mandag den 6. september 2004

Licens eller pay-per-view?

For 2 år siden flyttede jeg til et sted, hvor jeg ikke havde nogen antenne, ergo kunne jeg kun bruge mit TV til at se videofilm. For 1 år siden flyttede jeg her til, hvor jeg bor nu. Her er antenne, men jeg kan hverken modtage DR2 eller TV2Zulu.

 DR skriver i den forbindelse på deres hjemmeside: De nye DR2 sendemuligheder er desværre ikke dækkende for hele landet. Hvis du bor et sted, hvor der ikke er fællesantenneanlæg, kabel TV eller dækning fra en Lokal TV-sender med DR2, gælder det stadig, at du skal anskaffe dig en parabolmodtager og et DR2 kort for at se DR2. Det er sgu frækt, at man skal have ekstraudgifter hvis man vil se noget, man allerede betaler for! 

I vore højteknologiske tidsalder burde det i stedet nemt kunne lade sig gøre at installere en "måler" på hvert TV-apparat, til registrering af hvilken kanal man ser og hvormeget man ser den. Det er allerede opfundet, så vidt jeg ved; nemlig det såkaldte TVmeter.

 Årlig licens i 2004 er 2110,-. Udfra det årlige antal sendte minutter på de 4 kanaler, kan der udregnes et minutpris og man betaler så kun for det, man vitterlig ser. Det ville være noget mere rimeligt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar