søndag den 11. september 2016

Have-foredrag: "Den hollandske staudebølge"

Tænkte at jeg ville gøre lidt reklame for vores næste lokale arrangement i Haveselskabet om kombinationen af græsser og stauder.

Jeg synes, det lyder rigtig spændende og glæder mig til at høre foredraget.

Hvad: "Den hollandske staudebølge"
Tidspunkt: Onsdag 28. september klokken 19:00 - 21:30
Hvor: Roskilde Tekniske Skole - Vilvorde, Køgevej 131, 4000 Roskilde
Pris: 80/60 kroner (ikke-medlem/medlem)

Haveplantekonsulent Finn Bruun og "plantedoktor" Magnus Gammelgaard fra Sydvestsjællands afdeling vil denne aften fortælle om en helt ny måde at anvende stauder på, stærkt inspireret af "den hollandske staudebølge", hvor bl.a. den kendte planteskolemand Piet Oudolf har været forgangsmand til at benytte stauder og græsser på en ny måde. 

Den hollandske stadebølge kendes under mange forskellige navne: Dynamiske bede, præriehaver, naturalistisk design m.fl.

Finn Bruun vil fortælle om:

1) de planter, der anvendes i forbindelse med dette plantedesign, 
2) om historien bag den nye staudebølge og 
3) om de havepersonligheder, der har bidraget til denne nye havetrend. 

Finn Bruun vil endvidere vise eksempler på beplantninger i ind- og udland, der er udtryk for eller inspireret af den hollandske staudebølge.

Efter foredraget vil der være plantesalg, idet Finn Bruun medbringer stauder fra sin planteskole, som kan købes.

Der serveres kaffe og the.

Tilmelding ej nødvendig, bare mød op.

10 kommentarer:

  1. Jeg skulle gjerne ha vært der :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal nok skrive et indlæg om foredraget :)

      Slet
  2. Hei!
    Der skulle jeg også gjerne ha vært. Gress og stauder er en veldig spennende og vakkert kombinasjon.
    God fornøyelse! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) Jeg glæder mig til at høre det.

      Slet
  3. Åh altså Ester, det ville jeg gerne høre. Men som altid når der sker noget spændende så er jeg på job. Øv altså.
    Håber du laver et flot indlæg om det bagefter.
    Stort Knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Øvøvøv...hvor surt.
      Jeg skal nok skrive om det bagefter.
      Knus

      Slet
  4. Lyder spændende men der er lidt langt fra Viborg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må man sige det er. Måske de kommer til jeres kanter en gang? :)

      Slet
  5. Spændende tema - i en artikel i Haven fremgår det, at Oudolf ikke er vild med udtrykket præriebede om sine bede, og det er lige vand på min mølle. For mig virker det nemlig malplaceret at snakke om prærier i Danmark.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...ja det kan du have ret i. Her på Stevns med den fede lerjord er det helt tosset at snakke om prærier.

      Slet