søndag den 19. februar 2017

Der sker virkelig ting og sager i haven nu

Efter gårsdagens tur til 'Spiren' skulle jeg naturligvis lige gå en runde i haven med kameraet, da vi kom hjem...og der var sørme allerede sket mere siden forleden.

Vintergækkerne er vokset betydeligt.
 Jeg troede jo slet ikke, at nogen af mine erantis havde overlevet...men se så lige her. Den eneste lillebitte "klump" erantis fra min afdøde fasters have, var pludselig dukket op. Stor glæde :)
Sidste år købte jeg jo også nogle erantis hiemalis - og sørme om ikke en af dem var dukket op nu. Godt nok er den stadig meget lille, men den er der.
 Her kan I forøvrigt se, hvorfor jeg ikke gider bruge penge på helleborus mere.

Oppe i hjørnet af skyggebedet ses nogle forkølede rester af juleroser. Der har en gang stået juleroser overalt, hvor der er bar jord, men for hvert år bliver der færre og færre.
 Til gengæld er der nu kommet vintergækker i bedet - dem mindes jeg ikke at have sat, så de må være kommet af sig selv?! De ses forrest i billedet.

Mine påskeklokker er nogle små forkølede nogle...har vist to tilbage. En sølle stilk og to blomster er hvad det kan blive til.
 De er ikke en gang særlig pæne, så jeg overvejer at hive dem op allesammen og kyle dem ud, må jeg indrømme.

Så er det straks noget rarere at kigge på min Clematis alpina bot. art. - det er da et forårstegn, der vil noget.
 I udestuen har jeg nogle hyacintløg (købt sidste år) stadig stående i de potter jeg købte dem i, da jeg glemte at få dem sat ud i haven...de skyder nu igen.
 Ja, den ene af dem er sågar begyndt at springe ud.
 Det samme er de iris jeg købte på Køge Torv i sidste weekend.
 Og se så lige, hvad jeg opdagede idag:

Mine blå anemoner er begyndt at springe ud. De er stadig med meget små blomsterhoveder, men jeg har små, blå klatter i forhaven. Jubiii!
 Nøj, hvor blev jeg glad, da jeg opdagede det.
Jeg havde forøvrigt håbet på tørvejr i dag.

Jeg vil gerne have julebelysningen pillet ned - det sker altid i vinterferien - men i morges, da vi stod op p****** det ned. Nu regner det "bare", men på trods af Thyborønhabit, så er det altså ikke særlig sjovt at arbejde ude i sådan et vejr, når temperaturen ikke er højere.

Nu er det ikke fordi jeg ikke kan finde på noget at lave indendørs - jeg har fx. en del potter, der skal males - men jeg længes efter at komme udenfor og lave noget.

Jeg håber på tørvejr om et par timer. God søndag til jer.

12 kommentarer:

  1. Så flotte dine blå anemoner er! Heldige deg som kan nyte de allerede nå :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev også både glad og overrasket, da jeg opdagede dem. De er dog temmelig små i blomsten i forhold til hvad de plejer at være. Jeg regner dog med de vokser sig større, men ved det ikke. Jeg måtte jo grave dem op sidst forår, da forhaven blev omlagt.

      Slet
  2. Hej Esther. Sikke nogle dejlige blå anemoner, hvor er de bare søde. Hvor dejligt at der er liv i dine erantisser, det er et dejligt minde af have :-). Jeg har heller ikke haft held med de tre Helleborus jeg havde, de forsvandt også. Lidt ærgerligt for jeg synes de er så pæne. Jeg var ude i haven i går, det var så skønt og vejret var mildt og af og til skinnede solen. Men i dag.. nej jeg tror også at jeg bliver inde indtil videre :-).Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Jeg er også meget glad for, at mine fasters erantis har overlevet.
      Hvad angår helleborus kender jeg til flere, der har bøvl med at få dem til at trives i deres haver.
      Vi har godt nok tørvejr her nu, men nu er jeg gået i gang med at male med vintage paint...har pause lige nu, mens det tørrer....så ved ikke om vi kommer udenfor.

      Slet
  3. blå anemoner allerede..... jeg må ud og spejde

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev altså også temmelig overrasket over at se dem.

      Slet
  4. Lækre blå farver du slutter af med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, selvom der ikke er så meget knald på farverne endnu :)

      Slet
  5. Så må vi håbe på bedre vejr i din ferie, så du kan komme i haven, det er rart at kunne begynde derude igen. Mærkeligt med dine påskeklokker, jeg har også oplevet, at nogle af mine er forsvundet, men ikke dem alle som hos dig.

    SvarSlet
  6. Det var tidligt med anemoner - men ikke mindre skønt :)

    Mine helleborus opfører sig heller ikke "pænt" - er spændt på om de bliver ligesom sidste år eller om det er yderligere ned ad bakke.

    SvarSlet
  7. Sikke gode opdagelser i haven - ikke mindst den mindste. Jeg plejer at finde blå anemoner i skoven ved påsketid.
    Og så tror jeg du gør klogt i at droppe juleroserne. Ingen grund til at spilde tid og kræfter på dem, når så meget andet stortrives i din have.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  8. Hej Esther

    Spændende iris der fra køge torv - det kan godt være en rigtig perle!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet