tirsdag den 20. september 2016

Så gør jeg det!


Jeg prøver at holde åben have næste år.

Med den sidste etape af belægningen klaret, har jeg ikke noget "undskyldninger" for at vente mere... ;)

Jeg har ingen anelse om, der overhovedet vil være nogen, der har lyst til at komme forbi for at se min lille have, men så har jeg da prøvet det.

Skiltene fra Haveselskabet har jeg forøvrigt allerede fået.

Bestyrelsen har fået tilsendt flere skilte her for nylig, og da de jo skal opbevares et sted, kunne jeg lige så godt få et par med hjem, når nu jeg alligevel åbner haven i næste sæson.

Jeg deltager nok ikke i selve Havefestivalen - det er i hvert fald ikke planen, da den ligger på et tidspunkt, hvor jeg er temmelig hængt op pga. jobbet.

I stedet åbner jeg haven som et af Roskilde-Køge-kredsens arrangementer i det kommende år.

Jeg har endnu ikke lagt mig fast på en bestemt dato, men det bliver i sidste halvdel af juli 2017. Så meget ligger fast allerede. Så håber jeg bare, at juli måned ikke regner væk.

Overskriften for min åbne have bliver noget med den lille have og hvordan man indretter en sådan med mange planter og rum. Jeg har jo ikke bestilt andet end at arbejde med netop det emne, siden jeg købte huset her i december 2010.

Heldigvis har kæresten lovet mig, at han nok skal hjælpe mig med at få haven så trimmet så godt som muligt i ugerne op til. Jeg vil jo gerne vise den fra dens bedste side.

I forbindelse med arrangementet, laver jeg en "bog"...(=laminerede fotos), så eventuelle gæster har mulighed for at se, hvordan haven så ud, da jeg overtog den.

Der er jo sket en hel del siden da. Her forhavens forvandling.
November 2010

 September 2016 
Selvom jeg ikke ved, om der kommer nogen gæster, så glæder jeg mig nu alligevel til at prøve at holde åben have, må jeg indrømme.
Har jo kunnet læse hos de af jer, der har prøvet det; at det er en rigtig god oplevelse.

22 kommentarer:

  1. Der skal nok komme nogen og se din have, mange er også interesseret i at se små have. Det er også imponerende, hvad I har fået lavet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det regner jeg egentlig også med, men tror også det har noget at sige hvilken ugedag, man vælger...så overvejer en lørdag...måske også en søndag...

      Når jeg sidder og ser på gamle fotos bliver jeg også lettere forbløffet over de store ændringer, der er sket på seks år :)

      Slet
  2. Rigtig god ide og selvfølgelig kommer der nogen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det regner jeg også med, især hvis jeg vælger en weekend :)

      Slet
  3. Selvfølgelig kommer der da nogen, søde Esther :-) Jeg har aldrig prøvet at holde åben have, men har været med når andre har gjort det, og det er SÅ hyggeligt og inspirerende. Det bliver det også hos jer næste sommer :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Må indrømme jeg ikke har været til særlig mange åben have-arrangementer, har jo ofte haft travlt i min egen have, når jeg havde fri (Nå ja..og så har jeg jo ligget mere eller mindre brak pga. stressen denne sommer og ikke rigtig orket ret meget.)

      Slet
  4. Tillykke med beslutningen, det skal da nok give besøg. Imponerende så stor forandring der er sket i din have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja, jeg håber og tror på der nok skal komme nogen :)

      Slet
  5. Hei!
    Det kommer til å bli kjempemorsomt. En sånn bok har jeg også tenkt kan være morsomt å lage. Hagen in ser veldig inspirerende ut.
    God aften! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Ja, jeg tror det er en god ide, at folk har mulighed for at se hvordan en "almindelig rækkehushave" kan se ud.

      Slet
  6. Mye har skjedd i hagen din på de årene, og det har blitt veldig fint :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, der er sket en hel del :)

      Slet
  7. God beslutning :-) Det er rigtig hyggeligt at åbne sin have. Jeg forstår fuldt ud dine tanker omkring det med besøgende, jeg var også meget spændt på, om der ville komme nogen, da jeg meldte vores have på til havefestival i år, men det gjorde der heldigvis endda pænt mange, når haven er så ny som den er.
    Det er så fint at vise, at små haver også kan blive rigtig skønne, og at man ikke skal holde sig tilbage, fordi pladsen er lidt trang :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo også det, der er mit budskab. Kan godt mærke, det er de små haver jeg finder mest interessante. Ikke at jeg ikke kan blive inspiret af store haver (med rum) ORK jo....det er jo faktisk de store havers haverum, der har inspireret mig til indretningen af min egen...+ jeg har læst en hel del om indretning af små haver... At mange bøger/blade så definerer en lille have, som en have på 5-7oo m2 er en anden sag :)

      Slet
  8. Det er den bedste ide jeg længe har hørt om. netop din have fik vendt mit havebillede af hvordan man udnytter pladsen på den bedst tænkelige måde ved at plante i opad og udnytte alt den plads der er i luften. Der skal helt sikkert nok komme nogen og se den og er det så heldigt at det bliver en dag hvor jeg ikke skal på arbejde så kommer jeg helt sikkert også.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Hvor er det bare en skøn kommentar. Den gjorde mig rigtig glad :) Du er jo en af de (forholdsvis) få, der har set min have irl.
      Jeg regner med at holde åben have enten en lørdag eller en weekend i sidste halvdel af juli 17.

      Slet
  9. Hej Esther!
    Det kommer säkert att bli lyckat, vilken otrolig förändring du visar med bilderna. Alltid kul att se före och efter bilder.
    Ha det fint / Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika.
      Jeg elsker at se før- og efter-billeder af haver, de kan virke meget inspirerende.

      Slet
  10. Hej Esther, det er da super at du åbner haven, små haver er fremtidens haver, Tænk bare på de mange gamle byhuse, eller selv nye parcelhuser er jo typisk på 170 m2+ 50m2 garage på grunde der ikke er større end 749m2, der opstår jo på den måde mange nye små haver. De er vel egentlig de sværeste at anlægge rigtigt. Det skal være smukt, frodigt, grønt, nemt at holde og mange andre ting, og formål.
    Så der skal nok komme mennesker, Stenvs er jo københavner hot !
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...jeg anede ikke Stevns var københavnerhot?! :) Tænker mere på Stevns som en del af Vandkantsdanmark :)

      Jeg synes små haver er spændende, men du har ret; det er sværere at indrette en lille have end en stor. Der skal hele tiden tænkes over tingene en ekstra gang. Jeg har oven i købet også givet mig selv ekstra benspænd i kraft af "kattehegnet"...det betyder jo, at jeg ikke bare kan placere en stor krukke (eller noget andet, der kan fungere som en trappe til at forcere hegnet - når man er kat) hvor jeg vil.
      Lige så skal jeg også indtænke plads til kompost, redskaber osv osv...men jeg synes nu egentlig det er lykkedes meget godt.

      Slet