mandag den 19. september 2016

Ting tager altid længere tid end beregnet...

..... I særdeleshed haveomlægnings-projekter, er min erfaring.

Således også det nuværende projekt.

Planen var, at vi ville gøre arbejdet færdigt igår, søndag....men det nåede vi altså ikke....der kom lige noget stolpebeton i vejen. Forklaring følger.

Vi gik ellers i gang ved 11-tiden igår formiddags, efter først at have været til det lokale Høstmarked, som vi deltager i hvert år.

Første punkt var at få fejet sandet væk fra stenene og så få beklædt det nye højbed indvendigt med fiberdug. Den del af processen gik ret smertefrit.
Derefter hældte vi to store sække lecakugler i bunden samt noget grus., så der er i hvert fald godt dræn i bedet.
Derefter fik vi så fyldt al vores overskudsjord (fra den gang forhaven blev lavet) blandet med grus over i højbedet samt et par sække købejord.

Jeg fik plantet min nye busk - en glasbær - samt nogle riddersporer, hentet hos min mor i lørdags og dernæst lagde vi løg inden de sidste to sække jord blev fordelt i bedet.

50 krokus - chrysanthus mixed
90 narcis 'Thalia' (hvid)
80 tulipan 'Alibi' (lilla)

er der lagt. 
Vi har mixet 'Thalia' og 'Alibi', så vi er spændte på, hvordan det kommer til at se ud til foråret.
Dernæst gik kæresten i gang med at lave et hul til fuglefoderhusets stolpe. Det var så nemmere sagt end gjort. Han kunne ikke komme længere ned end 30 cm...så vi blev enige om, at det nok ville være smart at hælde noget stolpebeton i for bedre støtte.

Som sagt så gjort - men det betød jo at stolpebetonen skulle størkne til i dag - så vi blev altså ikke færdige søndag, som håbet.

Jeg var en anelse skuffet, men sådan er det jo bare en gang imellem ret tit, når man arbejder i haven. Der er altid noget, der tager længere tid end beregnet.
I køkkenhaven ser det til gengæld pænt ud.

Godt nok har vi i dag fået stablet de overskydende chaussesten foran højbedet her (Har glemt at tage foto), men der skal de jo heller ikke ligge i flere år.
Omkring komposten ser der også pænt ud.
I krukken ved den grønne stolpe har jeg lagt løg jeg har brugt til dekorationer i foråret, så må vi se, om de overhovedet bliver til noget eller om de bare skal smides ud efter deko-brug.
Af en af naboerne har jeg fået denne pil, der ikke har det supergodt. Den skulle ellers bare smides ud. I mangel af krukker er den blevet placeret i en spand, så må vi se, hvor jeg kan finde plads til den inden vinter (men efter den første nattefrost).
Da vi kom hjem i dag sidst på eftermiddagen, skiftede vi til arbejdstøj og så gik vi i gang med at:

  • flytte de resterende chaussesten
  • flytte det resterende grus over i vores to trillebører
  • få monteret fuglefoderhuset på stolpen
  • feje

...så nu ser vores indgangsparti endelig pænt ud.
 Foderhuset fik kæresten i fødselsdagsgave for et år siden.
Nu lader vi lige gå et par dage og så tager vi stilling til om vi skal save lidt af stolpen, så det bliver lidt lavere - eller om vi lader det være som det er. Vi skal også se, om fuglene overhovedet vil bruge det.

MEN! Vigtigst af alt:  Vi er færdige med forhaven! JUBI!
Sidder dog og tænker, at der sagtens kan blive plads til lidt flere krukker. Haha.

Den røde palle + diverse  skal på på omlastepladsen, men det bliver nok først om et par uger vi får tid til det. Der er nemlig kun åbent hveranden dag.

11 kommentarer:

  1. Så fint det har blitt, og så dyktige dere er! Fuglehuset var veldig flott. Hygg dere med den ferdige hagen :)

    SvarSlet
  2. Selvom det ikke er gået helt som planlagt tidsmæssigt er I nået rigtig langt, I er flittige, og det ser flot ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Jeg er dog ikke helt sikker på, jeg kan lide fuglehuset lige der, så det går jeg og overvejer lidt; om det skal flyttes.

      Slet
  3. Hej Esther! Det blev riktigt fint. Tycker mycket om ditt fina fågelhus och den flätade pilen.
    Ha det fint / Marika

    SvarSlet
  4. Det kan da godt være det ikke gik helt efter planen, men I blev færdige og det ser godt ud:-)

    SvarSlet
  5. Det ser altså så godt ud :o) nu holder MC'en vel ikke og drypper på de fine sten eller har den fået en bakke :o)))
    Fuglehuset er så fint og uden for katterækkevidde :o)
    I har godt nok haft travlt men hold nu lige op hvor det er blevet godt.
    Kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du have.
      MC'en holder på alm. betonfliser, så... :) og mig bekendt har den slet ikke dryppet i år...7-9-13.
      Knus

      Slet
  6. Hej Esther
    Det lyder som du er tidsoptimist lige som jeg, men pyt om tiden skrider for resultatet er blevet super godt. Det kan i godt være stolte af ;)
    Fuglene er helt sikkert ligeglad med højden på fuglehuset, de skal nok finde det. Det vigtigste er at i har en god udsigt til det indefra, for det er en stor fornøjelse at følge livet på foderbrættet om vinteren.
    Har lige sendt dine frø afsted ;)

    SvarSlet