søndag den 22. januar 2017

Beskæringskursus på Pometet

 I dag var Carsten og jeg på et interessant og lærerigt beskæringskursus (frugttræer) på Pometet. Min kreds' første arrangement i 2017.

Først fik vi lidt teori og bagefter var det ud i marken og se beskæring i praksis. Til sidst fik de, der ville, også mulighed for selv at klippe lidt.

 Jeg var vældig glad for at have slæbt min Thyborønhabit med, for selvom der var et par graders varme, så var det ikke varmt at opholde sig udendørs i knap to timer.




 Vi sluttede af ved dette æbletræ, der er et klasseeksempel på, hvordan man ikke skal beskære. Det træ måtte vi så gerne klippe i (med vejledning.)

Nu er det så spændende, hvor meget vi kan huske, når æbletræerne herhjemme skal beskæres - men ellers har vi da fået en huskeseddel med hjem.

Ved 14-tiden var kurset forbi og vi kunne vende snuden hjemad. Det passede mig fint, for godt nok var jeg på job i fredags (uden ret meget stemme), men jeg er stadig en anelse snottet og hoster også endnu, så det var rart at komme hjem og hvile sig, inden en ny uge truer.

---

Mens jeg lå syg orkede jeg ingenting (fik også feber) så dagene gik med at sove og se en pokkers masse tv-udsendelser....

I torsdags - min sidste sygedag - var jeg en smule aktiv (Skulle se om jeg var frisk nok til at tage på job igen) - og fik gen-lamineret mine planteskilte og klippet dem ud, så de nu har to lag laminering.
I går fik jeg lavet mig en "mulig-indkøbsliste" på Clematis Westphals hjemmeside. Foreløbigt er den på 16 forskellige....den skal nok lige justeres en anelse. Haha.

I marts måned har jeg min sidste uges erstatningsferie - og der tager vi en tur til Tyskland for, hovedsageligt, at besøge Westphal igen. Det er altså en tålmodig og rar kæreste jeg har, når han gider sådan noget, selvom han ikke er havemenneske.

Til gengæld udskyder vi så en eventuel tur til Keukenhof. Det bliver ikke i år. Jeg har det fint nok med den byttehandel :)

15 kommentarer:

  1. Det virker som er bra kurs, og det skulle jeg gjerne ha vært på! Sånne espaljerte epletrær er bare så fine. Ja, det er godt med tålmodige kjærester ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et godt kursus. Er blot spændt på om jeg kan huske det, når vi skal beskære. Haha.

      Slet
  2. Teksten på dine fine navneskilte, er de håndskrevet eller printet?
    Jeg leder med lys og lygte efter en metode, hvor jeg kan hænge navneskilte på mine træer, så de ikke falmer eller falder af. Har brugt stiketiketter som dine,men med hul i til snor. Duer ikke! Vil prøve at laminere print på papir og lave hul i laminaten til snor.
    Mange hilsner
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie.
      Jeg har printet skiltene, lamineret dem, klippet dem ud og lamineret en gang til.
      Måske en ide, hvis du gør lidt som jeg har gjort, men i "toppen" (=den bredeste del) lader der være et stykke laminat, som du kan klippe hul i. Så vil der stadig være lukket for vand ind til papiret. Forstår du hvad jeg mener? :)

      Slet
    2. Tak for forklaringen.
      Jeg troede det var plastik-stiketiketter, du havde lamineret.
      Nu forstår jeg det bedre. Det skal prøves. Hullet til snor laver jeg med hulmaskine til kontorbrug.
      Mange hilsner
      Anne Marie

      Slet
  3. Hej Esther

    Det lyder til at have været et godt kursus!
    Navneskiltene ser rigtig gode ud, nu må vi håbe de holder!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten.
      Ja, det var et fint kursus.
      Jeg håber også skiltene fungerer, jeg tror det, men sikker kan jeg jo ikke være før jeg har prøvet dem af.

      Slet
  4. Hej Esther, det ser ud til at have været et rigtigt lærerigt kursus. Hvis du kommer til slagelse i år kan det være at du kan vise hvor jeg skal klippe i Magnus æbletræ så jeg ikke får det ødelagt.
    Det ser godt ud med dine skilte, dem jeg brugte til Geoginerne var også laminerede og de holdt godt.
    Åhhh hvor du altså frister med Westphall jeg har været inde og kigge, der er så mange smukke fristelser.

    Knus fra Mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja, det var lærerigt, men ved jo ikke om jeg kan huske det hele. Fik dog heldigvis lidt noter med hjem.
      Ja, Westphal er meget fristende... :)

      Slet
  5. 16 nye clematis - det er da noget og en god byttehandel.
    Din kæreste bliver snart havemenneske, det kan han ikke undgå, så meget som han hjælper dig :) Bent og jeg var heller ikke havemennesker, men det kommer lige så stille, hvis man kan lide at være ude.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...nu er det foreløbigt kun en ønskeseddel. Regner dog med der er plads i bilen, da vi ikke skal handle stort i BorderShoppen. Vi skal dog også have clematis med til Henriette i Rødby.
      Er dog ikke sikker på jeg kan nøjes med 16...vi får se.

      Tja, jeg ved ikke om Carsten bliver mere havemenneske, men det er okay, sålænge han gider hjælpe mig. når jeg beder ham om det.

      Slet
  6. Ja, det er altid spændende at beskære og prøve på at forudse hvor træet vil hen med det næste hold grene. Jeg synes det er sjovt, når bare man husker at "væksten følger saksen". Det lærte jeg på det første lille beskærerkursus for mange år siden, og det passer vist stadig. Espalliering er mit næste projekt i kolonihaven. 4 frugttræer skal formes efter rionettet rundt om køkkenhaven, og det skal nok blive spændende.

    Hvor stammer i øvrigt dit blog-navn fra? Ildkatten er da et fyrrigt navn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla

      Ja, det er med at huske det hele, når man griber saksen til beskæring.
      Det lyder spændende med din espaliering.

      Det er nu slet ikke så spændende, det med mit navn. Jeg er født i løvens tegn, har rødt (henna) farvet hår og elsker katte...så... :)

      Slet
  7. spændende kursus, det kursus kunne også have været noget for mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så må du se om ikke der kommet et sådant i din nærhed :)

      Slet