Inden det blev mørkt (og sneglene invaderede terrassen) var Capriccio en tur derude. Han blev der dog ikke længe - han kan ikke lide stormvejr.
Som sædvanlig fik han en aldeles begejstret velkomst af Speedy. Jeg spekulerer på, om han mon nogensinde vænner sig til sådan en velkomst?
Personligt mener jeg, det ser enormt kært ud, når Speedy kommer drønende og stanger hovedet lige ind i Capriccios kæbe af lutter gensynsglæde.
Capriccio selv ser ud som om det hele er lidt for overvældende :o)
Nå - jeg vil daffe i seng - og fryde mig over jeg først skal møde 12.15 i morgen og har weekend kl. 15.35 :o))

Ingen kommentarer:
Send en kommentar