tirsdag den 21. april 2015

En statusopdatering

Det er vildt frustrerende ikke at have ret meget tid til at gå i haven, når vejret er så skønt som det er i disse dage.

Godt nok smutter jeg straks i haven, når jeg kommer hjem, men det er begrænset, hvor meget jeg kan nå, inden det bliver for køligt. Jeg har jo en ryg at passe på, så jeg tør ikke rigtig lave for meget, når der begynder at være mere skygge end sol i haven.

Nå, men lidt har jo også ret og i går nåede jeg trods alt at luge 3-4 m2 i det blå bed. Det pyntede, men I må vente med billeder til jeg er helt færdig.

I stedet er her et par fotos af blomster fra haven, taget her til aften, derfor det lidt slørede lys:


Et eller andet sted har jeg navnene på narcisserne, men det er et af mine hængepartier at få orden på hvilke narcisser jeg har - og hvor ;)

Nyt fra udestuen:

Tomaterne har haft godt af de sidste par dages varme og er endelig begyndt at gro for alvor.

Her er det 'Black Cherry'.


'Datterino'


'Tumbling Tom' - min yndlingstomat - indtil videre. Det er 3. sæson jeg har den. Den er allerede så småt begyndt at "vælte ud over kanten"...godt der er 170 cm ned til gulvet :)


'Red Profusion' - den nye sort jeg ikke kender.


Frølingerne trives også. Er ret spændt på, hvor jeg dog skal finde plads til alle dem.

Godt nok aftager min mor og kolleger nogle af dem + en veninde, der har "bestilt" en bunke hvide blomster...men der er godt nok mange, selvom jeg ellers har begrænset mig i år. I hvert fald hvad angår antal af hver slags. (Har til gengæld mange flere forskellige slags i år...så det går vist lige op...hehe...)


Det er bare så svært at begrænse sig, når der reklameres for frøposer der i de kedelige vintermåneder.

 
De fleste tobaksplanter er nu flyttet ud i udestuen...så bliver der lidt plads i køkkenvindueskarmen...indtil jeg har fået priklet de sidste planter....og måske også sået lidt grøntsagsfrø... squash og bønner f.eks.


De chaussesten vi stod og manglede i lørdags er nu blevet leveret. Så må vi se, hvornår der er tid til at få dem lagt... håber det bliver snart.

Jeg vil så gerne være færdig med køkkenhaveafdelingen omkring 1. maj.


I surbundsbedet er jeg gået i gang med at dele mine primulaer. Er dog slet ikke færdig endnu, men igen; lidt har også ret.

Nu det kniber med tiden synes jeg, det er bedre at få lavet lidt i haven hver dag end ingenting. På den måde får jeg jo alligevel nået en del i løbet af en uge, selvom jobbet helt klart tager ALT for meget af min fritid i disse dage.



Sidste torsdag indkøbte jeg to nye vinrabarber, så jeg nu har i alt fire i højbedet. De to jeg flyttede for en uges tid siden er allerede begyndt at vokse, så de har klaret flytningen uden problemer ser det ud til.


Har lige gennemlæst indlægget her - og kan konstatere, at jeg da egentlig har nået pænt meget på de sidste fire dage (foruden alt det andet vi nåede i weekenden!) selvom det ikke føles sådan, fordi der stadig er så meget jeg mangler :)

11 kommentarer:

  1. Hei! Jeg synes dere har rukket en hel masse. Det gjelder å ha mange baller i lufta nå, bare man klarer å ta dem godt ned. Jeg synes også det er nærmest umulig å begrense seg. Vakker kveldstemning i hagen. Vårkvelder er det beste som finnes. Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak....ja, jeg kan godt se at vi har nået temmelig meget, når jeg ser tilbage på hvordan her har set ud...det er nok bare mig, der er utålmodig.
      Fx. kommer vi tidligst videre med belægningen i køkkenhaven i slutningen af næste uge - og det er ved at drive mig til vanvid...haha... Jeg vil helst have det færdigt.. igår! ;)

      Slet
  2. Ja jeg synes du er godt med, men jeg kan godt forstå, at du er frustreret over ikke at kunne komme hjem i haven, det kan man desværre ikke leve af, før man bliver pensionist og det giver ikke ret meget :P
    Sikken en masse små planter, du har gang i, det ser godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvom jeg ikke har haft megen tid til haven i denne uge, så er jeg ret forbløffet over HVOR meget jeg egentlig har nået på den korte tid jeg har brugt derude hver dag....så det har jeg tænkt mig at fortsætte med. :)

      Slet
  3. Hvor er I bare flittige - det pynter både med haveskuret og hegnet med rionet og så er det jo herligt med en masse planteplads til nye clematis. Der er også gang i både rabarber og små frøplanter - ja, du keder dig ikke. Jobbet må vi have - det er jo basis for at kunne nyde fritiden, ikke? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt med plads til flere clematis...går allerede og glæder mig til at kunne bestille clematis igen. :)

      Slet
  4. Grüß dich...ist ja unglaublich was du alles säst...sind das denn Blumen in den kleinen Töpfchen??
    Bei meinen Tomaten habe ich noch vor dem Frost Angst...aber bald dürfen sie in das Glasgewächshaus...;-)

    Lieben Gruß Erwin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hallo Erwin :) Ja, ich übberrasche ja auh mich selbst jedes Jahr, wenn ich sehe wie viele kleine Pflanzen daraus wird :) Es sind alle Blumen in den Töpfen, ja. Ich werde bald ein bisschen mehr darüber schreiben.

      Erst heute werde ich Bohnen und Zucchini sähen.
      Meine Tomaten stehen schon im Glasgewächshaus seit Wochen. Die ersten paar Wochen aber mit Wärme und "Fleece" in der Nacht.

      Slet
    2. Ach..und so viele Druckfehler, sehe ich jetzt. Mein Keyboard ist nicht mehr so gut, sorry :)

      Slet
  5. Skal si du har fått frem mange frøplanter! Du har mye å passe på ser jeg :)
    Tomatplantene dine ser riktig flotte ut. Jeg må se og få plantet ut i mine i større potter. Tomater må en ha om sommeren!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit

      Ja, jeg har rigeligt at se til...og nu er vejret oven i købet så kedeligt at jeg ikke kan stå ude uden at blive våd...rigtigt øv-vejr.
      Helt enig; tomater kan vi ikke undvære. Der er nu noget helt særligt ved lige at gå ud og plukke den mængde tomater man skal bruge....for ikke at tale om smagen, der er helt formidabel, når de er SOLMODNE....:)

      Slet