Igår aftes var der premiere på "En have i gave" på TV2Fri.
Det var ikke fordi jeg glædede mig helt vildt til at se programmet, da danske haveprogrammer ofte skuffer mig fælt.
I særdeleshed disse programmer, der er bygget op over samme læst: På 2-3 dage forvandles en have og ejeren vender tilbage og ved slet ikke noget og bliver dybt overrasket.
I England laver de også programmer i samme stil - og så alligevel ikke. Alan Titchmarsh har lavet serien "Love Your Garden", som TV2 Fri har haft vist under titlen "Haveglæder". Der har de dog vist 3-4 dage til at omlægge haven og programmet varer ca. ti minutter længere.
Den serie kunne jeg meget bedre lide at se.
For det første fordi det er Alan Titchmarsh selv, der overrasker folk og fortæller dem at han er kommet for at ændre deres have, det er ham, der interviewer haveejerne undervejs, samtidig med han også deltager i selve haveomlægningen og snakker om planter, jordbund osv. osv... Kort sagt, han er en tv-vært, der er "over det hele" og ved hvad han taler om.
Jeg har lidt på fornemmelsen, at mange af værterne i de tilsvarende danske programmer, helst ikke skal vide ret meget om have, sådan virker det i hvert fald ofte. Det er mig en gåde, at producenterne ikke finder en tv-vært, der er havemenneske med stor H...og så alligevel ikke, for jeg synes det er kendetegnende ved de danske programmer, at det ofte kommer til at handle mere om menneskene fremfor haven.
For det andet: I "Love Your Garden" ved have-ejerne godt, at deres have bliver forvandlet - dette gør så absolut ikke deres glæde/overraskelse mindre, når de så endelig ser haven. I nogle tilfælde tror jeg faktisk deres glæde er endnu større, fordi de har vidst de skulle hjem til en ny have.
Jeg fatter ikke, at de danske tv-producenter åbenbart insisterer på, at haveejeren ikke må vide noget på forhånd. Suk. Det er jo ikke en gang spændende fjernsyn; "Mon de når at blive færdige?", for selvfølgelig gør de det.
For det tredje: I "Love Your Garden" får man undervejs masser af tips både hvad angår planter/blomster, jordbund, belægning osv. osv.
Det er mit indtryk, at de danske programmer helst undlader at blive for "nørdede"...og det synes jeg er en skam. Der er ret mange folk i Danmark, der ved en hel del om have, men man kan altid lære mere - og nye havefolk kan så lære ekstra meget. Det er da ren win-win og det er også sådan Gardener's World fungerer.
En episode af "Love Your Garden" på You Tube.
---
Apropos Gardener's World.
Tænk, hvis vi havde et RIGTIGT haveprogram a la "Gardener's World" på dansk tv. Det program, hvor Monty Don er vært. (Min haveguru Geoff Hamilton var Montys forgænger - for over 20 år siden - indtil han pludselig døde.)
Måske ikke hver uge, da den slags tv næppe er helt billigt, omend det nok er billigere end en håndboldkamp!
Men f.eks. bare en gang om måneden, f.eks. i slutningen af en måned og så skulle et af de faste indslag selvfølgelig være, hvad der skal laves i haven i den kommende måned.
Når man tænker på, hvor mange penge der smides efter sportsudsendelser, "antik-udsendelser", bingoshow, X-faktor osv osv. -og med tanke på, hvor mange haveinteresserede mennesker der er i Danmark, så burde det være muligt at finde pengene til sådan et program.
Jeg ved dog ikke, hvem der skulle være vært. Andet end at det skulle være en person, der ved noget om have og som kan formidle - og som gladeligt roder i jorden foran kameraet (som Monty.) Måske en vi slet ikke har set på landsdækkende tv endnu.
Jeg mener - er dog ikke 100% sikker - at Gardener's World har et samarbejde med RHS i England - og derfor mener jeg også det ville være oplagt, at et sådan haveprogram på en eller anden måde også havde forbindelse til Haveselskabet. Måske kunne det optages i Haveselskabets have på Frederiksberg.
Desværre har jeg ikke den store tiltro til, at vi nogensinde får et haveprogram i den stil ("Haven i Hune" minder forøvrigt lidt om det jeg efterspørger, men det har jo snart mange år på bagen.)
Når man ser på de tidspunkter TV2 Fri oftest vælger at placere de gode (engelske) haveprogrammer (Mellem klokken 1.00-4.00 om morgenen) så er det tydeligt at se, at haveprogrammer ikke er særlig vigtige.
Det skal dog ikke afholde mig fra at ønske, at det var anderledes.
Geoff Hamilton i Gardener's World - fra 80erne.
---
Til juni løber det største danske haveshow nogensinde - CPH Garden - af stablen i Valbyparken og jeg håber og beder til, at det bliver en succes. Det ville jo eventuelt kunne have en afsmittende effekt på bl.a. tv-stationer.
Jeg giver dig ret i dine synspunkter.Der var ingen nytænkning i det program og ikke nævneværdigt havestof.
SvarSletDet er mit indtryk,at det mest handler om at udstille den glade modtager og med alle midler frembringe en tårevædet taknemmelighed!
Det er ikke et program jeg fremover "er nødt til at se".Jeg synes langt bedre om programmet :Danmarks dejligste haver fra 2015!
God aften til dig!
Hej. Dejligt at læse det ikke kun er mig, der har det sådan.
SletJeg har heller ikke tænkt mig at se flere af "En have i gave" - så vil jeg hellere se noget bedre havetv online.
"Den dejligste have" var seværdig ja, selvom jeg har det sådan lidt hmmm med konkurrencer haver imellem. Det er jo utroligt subjektivt, hvad en dejlig have er.
Du må også have en god aften :)
Lige mine ord! Jeg er så enig med dig, men har vænnet mig til at jeg må rette blikket mod udlandet for at se haveudsendelser som Gardeners World o.l.. Tænk engang en haveudsendelse hvor man slipper for værtens "Er du klar" og de lange pauser hvor vi venter på at tårer springer fra deltagernes øjne;-)
SvarSletJeg fandt hurtigt ud af at det ikke var en kanal som TV2 Fri jeg savnede, så den nye udsendelse har jeg ikke set.
Jeg er enig i at en vært på et haveprogram gerne må være ny og selv stikker hænderne i mulden - hiver saven frem og viser hvordan man kan gøre.
Jeg kan godt lide TVeast og Ud i haven programmerne - de må for min skyld gerne vises på landsdækkende tv.
Jeg håber også at CPG Garden bliver en succes og selvom der i år er mange af Tordensskjolds soldater på scenen og som havedesignere så er mit håb at en succes i år kan føre til at andre spændende havefolk og havearkitekter (også fra udlandet) kan få plads og bidrage på lignende arrangement i årene fremover.
ja CPH Garden - selvfølgelig ;))
SletHaha..sikke en sjov og lige-i-øjet kommentar til den slags danske haveprogrammer som "En have i gave" :)
SletLige da jeg havde udgivet indlægget kom jeg faktisk i tanker om TV Easts haveprogrammer. Dem har jeg set nogle stykker af - dog ikke nok - de er tit blevet vist torsdag aften, hvor jeg har haft andet for.
Har dog nu lavet en side til bloggen her med links til TV Easts haveprogrammer, så kan jeg altid finde dem igen.
Hvad angår CPH Garden, så tror jeg det er vigtigt at få "have-pingerne" med, for at showet får så stor mediebevågenhed som overhovedet muligt. Hvis showet bliver en succes, er der jo stor chance for det bliver en tilbagevendende begivenhed, som du også skriver. Måske ikke hvert år, men så hvert andet.
Jo mere sådan et show vokser, jo større vil sandsynligheden også være for at man kan tiltrække interessante havefolk fra udlandet.
Jeg håber virkelig det bliver en stor succes, så tv-folk finder ud af, at der er masser af seere til "rigtige haveprogrammer".
Jeg kunne ikke ha vært mer enig med deg! Sånn er det her også, nemlig...
SvarSletDe som sitter på pengene og bestemmer er åpenbart ikke det spor interessert i hage. Vi er sulteforet på hageprogrammer at vi omtrent sluker alt som serveres uansett hvor dårlig det er. Det er mange som liker å se på hageprogrammer, men det er åpenbart en seergruppe som ikke er noe verdt...
Bra oppsummert!
Det er åbenbart sådan i de fleste lande, bortset fra England. I Tyskland bliver der sendt Querbeet og et andet haveprogram jeg ikke lige husker titlen på. De bliver dog også sendt på de lokale stationer og ikke på de landsdækkende.
SletI Sverige har de haft "Trädgårdsonsdag"...eller var det "Trädgårdstisdag"...med bl.a. John Taylor. Om det stadig produceres, ved jeg ikke.
De havde jo Anette Heick på et af deres haveprogrammer, hun er stort have menneske og det kunne man mærke. Hende der er vært på det nye program (som jeg ikke har set) er utrolig anonym og total ligegyldig....Før hende havde de en eller anden ung fyr der heller ikke selv var have interesseret....hvorfor de vælger disse typer er lidt over min fatteevne....men jeg er alligvel ked af at jeg ikke kan tage TV2 fri....det er jo sjældent der er haveprogrammer. Men måske tager jeg lige et re-run af Haven i Hune. Det var virkelig kvalitets tv, elskede Anne, hun var så dejlig.
SvarSletDet er rigtigt....Anette Heick er havemenneske. Synes dog alligevel ikke der var så meget "havesnak" i programmerne.
SletDet er forøvrigt hende, der skal være værtinde til CPH Garden.
Sidder lige om kommer i tanker om, at Stig Lauritsen da lavede "Have haves"... Der var lidt mere havesnak i dem, mener jeg.
Jeg kan ikke se TV2fri, men jeg er ret sikker på, at jeg ville sluge underholdningen råt! Men den slags programmer udmærker sig ikke med viden og 'havenørderi', det er vi enige om! Men jeg er heller ikke særlig god til at se 'nørdede' engelske haveprogrammer - synes ofte det er lidt tørt og langtrukket, men jeg elsker Fru Pedersens have, Jannes Have og CDs videoer - letfordøjeligt havetv til mig :-) Men et månedligt dansk haveprogram med nørderi ville være velkomment, men det er vist ønsketænkning, desværre.
SvarSletJa, det har vist desværre lange udsigter med et månedligt haveprogram med nørderi....men man kan jo altid håbe.
SletJeg vil helst se nørdede haveprogrammer - det synes jeg, jeg får mest ud af.
Jeg vil dog til hver en tid vælge de programmer du nævner fremfor programmer a la "En have i gave"...da de handler mere om haven.
Jeg er meget enig med dig. De bedste danske haveprogramer for tiden bliver produceret af de lokale tv stationer. Hvis jeg havde min computer, ville jeg lægge links til to udmærkede eksempler. Det må blive senere.t
SvarSletDu må meget gerne lægge links.
SletJeg har lige lavet en ny side med have-tv online, hvor jeg indtil videre har lagt link til TV Easts haveprogrammer ind.
Hej Esther
SvarSletJa, der er meget langt mellem snapsene når det gælder danskproduceret havetv.
TV2 er jeg personligt fri for. Man manglker også netop de peresonligheder der kan løfte opgaven. Der er en del af tage af, bare her i haveblogland!
Jeg tror de lider under en ubegrundet frygt for at snakke ned til folk, og så kommer til at fordumme både sig selv og deres seere - ærgerligt.
Nå det bliver spændende med CPH Garden - jeg håber at havefolket ikke lader sig tromle af pyntemafiaen.
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletNår man tænker på, hvor nørdet og indforstået f.eks. fodboldsnak på tv meget ofte bliver - eller den snak de har, når der er Super Bowl (Et spil jeg ikke forstår en dyt af, fordi det ikke interesserer mig.) så er det jo nærmest som om de kappes om at lyde mest nørdet.
Det er måske i orden, når det er sport....hvorimod havebrug....uha...det er for svært...lad os hellere gøre seerne dummere end de er og skære det hele ud i pap.
Vi mangler typer a la Monty Don, Carol Klein, Alys Fowler, Alan Titchmarsch og hvad de nu ellers hedder...og som du tror jeg faktisk godt de kunne findes ude blandt "almindelige" havefolk. F.eks. blandt havebloggere, som du nævner. Det er jo helt vildt, hvad man kan lære ved at læse haveblogs.
Mht. CPH Garden, så tror jeg ikke havefolket lader sig tromle.
Som jeg skrev i mit svar til Lisbeth længere oppe, så er "have-pingerne" "desværre" vigtige at have med for at der kommer så bred en pressedækning som muligt.
Du må også have en dejlig aften.
Jeg er helt enig med dig. Jeg savner også flere haveprogrammer a la de engelske. Det er helt klart de regionale tv stationer, som har lavet de bedste haveprogrammer. Godt man kan se dem via nettet :-). Mange hilsner Mette
SvarSletDejligt at jeg ikke er den eneste med den holdning :)
SletJeg må se at få snuset nogle flere regionale haveprogram-link op.
Jeg kan ikke se TV2 fri, det gør ikke noget, jeg klarer mig fint uden. Bedre haveprogrammer på det rigtige tidspunkt af døgnet ville være godt.
SvarSletJeg ser heller ikke TV2 Fri ret tit. Det gjorde jeg i starten. Dengang sendte de Gardener's World hver dag.
SletNu er sendefladen fyldt ud med boligprogrammer, madprogrammer, antikditten og antikdatten-programmer...og så lige lidt haveprogrammer...om natten!
Hej Esther!
SvarSletJag ser på Gardeners world, via u-tube. Gillar de Engelska trädgårdsprogrammena. Vi har Trädgårdstider i Svensk TV. Vet inte om det blir en ny säsong.Tittar också gärna på Strömsö, från Finlands TV. Det är blandat med trädgård, lite småfix, och hur man tar hand om det man odlat.
Men nu är trädgårds säsongen avlägsen. Det fortsätter att snöa.
Ha det fint /Marika
Hej Marika
SletJa, de engelske haveprogrammer er i særklasse.
Her skinner solen i dag (efter kraftigt regnvejr i nat) men de har lovet sne i morgen, så jeg skal ikke i haven. Desuden blæser det også kraftigt.
Hav en god onsdag.
Mange-tak for et godt og tiltrængt indspark med spot på tidens tv-have-faglige tv-niveau.
SvarSletHånden på hjertet; tror at de fleste af landets havebloggere ville føle det stærkt grænseoverskridende og noget der ligner det værste mareridt, hvis man kom hjem fra en forlænget weekend for at opdage, at der havde været et hold mennesker på besøg og forandret haven totalt, med den begrundelse at de ville lave et underholdningsprogram på tv?
- Den slags tv-programmer må henvende sig til folk der ikke er interesseret i haver, ej heller nogensinde bliver det og som primært gerne vil underholdes.
Som du selv nævner det: Prøv at lægge den samme ramme ned over fodbold!!!
Og hvorfor tror tilrettelæggerne at det er laveste niveau, der får flest seere med på en kigger, kunne man spørge?
Tror desværre også her at årsagen er; manglende kendskab til fagområdet.
Forskellen mellem de engelske haveprogrammer og de danske, mener jeg er den, at man i UK vedkender sig præmissen; at en have er et fag, der praktiseres af folk der har tilegnet sig en viden og indsigt om det, og som har en solid erfaring med de materialer der anvendes.
Alle de engelske tv-værter har den viden, og som de tilsyneladende har vurderet skal være den grundlæggende forudsætning for at programmerne når op på et vist niveau.
Forskellen må afhænge af talentet og talentløsheden.
Grønne hilsener
Kjeld
Hej Kjeld
SletTak.
Jeg kan se på kommentarerne, at jeg langt fra er den eneste, der er irriteret over det lave niveau i de danske haveprogrammer.
Jeg tror egentlig ikke, at særlig mange havefolk ser den slags udsendelser. I hvert fald ikke alle udsendelserne. De fleste gør vel som mig; (Hvis de kan tage kanalen!) Ser det første afsnit og finder hurtigt ud af, at det (igen) ikke har meget med have-tv at gøre - og undlader derfor at se programmet fremover.
Jeg tror at tilrettelæggerne gør som de gør af mindst to grunde:
1) De tør simpelthen ikke binde an med "slow tv", som rigtigt have-tv (jfr. Gardener's World) er. At have en have og passe og pleje den tager nu en gang TID - og det dur jo ikke, for i dag skal alting jo gå så hurtigthurtigt...!
De glemmer belejligt at et meget populært program som 'Bonderøven' faktisk er slow tv...og folk elsker det.
2) I en tid med X-faktor, diverse realityprogrammer og i det hele taget alt for meget overfladisk tv, dur det slet ikke med "nørdede" programmer, hvor folk rent faktisk ved, hvad de taler om. (Sport er dog, som jeg har nævnt tidligere, i sin egen kategori, der kan det ikke være nørdet nok. SUK!) Det ville ikke give nok seere, hvilket jo er den eneste, der tæller. Hvad blev der af public service?
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at englænderne ikke kunne drømme om at lade enhver være tv-vært på GW. Folk skal have en stor haveviden OG være i stand til at formidle den. Og netop pga. den "regel" er engelsk havetv så stor en fornøjelse at se på.
Mvh
Esther
Ingen tröst men det är lika illa med trädgårdsprogram här i Sverige. De program som produceras handlar nästan enbart om matlagning och eftersom matlagningsprogram går på varje kanal blir det ointressant.
SvarSletFör några år sedan gick ett uruselt svenskt trädgårdprogram där deltagarna skulle anlägga en trädgård på kortast möjliga tid. Sedan röstades en ut varje vecka. Originellt? Nej! Intressant och lärorikt? Nej!
Hej Gunilla
SletJeg ved det. Har set en del svensk have-tv også. Det program med John Taylor var såvidt okay, når det var ham, der var på skærmen...men alt det med madlavningen kunne jeg godt have undværet.
Sjovt du nævner "Trädgärdskampen". Den udsendelse så jeg de første to afsnit af og blev så megairriteret over det, at jeg skrev et blogindlæg om det. Det kan du læse her:
http://ildkatten.blogspot.dk/2014/01/mere-om-tradgardskampen.html
Jeg mener slet ikke at havebrug kan bruges i en tv-konkurrence. Selv englænderne har ikke haft succes med "The Big Allotment Challenge"... læs evt. mere her: http://www.telegraph.co.uk/culture/tvandradio/11394862/Whats-wrong-with-the-Big-Allotment-Challenge.html
Ordentligt have-tv er slow tv. Punktum.
Enig! Ja, jeg er enig med jer allesammen, og savner i den grad ordentligt dansk havefjernsyn. Jeg dyrker Bonderøven (fordi jeg selv har en fortid i økologisk husmandsbrug og kan genkende en del) men mangler de gode idéer og forklaringer en vidende haveperson kunne give (jo, TVØst er meget godt med).
SvarSletEn anden ting jeg mangler er haveprogrammer om vinteren. Det er jo nu man har tid til at se dem og få inspiration til den kommende sæson.
Jeg er meget træt af disse lyn-løsninger - HokusKrokusFilihankat - med et hav af maskiner og håndværkere og dyre løsninger, men egentlig også træt af konkurrence konceptet, hvor en vinder udpeges i sidste show.
Tak for dit opråb Esther! Vi må håber der sker noget snart.
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SletJeg kan godt lide at se Bonderøven, det er dejligt og interessant slow-tv, men jeg anser det ikke for værende et haveprogram, dertil er der for lidt havestof.
God ide mht. have-tv om vinteren. Måske kunne man lave en dansk pendant til GW, der i sæsonen marts-oktober/november sendte mindst et program om måneden. I vintersæsonen kunne man så vise nogle "special-haveprogrammer". Mulighederne er mange.
Sidder lige om kommer i tanker om, at det vist var DR, der viste en programserie om planter...det var nørderi på højt niveau, men så vidt jeg husker, blev de sendt på et dumt tidspunkt. Jeg så kun et af programmerne og det var spændende...dog stadig ikke, hvad jeg vil kategorisere som have-tv.
Du er slet ikke den eneste, der er træt af at alting skal gå så hurtigt....en have tager tid. Punktum.
Hei Esther!
SvarSletDu har tydeligvis tatt tak i hagefolket. Støtter 100% det du skriver. "Hageprogrammer" som blir vist, lærer jeg ingenting av. Tror at NRK er i ferd med å lage et nytt program som ikke er en konkurranse eller en make over som skal overraske, men om genuin hageinteresse.
Takk for innlegget ditt. Anne
Hej Anne
SletJa, jeg er lidt forbløffet over alle de kommentarer, men også glad over at se, at det ikke kun er mig, der er drønirriteret.
Det lyder spændende, hvad NRK har gang i. Du må endelig fortælle mere om det på din blog, når du ved mere om. Jeg TROR vi kan tage den ene af NRK-kanalerne...så måske jeg ville kunne se det.
Kære Esther, jeg kan kun give dig og de andre ret. jeg kan ved min gud ikke forstå hvorfor det skal være så ringe, jeg hader sport, det er efter min mening slet ikke en public service opgave, der er penge nok i det til at det private kan vise dette. Nu er jeg selv medlem af Haveselskabet, og hvis vi er nok der foreslå HS at lave tv, måske det så kunne blive til virkelighed. De kunne jo sende på Youtube uden om de store kanaler. Det er i øvrigt fremtiden for mange produktioner, ligesom miniforlag og lign. For mig måtte værten som min. være totalt havegal, og gerne bedrevidende, belærende og humoristisk. det skulle da undre mig om ikke den slags kan findes i DK.
SvarSletVEnligst
Henrik
Kære Henrik
SletTak for din kommentar.
Du har da helt ret...der er så mange penge i sport, at man ikke ville behøve at bruge så meget tv-tid på det.
Her i huset så jeg næsten aldrig sport, men efter Carsten er flyttet ind (i 2014) bliver der set masser af fodbold, tennis, håndbold, NFL og og og...jeg har ikke vænnet mig til det endnu :)
Jeg er også medlem af Haveselskabet, og er bestyrelsesmedlem i Roskilde-Køge-Afdelingen...og jeg har tænkt mig en gang ved lejlighed at kontakte hovedstyrelsen ang. have-tv.... Pt. har de dog rigeligt at se til med CPH Garden, så jeg venter lige lidt.
God ide at sende på You Tube. Hvis/når det så bliver meget populært, så kan det jo tænkes, at enten DR eller TV2 får øjnene op for ordentligt have-tv...hm...har dog mine tvivl.
DR har godt nok haft Søren Ryge i mange år - og det er vel at betegne som "slow tv", men jeg mistede interessen for programmerne i takt med han (Søren) i en periode sløjfede flere og flere staudebede og anlagde en birkelund osv. i stedet for.