tirsdag den 19. juli 2005

En lille opvarmningstur

Små 170 km blev det til i dag. Først forbi Rødovre, så N. kunne få skiftet bagdækket inden den lange tur op i Sverige. Dernæst ad motorvejen mod Sjællands Odde. Det var meningen vi ville forsætte helt til Sjællands Odde - der skulle nemlig forefindes et røgeri - men vejret ville ikke som os. Det begyndte at øse ned, for nu at bruge et mildt udtryk ;o) Derfor drejede vi fra ved Holbæk og satte kursen hjemad - og blev "belønnet" med et haglvejr af den anden verden :o/ Inden vi nåede helt hjem tog vi dog ind på en kro, så franskmanden kunne smage dansk smørrebrød :o) På trods af vejret var dagens tur faktisk udmærket - og jeg fik testet at mit IXS-regntøj er helt tæt - også i haglbyger *G*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar