slet
    2. HOV,....og rigtig god søndag til dig...håber din lørdag var god.

      Slet