mandag den 26. september 2016

Flere krukker, mosaik og blomster

I sidste uge var jeg atter lidt på have-indkøb.

Det var de sidste fødselsdags-kontanter, der brændte i min lomme...og de blev så brugt på endnu tre af de krukker jeg er så vild med + en bette amfora til husløg. Jeg fik alle fire krukker for 372,-. De blev atter købt i krukkeparadiset.

Kæresten har fået boret huller i dem, så nu er det sådan bare op til mig selv at få dem fyldt med lecakugler/jord og lagt løg i dem.
Amforaen skal hovedsageligt have sand iblandet en smule jord i - og så flytter jeg nogle af husløg-ungerne fra stenbedet over i den. Det skal nok blive fint.
Vi har forøvrigt flyttet fuglefoderhuset. Efter blot et par dage, syntes vi begge, at det var alt for dominerende, der hvor vi havde sat det, så nu er det blevet flyttet  - og der står det meget bedre. Mellem stolperne med Montana-clematisen og komposten.
Der hvor det stod før, er der nu plads til de nye krukker. Esther er glad :)

---

I fredags kom min bestilte pakke med tilbuds-mosaiksten....12 kg i alt. (Otte kg med 20x20 mm og fire kg med 10x10 mm.) De var ikke sorterede, så der var ikke andet for end at gå i gang. 

Det tog et par timer....
...men det var dejligt, da opgaven var klaret. 
De turkis og orange sten måtte dele et rum, da jeg ellers ikke havde plads til dem i de til formålet indkøbte kasser.
Nu har jeg vist mosaiksten nok til vinterens hobbyarbejder :)

Og nu en tur i haven for at se, hvad der blomstrer. Takket være den skønne september vi har haft, er der rigtig meget, der stadig blomstrer.
Forfaldet er så småt begyndt, men der er stadig mange dejlige farver at kigge på.
Mine zinniaer har været (og er stadig) overdådige i år. Dem skal jeg have rigtig, rigtig mange af næste sæson.
Jeg vil prøve at tage frø af dem jeg har - ligesom jeg vil købe frø til nogle til vinter.
Det samme gælder de rudbeckia jeg har sået. De er simpelthen fantastiske.
'Cherry brandy' og 'Marmelade' hedder de.
Min store elefantgræs blev jo delt i forbindelse med omlægningen af forhaven. Den har derfor ikke været særlig stor i år, men blomstrer, det gør den nu alligevel.
Min nye staude; sølvlys, har to blomster. Den ene er ved at afblomstre, men den anden blomstrer endnu.
Her lidt flere billeder fra haven:
Pragtsnerlen 'Heavenly Blue' kom sent i gang, fordi jeg var længe om at få plantet den ud, så hurra for det milde vejr.
Dette er en enkelt blomsterkarse, der har bredt sig helt vildt.
Mine zinnia.

16 kommentarer:

  1. Kære Ester.
    Tak for rundvisning i din smukke have. Sad og tænkte på der du har sorteret det ligner bare farver fra dine smukke blomster...måske du har tænkt det samme så må det jo have gået let med sorteringen hvis man overføre det til noget skønt...bare en tanke..god dag og tak for din kommentar på min blog HAVELIV ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme :)
      Det var faktisk en smule hyggeligt at sidde og sortere mosaikstenene, selvom det tog lang tid.

      Slet
  2. Hej Esther
    Ja gode krukker kan man ikke få nok af, især nu hvor foderhuset er blevet flyttet og givet ekstra plads ;)
    Selvom efteråret stille og roligt påvirker havens blomsterflor, er det helt vildt hvor meget smukt du kan diske op med.
    Den fine Cherry brandy, kunne jeg godt blive fristet til at så til foråret ;)
    Er dine frø fra mig dukket op ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Nej, jeg har endnu ikke modtaget frøene, men det undrer mig altså ikke. Her sker det ret ofte, at jeg kun får post et par gange om ugen...og efter de har gjort postomdelingen endnu dårligere, så kan det tage sin tid.

      Slet
  3. Jeg har på fornemmelsen, at vi kom hele paletten rundt - herligt! Og nye krukker til nye løg, ikke underligt, at esther er glad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. Nye krukker er en god ting. En rigtig god ting :)

      Slet
  4. Hvor er det så lige fuglehuset kom hen ? Dine Zenniaer er helt vildt flotte, dem vil jeg også have næste år.
    Hvad skal du lave af mosaikken? er der noget særligt du har på tegnebordet.
    Din have er så fantastisk smuk og de der krukker altså, de vil også gøre Linda Glad :o)
    Kram fra Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda

      Det blev flyttet, så det nu står mellem Montana-clematis-nettet og plastickompostbeholderen.
      Jeg ved ikke hvad jeg vil lave af mosaikken endnu, men jeg finder jo nok på noget :)

      Slet
  5. Nydelige krukker, og så billige! Forstår godt at pengene brant i lommen ;)
    Så mye fint du har som blomstrer. Ja, da har du litt å holde på med til vinteren ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nødvendigt at have noget hyggeligt til vintertiden. Jeg har tendens til vinterdepression, så skal have et eller andet, jeg finder glæde ved.
      Heldigvis er min vinterdepression ikke så slem mere, efter jeg er begyndt at tage piller (perikon).

      Slet
  6. Hei!
    Så mange vakre blomster du har. Zinnia skal jeg ha mange forskjellige til neste år.
    God kveld! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal også have mange zinnia til næste år. De er fantastiske.

      Slet
  7. Jeg er imponeret over hvor mange blomster du kan fremvise i din lille have:-) og sidder også og bliver nysgerrig på hvad du skal bruge mosaikken til. Lækre farver som da bare kan inspirere.
    Ha en god dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Som nævnt længere oppe, ved jeg endnu ikke, hvad jeg vil bruge mosaikken til, men jeg finder jo nok på noget :)

      Slet
  8. Hej Esther.Utoligt at du stadig har så mange ting i blomst stadigvæk.
    Og har da også tænkt hvad du dog skal bruge alle de mosaikker til.
    Og lækre krukker du har købt.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt så meget stadig blomstrer. Jeg nyder det, kan du tro.

      Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal bruge alt det mosaik til - men jeg skal nok finde på noget.

      Slet