lørdag den 8. august 2015

Jeg ved altså ikke lige hvad, der skete der...?!

I morges kørte vi (Jeg kørte bilen!) ud til Frenderup Planteskole. Jeg havde stadig et gavekort liggende og nu var det på tide, at få det brugt.

Jeg har ikke været på planteskolen før, men jeg skal da helt sikkert derud igen - om ikke andet så en gang til foråret.

Se, normalt når jeg tager på planteskole, så er det temmelig sandsynligt, at der er visse plantegrupper jeg nærmest konsekvent undlader overhovedet at tage i nærmere øjesyn. Det er bl.a. roser og solhatte.

Hvad angår roserne skyldes det nok, at jeg sjældent har held med dem og desuden, at jeg næppe kan finde plads til dem.

Hvad angår solhatte, tja så har jeg jo indtil for ganske nylig ikke interesseret mig for dem, da jeg ikke brød mig synderligt om deres udseende (Jeg kan ikke lide at kronbladene er alt for "bagoverbøjede") - det var så indtil jeg faldt over frøene til Rudbeckia 'Cherry Brandy' i vinters...den er jeg jo blevet meget glad for.

Netop pga. ovenstående, havde jeg en sær oplevelse på planteskolen i dag;

Jeg havde bemærket,
at roserne stod derovre til venstre...og hvad så...men HOV...hvad i alverden er det for en FANTASTISK farve de der roser har....dem må jeg altså lige se lidt nærmere på.... 
Hold nu op, du har ikke plads i haven alligevel...jamen, se dog lige den farve......Nøj..jeg er solgt...den MÅ jeg bare have.... 
Så må jeg bare hive nogle af de der ligularia przewalskii op, som jeg alligevel er ret træt af og som forøvrigt har bredt sig alt for meget i Flammebedet...jeg SKAL have den rose...!
...og sådan nogenlunde gik det for sig de i alt tre gange, der røg en stor potte i vognen.... jeg kom nemlig hjem med TO roser og en solhat! Hva' ba.?!

Og hvad ER det så for en rose, der betog mig så meget? Det skal jeg sige jer; det er en "Flora Danica'.
 Den har den mest fantastiske farve (Jeg elsker orange!) og så dufter den oven i købet også.
Den anden rose er en 'Rhapsody in Blue', som ikke har en udsprunget blomst, men der er knopper, så blomsterne er på vej:
Solhatten hedder 'Virgin' og den er da helt fantastisk i farven også.
Jeg kom altså hjem med tre "utænkelige" planter...og af det kan man jo så udlede, at man aldrig skal sige aldrig...Haha. ;)

Apropos solhat, så er mine 'Cherry Brandy' også begyndt at springe ud i Flammebedet og i diverse krukker:


Her lidt af blomsterne i haven lige nu....solhatten ses også nederst til venstre i collagen herunder.
Fra venstre mod højre:
Høstanemone, 'Salvie 'Blazing Flame', en røllike
Tidselkugle Echinops ' ritro', hortensia, montbresia
Solhat 'Cherry Brandy', Tidselkugle 'Kew Collection' og Malva 'Braveheart'.

Dahliaerne er kommet rigtig godt i gang:


Her er det: 'Tsuka Yory no Shisha', måske 'Tamburo' (Det er et af de to topskud jeg for sjov satte i jord) 'Karma Corona', 'Glow', 'My Love' (som det så IKKE er...selvom billedet  på pakken viste en helt hvid blomst!) og endnu en 'Karma Corona', der er noget fesen i farven.


I dag står den på skolearbejde (Har været på arbejde siden tirsdag, derfor jeg ikke har haft tid til at blogge.) men i morgen, skal jeg i haven.

Jeg kom jo heller ikke plante-tomhændet hjem fra vores Bilkatur i går aftes (hvor jeg kørte hele vejen hjem, så jeg får altså trænet bilkørsel) ...hihi... 

Det blev nemlig både til to clematis ('Multiblue' og 'Miss. Bateman') - begge er clematis jeg  har haft før, men som begge er gået ud:
 

'Multiblue'

'Miss Bateman'

To hvide og to blålilla høstasters blev det også til:


...foruden en lysegul Krysantemum.


På planteskolen i dag, blev kæresten meget fascineret af mimosens udtalte sarthed, så sådan en måtte også med hjem. Det er dog en indedørs plante, så den har fået en urtepotteskjuler.

Til dem der ikke ved det: Når den står i fred og ro, ser mimosen således ud:


Hvis man rører ved den lukker den sig. Ret sjovt.


Nå - og nu er det tid til en lille hvilepause for hovedet og så kalder de "kære" læringsmålstyrede årsplaner. Satser dog på at kunne få læst jeres blogs i løbet af aftenen ellers i morgen formiddag. Hav en dejlig lørdag :)

17 kommentarer:

  1. Det er dyrt at have bil ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja...det kan det i hvert fald blive :D

      Slet
  2. Jeg skal da lige love for at du har fået købt ind ☺☺☺☺☺og så af roser. Alle kan blive omvendt Ester..det lyder til at du nu har fået den meget smittende rosensyge ☺ hvad skal det dog ikke ende med.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ps, dine clematis er også fine. Rapsody in Blue, den bliver du glad for. Husk at den godt kan li lidt plads :o)

      Slet
    2. Tja...nu må vi jo se hvordan det går med roserne...indtil videre ser de godt nok ud :)

      Slet
  3. Ja, sådan kan det gå! Godt gavekortet fik ben at gå på! 'Virgin' er da ualmindelig smuk - jeg er heller ikke vild med sorterne med bagudbøjede kronblade - men den her er da uimodståelig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Rart at læse jeg ikke er den eneste, der ikke er særlig begejstret for sorterne med bagudbøjede kronblade. :)

      Slet
  4. Kære Esther.
    Du har da sandelig gjort dig nogle spændende køb. Jeg kan sagtens forstå det med roser, for den holdning har jeg også haft. Har eller kan ikke finde ud af dem. Og jeg har alene denne sommer købt 4 forskellige slags, hvor jeg har købt to af den samme slags. Den sidste jeg har købt har jeg endda ikke fortalt nogen jeg har købt. Så velkommen i den rosengruppe :-)
    Jeg synes at solhatten er utrolig flot og jeg har skrevet den på den liste over stauder jeg skal prøve efter år, Jeg ved ikke hvor jeg skal plante dem, men jeg arbejder lidt for mig selv at lave et nyt bed.
    Clematis multiblue købte jeg i foråret men den er noget sart synes jeg, men den er flot
    Håber at du kommer i haven i morgen.
    Kh.
    Kirsten
    og god søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...der må altså være noget særligt ved roser...siden vi er flere, der bliver ramt af "rosensygen" i større eller mindre grad.
      Jeg ved faktisk ikke om "Virgin"-solhatten er en staude? Det må jeg have googlet. Er ret sikker på at den "Cherry Red" jeg såede i foråret (og som bliver smukkere og smukkere) er en sommerblomst.

      Slet
  5. Anonym22.02

    Sikke mange gode indkøb :-)
    Jeg vidste ikke at en mimose sådan kan krølle sig sammen. Det må være derfor man taler om en "sart mimose". Så nu er jeg blevet lidt klogere i dag. Tak for det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo slet ikke så tosset at lære noget nyt :) og jeg er ret sikker på du har ret mht. udtrykket.

      Slet
  6. Jec er enig med Marie, for det er dyrt å ha bil ;) Flotte innkjøp, og nå kan du ikke lenger si at du ikke liker roser ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...jeg har vist ikke sagt jeg ikke kan lide roser...mere at de ikke kunne lide mig.... ;) Bortset fra min 'Lykkefund' - den har opført sig pænt :)

      Slet
  7. Så fina inköp, var inte förtjust i solhatt förut, men har också skaffat några. Man kan ändra sig.
    Ha en fin dag! Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså, må indrømme jeg er blevet ret begejstret for solhattene...så længe de IKKE har bagudbøjede kronblade.

      Slet
  8. Hej Esther .Ja !!! man har et standpunkt til man tar et nyt.
    Og et par skønne roser er da bare dejligt.
    De to klematis du viser har jeg også...................og min Multi Blue står i mit drivhus.
    Her er det også dahlia jeg viser.De er bare så smukke lige nu.
    Godt at du får trænet bilkørsel................du ender såmænd med at blive en superbilist.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja...nu har jeg da vist fået kørt lidt over 300km i bilen,,,så efterhånden får jeg vel noget rutine. Synes ikke det er så svært igen at køre på vejene...det er mere det der med parkering og manøvrering, der volder besvær. Men , det kommer vel en gang.

      Slet