tirsdag den 10. februar 2009

Det er begyndt

Da jeg skulle til at køre hjemad, kom de første snefnug. Først et par stykker ad gangen, langsomt dalende ned fra himlen. På hjemturen tog sneen til i styrke og da jeg var kommet ud på de små biveje, faldt den gamle sang "Sneflokke kommer vrimlende" mig pludselig ind.

For jeg skal da lige love for de kom vrimlende.

Jeg har nu været hjemme i godt en time - der skulle jo også lige handles, for det tilfælde, at jeg sner inde *G* - det vrimler stadig med snefnug, men endnu er kørebanen fri.

Markerne er så småt ved at blive en smule hvide, men hurtigt går det nu ikke. Jeg har derfor temmelig meget på fornemmelsen, at jeg IKKE skal ud af døren kl. 15.30, for jeg skal IKKE ligge og køre i voldsomt snevejr i aften. Ellers tak.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar