søndag den 16. juli 2017

Tidsplanen holder ikke helt - takket været vejret...:!

Vi har nu brugt siden sidste weekend på den ikke-indhegnede del af haven (forhaven og køkkenhaveafdelingen) og hvis ellers vejret havde spillet med, så ville vi være blevet færdige med det område i løbet omkring middagstid i dag.

Vi havde godt hørt vi kunne vente regn fra omkring 11-tiden,  og af samme grund startede vi udenfor allerede kl. 7.30 - blot for at kunne konstatere, at regnen satte ind allerede kl. 8.30! Hmpfr.

Det er superirriterende, fordi vi i forvejen har lagt så ufattelig mange timer derude de sidste ni dage....og i resten af haven holder ukrudtet jo ikke ferie.

Vi skal i hvert fald over samtlige stenstier igen, hvilket vi snildt kunne have nået i dag, så det eneste jeg skulle nå de næste par dage var at få tilplantet de huller, der er i bedene og småluge.

Nå, men sådan er den danske sommer jo. Forøvrigt, kan det jo tænkes det klarer op til aften og så kan vi vel nå lidt mere derude.

Nu er det ikke fordi vi mangler så meget - aurikelteateret er blevet befriet for diverse edderkoppespind og døde fluer - og min fine aurikel 'Reni' blomstrer igen. (Se billedet øverst i dette indlæg.)
Jeg har også opdaget en ukendt clematis - jeg har ingen anelse om, hvad det er for en, da jeg på stedet har sat en aflægger af min 'Golden Tiara' og en Koreana, der skulle være rød.
 Nu har jeg dog konsulteret min "bibel" (Hovedkataloget fra Westphal) - og den kunne faktisk godt ligne en Clematis Koreana 'Pointy'.

Hvis det er den, så står den godt nok forkert, da den i så fald er en gruppe I...sammen med en gruppe III....morsomt...hm... Jeg vidste for lidt om clematis dengang jeg plantede dem, for så havde jeg da aldrig sat dem sammen. (Havde købt en koreana, der skulle være rød, men har aldrig set den, hvilket jo egentlig er logisk nok, eftersom jeg har klippet den ned....det er så åbenbart en anden koreana, men  fin det er den.)

Må dog se om jeg ikke kan få den flyttet en gang til efteråret.

Udover jeg fik luget forhaven i går (samtlige fliser) trængte min gamle bænk også til en kærlig hånd. Den har set bedre dage, men så længe man stadig kan sidde på den uden den braser sammen, så får den en chance.
 Den betyder rigtig meget for mig, da det er en bænk (ud af 4) som min elskede far lavede en gang i tresserne. Den er altså ældre end mig. Min far døde allerede, da jeg var kun 27 år gammel, så jeg hæger virkelig om denne bænk.
 Den har tidligere været umalet (Den stod på loftet om vinteren og de fik vist bare olie, når de blev taget frem), men da jeg flyttede herned, gav jeg den sort træbeskyttelse i foråret 2011, da den skulle stå udenfor året rundt.

Den står rimelig beskyttet inde under et udhæng, men den trængte som sagt til en kærlig hånd.

Carsten har skilt den ad, jeg har malet den og i skrivende stund er han ved at samle den på stuegulvet med nye beslag, indkøbt i formiddags.

...og se, nu er han færdig med at samle den:
Nu vi er ved træbeskyttelse, så fik jeg også lige malet mit plantebord i går aftes, som en af de sidste opgaver - det pyntede koloenormt.

Nu skal det lige tørre/hærde inden jeg kan begynde at stille potter på det, men bare jeg når den opgave seneste fredag, så når jeg det jo :)
Nu til mine dahliaer, som jeg virkelig ikke har været god til i år. Har flere jeg slet ikke har fået lagt, dem skal jeg have kasseret, og dem jeg fik lagt, fik jeg lagt meget sent. Derfor er de heller ikke i blomst endnu.
Enkelte er dog begyndt at danne knopper, så der er da håb :)

En god ven lavede et dahliastativ til min mistbænk i foråret. Jeg var lidt spændt på, om det var lidt for højt.....de er jo ikke færdige med at vokse endnu. Hvis det er, så skærer vi lige 5 cm af benene inden næste sæson.
 Men, ellers fungerer det efter hensigten og jeg er meget glad for det. Sidste år havde jeg også dahliaer i mistbænken og det fungerede fint, bortset fra, at de væltede. Stativet er bygget til mistbænken, så de bagerste ben er kortere end de forreste, så selve rionettet, de vokser op igennem står vandret.

Udover at male træværk, luge, feje grus ud, plante, rense løg, lægge pinjebark ud og hvad vi nu ellers har brugt de sidste mange timer på, så har jeg også pottet diverse "overskudsplanter", så jeg har lidt til plantesalg til Åben have.

Godt vi har sådan nogle søde naboer, for planterne står faktisk på deres matrikel :)
 Den lille del af forhaven blev jeg færdig med i går. Dvs. der stadig ligger lidt grus, men som sagt bliver der fejet grundigt lige inden Åben Have.
 Pga. vejret fik vi tid til en lille tur til Silvan (efter beslag til bænken) og på hjemvejen kørte vi ind forbi den lokale planteskole, hvor jeg fik indkøbt lidt planter. Er ikke sikker på, der er nok til de tomme krukker jeg stadig har, men jeg har da stadig fem dage at tage af.

Jeg kan godt lide den lokale planteskole, men skiltning er ikke det de gør sig mest i, så en del af planterne aner jeg ikke hvad er.

Nyresnerlen 'Silver Falls', 'Pletter i luften' og de blå og hvide blomster, der vist er verbena?  har jeg styr på, men den abrikosfarvede, har jeg dog ingen anelse om, hvad er for en. 
Nu er det blevet tid til at lave aftensmad - det støvregner vist stadig, så tror ikke vi får lavet noget udenfor i dag.

17 kommentarer:

  1. Jeg tror stadig ikke, at jeres besøgende lægger mærke til ukrudtet, så slemt kan det vel ikke være. I når nu nok det hele, selvom det var ærgerligt med regnen. Jeg kan godt forstå, at du hæger om bænken, godt I har fået lavet den færdig.
    Jeg undrer mig over, hvorfor du ikke vil plante en 1 og en 3 clematis sammen? Det ville ikke genere mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle steder er det slemt med ukrudtet....snerler og skvalderkål, ligesom det ikke ser pænt ud med mælkebøtter på stierne :D
      Jeg skal nok nå det. Om ikke andet kan Carsten luge stierne, når han kommer fra job. Med de temperaturer de lover de næste par dage, er det nok også begrænset, hvor meget jeg får fra hånden i eftermiddagstimerne :)

      Ja, jeg er meget glad for at bænken nu kan klare et par år mere :)

      Mht. clematis, så er det da næsten umuligt mht. beskæring, når kun IIIeren skal klippes ned. Derfor jeg helst planter dem i samme beskæringsgrupper - omend jeg da afviger lidt fra det nogle steder. I forhaven f.eks.

      Det er heller ikke sikkert jeg får flyttet den, til gengæld er jeg nu opmærksom på, at jeg ikke skal klippe den til vinter :D

      Slet
  2. Hej Esther.Du har da noget at se til.Og det med ukrudtet kender jeg alt til.Brugte tre timer i går på min flisegang udenfor.Har en stor hjørnegrund.
    Men regnen er tiltrængt.Surt bare at ukrudtet pibler op.
    Og vi skal jo begge have gæster i vores haver.
    Godt at du kan redde den gamle bænk.
    Og Silver Falls har jeg også lige købt i min lokale planteskole.
    Din forhave ser bare så fin ud.
    Rigtig god søndag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette

      Ja, her er rigeligt at se til - godt jeg har ferie :)

      Tak skal du have- jeg er også meget tilfreds med forhaven. I det hele taget er jeg ved at være meget tilfreds med forhaveområdet og køkkenhaveafdelingen, især når jeg får klaret det sidste i morgen.

      Slet
  3. Hej Esther

    Ja, bort med ukrudtet! Så har du det langt bedre selv, når du viser frem:)
    En dejlig gedigen bænk, må man sige!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten

      Lige netop, jeg kan nu bedst lide når stierne (og bedene) er ukrudtfri...eller tæt på det.
      Ja, det er en dejlig bænk at sidde på. Tror dog jeg vil spare lidt på den, og i stedet bruge den til at stille lidt potter på. I hvert fald til Åben have :)

      Slet
  4. Jeg synes du skal være glad for at du fikk regn! ;)
    Her er hagen knusk tørr, og det kom kun 2,5 mm med regn i dag. Det monner ikke noe...
    Så flott krakken din ble, og jeg forstår at den er et kjært minne om din far.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit

      Nu fik vi 12 mm forleden, så det var ikke fordi her var særlig tørt - og derfor regnen irriterede mig mere end normalt :)
      Ja, bænken er et dejligt minde om min far, der døde alt for tidligt.

      Slet
  5. Jeg tænker det var godt med regn i dag - både for haven og for dig. I kan vist begge trænge til en lille pause. Selvfølgelig er det dejligt at få ordnet hele haven, men man skal også have lov til at være lidt realistisk m.h.t. niveauet.

    Hyggehejsa!
    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...tja måske.
      Nu har jeg jo knoklet i haven hver dag i mange timer siden sidste weekend....og har også sovet bedre end jeg plejer. Efter en dag i leddiggang (igår) kunne jeg konstatere, at jeg havde sovet meget dårligere, da jeg atter vågnede pga. slidgigtsmerter.
      Ergo er det åbenbart rigtig godt for min krop at knokle rundt i haven og heldigvis er vejret i dag strålende sol fra morgenstunden, så snart vil jeg bevæge mit korpus udenfor :)

      Slet
    2. Jamen - helt sikkert. Motion er godt, bare man ikke stresser. i øvrigt tror jeg din abrikosfarvede er en Tvillingblomst.

      Pøj-pøj!

      Slet
  6. Der er sandelig nok at se til hvis man skal holde åben have, men jeg er sikker på at dine havegæster netop vil bemærke alt det fine og ikke ukrudtet.
    Skønne minder om din bænk, den er blevet fin.
    Fortsat god arbejdslyst

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ret vildt, hvor meget man pludselig synes, der skal ordnes. På den anden side er det superrart, at man kommer i bund med en masse ting.
      Oprydning af mit haveskur, den må dog vente til efter, for ellers får jeg for meget at lave.
      Ja, er glad for bænken nu kan holde lidt længere.

      Slet
  7. Du flittige pige... den aurikel 'Reni' er en sand skønhed - jeg har udskudt projekt aurikelteater for "JEG KOM TIL" at bestille et haveskur/skilderhus som nu skal bruge den plads der var tiltænkt aurikelteatret hi hi

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, 'Reni' er meget smuk - og så er det 2. gang den blomstrer i år - det er jo kun et ekstra plus.
      Tillykke med dit skilderhus - det bliver helt sikkert også pænt. Jeg må se at komme forbi din have og se den. Så langt herfra bor du vel heller ikke?

      Slet
  8. Hej Ester
    Du har travlt i haven i øjeblikket, hvor ser det fint ud alt sammen. Jeg er glad for at se at dine aurikler trives og at Reni blomstre igen. Der er også mange af mine aurikler der igen står i blomst eller knop, også nogle af mine nyindkøb så det bliver spændene at se dem i blomst for første gang. Jeg er oppe på at have omkring 50 forskellige sorter men det er kun omkring halvdelen hvor jeg har overskud nok til at sælge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ninja

      ja, vi har vældig travlt, mest mig, da Carsten er på arbejde. Han er dog sød til at tage et nap, når han kommer hjem sidst på eftermiddagen.

      Jeg er meget glad for mine aurikler - og mit teater....og bedst af alt, er at der stadig er plads til flere :) Så, som sagt kommer jeg en tur til Stovby næste forår igen :)

      Slet