søndag den 7. august 2016

En lille have i St. Heddinge

I fredags var vi til vinfestival i St. Heddinge. Det var dog kun kæresten, der smagte på en del vine, da jeg havde sagt jeg nok skulle være chauffør.

I Vestergade ligger From Italy, der handler med italienske specialiteter. I dagens anledning var haven åben og det benyttede jeg mig af, mens kæresten stod i kø til vinsmagning :)

Det er en meget smal have (Ca. 10 meter bred på det bredeste sted) og meget skyggefuld. Jeg fik snakket lidt med ejeren, Frants, om hans have dagen efter til Madmarkedet i Rødvig.

Han har lavet haven på blot ti år. Han indkøbte simpelthen et stort antal pænt store buske og træer, så det hurtigt så ud af noget.

Han fortalte desuden, at en eller anden fra Haveselskabet (Det var ikke mig.) havde været meget interesseret i at få den med i "Åbne Haver", så måske den bliver åbnet for offentligheden i den forbindelse.

Blomster er der ikke mange af i haven, men jeg kunne godt lide denne lille skyggefulde have.
Jeg fik dog ikke taget så mange billeder, da der hele tiden var folk "i vejen"... ;)


Dagen efter, om lørdagen, var i som nævnt til Madmarked i Rødvig - og som sædvanlig fik vi købt lækre sager med hjem.
I dag var vi på rundvisning i Frilandsmuseets haver med Haveselskabet. Det skriver jeg mere om en anden dag.

Min første arbejdsuge er gået godt, men jeg kan nu godt mærke jeg ikke "har tænkt skole" i flere måneder.
Er spændt på, hvordan det bliver at undervise igen. Nu må vi se.
Denne uge kommer vi til at ligge mere eller mindre vandret i luften, på grund af den snarlige fødseldagsfest, men heldigvis har jeg (erstatnings-)ferie fra på torsdag. Derfor er det nok også begrænset, hvor meget blogging (læsning/skrivning), jeg får tid til i den nærmeste fremtid.

Vores maleprojekt (Badeværelse og entreen) har taget evigheder. Vi mangler stadig at give yderdøren 2. gang, men vejret driller. Døren skal jo stå åben, mens det tørrer. Håber vi får det klaret i løbet af ugen.
Vi er dog meget tilfredse med den nye farve på væggen i entreen.
Nu vil jeg dog se den streamede TV•2-koncert fra Skanderborg, nu jeg ikke kan være der selv.
Hav en god aften :)

4 kommentarer:

  1. Flot farve i entreen. Held og lykke med opstart og god fødselsdag.

    SvarSlet
  2. Ja, flott farge i entreen, og god fødselsdag! Håper du snart er tilbake i bloggverden igjen :)

    SvarSlet
  3. Hej Esther, den have ser spændende og anderledes ud. jeg er vild med sildebens belægningen. Der er meget at se til når man runder og det er godt du har lidt ferie til overs. Pøj pøj med arbejdet og fødselsdagen.
    Kram fra Linda

    SvarSlet
  4. Hej Esther.Altid dejligt at komme rundt og opleve andre have og blive inspireret.
    Og din entre er da bare blevet SÅ flot.
    Fortsat god arbejdslyst og forberedelserne til din runde dag Knus Jette

    SvarSlet