torsdag den 2. september 2004

Hylende spirrevip!

Dét kunne han ikke lide, overhovedet ikke!

Derfor satte han også i højre skingre hyl, der gjorde helt ondt i mine ører - han skulle nok vide at fortælle mig, han var noget så utilfreds og bange.
Han hylede, fra det øjeblik han blev puttet i transportkassen. Han hylede det meste af køreturen til dyrlægen. Han hylede, mens vi sad i venteværelset. Han hylede, da dyrlægen tillod sig at lytte til hans hjerte/lunger.

Han tav sjovt nok, da han blev stukket, til gengæld tissede han på dyrlægens bluse. Han hylede, da han blev puttet i kassen igen, mens Capriccio fik tjekket bisser. Han hylede igen på vejen hjem... ...og holdt først bøtte, da han blev lukket ud af kassen hjemme i stuen - og fik serveret kattemælk og killingefoder :o)

 Men - uanset hyleri - så fik han altså sin vaccination - Speedy :o)

  Det allerbedste... ...var dog at min elskede Capriccio slap for at blive bedøvet; antibiotikaen havde fået bugt med mundhulebetændelsen :o))))))

Dyrlægen var imponeret over, hvor effektivt det havde virket og jeg, jeg var bare glad og lykkelig over at slippe for at skulle have ham i narkose, da det jo ikke er risikofrit.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar