mandag den 23. november 2015

Billigt sluppet

Tung tøsne kan forårsage temmelig meget ravage i en have, har jeg set på adskillige andre blogs. Her i haven ser det ud til, jeg er sluppet rimelig nådigt.

På trods af hoste og forkølelse, tog jeg en hurtig rundtur i haven med kameraet idag.

En stor del af tidselkuglerne er blevet nedlagt, men jeg er nu ret sikker på de nok skal komme igen til foråret. Når sneen er tøet, tror jeg dog nok jeg - mod mine principper - vil tage en saks og klippe dem en hel del ned.  Ikke så langt ned, som jeg klipper om foråret, men dog langt nok ned til de klarer en ny omgang tung sne uden at lægge sig.
Min sommerfuglebusk i forhaven har fået knækket en af de større grene, men da busken alligevel skal helt væk til foråret, når vi går i gang med omlægningen af forhaven, så gør det ikke så meget.

Jeg overvejer også at fjerne sommerfuglebuskene i surbundsbedets kant, men nu må vi se...de er jo kønne at se på.
Elefantgræssen i forhaven er også nedlagt...så der fjerner jeg de knækkede siv, når sneen er væk.
Den store flotte hortensia i det lyserøde bed klarer det forhåbentlig, men jeg er ikke sikker. Jeg vil ikke træde ind i bedet og risikere at ødelægge planterne under snedækket, så derfor må den klare sig uden min hjælp.

Buksbomhækkene har det derimod glimrende, men der var jeg også ude tidlig lørdag formiddag og ryste al sneen af dem. (Ligesom jeg rystede sneen af de små æbletræer og en del af buskene.)
På grund af hækkene fremtræder havens form stadig tydeligt, selvom bedene ser lettere ynkelige og tomme ud her i november - jeg er SÅ glad for, at jeg plantede alle de buksbom den gang i 2011.

De giver så meget struktur til haven; Om sommeren er de med til at holde de "vilde bede" i form og om vinteren viser de havens udformning.

Her er det Sydhaven, hvor hækkene også er med til at skabe orden.

Én ting glemte vi i lørdags, da vi var i haven - og det var at få tømt regnvandsbeholderen. Det er nemmere sagt end gjort, da vandhanen er knækket og der derfor skal bruges værktøj til at få vandet ud.

Låget var dog blæst af, så vandet har haft plads nok til at udvide sig...jeg har med vilje ladet låget blive af - og fjernet det "islåg", der havde dannet sig.
En af dagene må kæresten dog ud og skrue i vandhanen, så vanet kan løbe ud, men jeg tror lige vi venter til det bliver plusgrader igen, så vi ikke får lavet en skøjtebane.


Buksbom-børnehaven i den ene mistbænk bliver godt isoleret af sneen. Det er forøvrigt med vilje jeg ikke har låg på mistbænken. Det bruger jeg kun, når jeg har sået i den.

Den anden mistbænk har jeg stadig en hel del lammeører og alunrod i, de bliver først flyttet til foråret, så der står låget også åbent.

I køkkenhaveafdelingen nyder jeg, at der er sten at træde på fremfor de dumme skærver, som jeg er LYKKELIG for blev udskiftet med chaussesten.

Jeg troede egentlig den nyudsprungne clematis ville gå til med al den sne og den kolde, kolde nat, men se nu bare her: Der er stadig liv i blomsterne :)


Den ene af kattene, Quintus, havde meget travlt med at undersøge havestolene i dag og jeg fik taget et par fotos, hvor man tydeligt kan se hans flotte mønster i pelsen.


17 kommentarer:

  1. De nedlagte ting er heldigvis ikke noget, der tager varig skade. I snehaven kan man rigtig nyde de små buksbomhække.

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop - formklippede buske og hække er formidable - især om vinteren :)

      Slet
  2. Ja du slap heldigt, jeg havde også en græs, der var væltet, den har rettet sig igen sammen med de væltede rhodoer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min elefantgræs er vist ikke sluppet så heldigt...det ser ud til en del er knækket ret langt nede...jeg må se nærmere på det, når sneen er væk.

      Slet
  3. åh det var godt at det ikke gik så slemt og jeg tænker da at det nok skal komme igen.
    Sjove billeder af katten. Er det fordi han ikke kan lide sne? Havde en kat engang som overhovedet ikke kunne lide sne, så den var næsten ikke til at drive ud når vejret var sådan.
    Kh.
    Kirsten
    Fortsat god bedring min ven

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Er næsten ved at være klar igen.

      Quintus er ikke synderligt begejstret for sne...korrekt...men på billederne er han nu i gang med at undersøge havestolene MEGET grundigt. Sneen havde åbenbart givet dem en anden duft...en anden kat er det næppe, da den så stadig ville have befundet sig i haven (kattesikret have)
      Felix er noget mere begejstret for sne...når det er puddersne...den her våde tunge og kattemave-berørende tøsne var han ikke meget for.

      Slet
  4. Ja, sådan en buksbomhæk er altså fin på alle årstider! Og sikke et smukt kattemønster! Jeg har haft en kat med et mønster i samme stil :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har længe tænkt jeg gerne ville have taget nogle billeder af hans pels, fordi den er så smuk...og så stillede han sig sørme lige sådan på stolen igår....heldigvis var jeg hurtig med kameraet...for han stod der ikke ret længe.

      Slet
  5. Kombinationen af jeres fine belægning og buskbomhækkene er så fin - forstår godt, du er nødt til at passe godt på den grønne struktur!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, jeg værner meget om min buksbomhæk. Den er jeg meget glad for.

      Slet
  6. Så flott mønster på katten din! I sommer plantet jeg mange sommerfuglbusker. Jeg tror du kommer til å angre hvis du fjerner de, for de tiltrekker seg mange insekter om sommeren ☺
    Flott buksbomhekk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja hans mønster er smukt :)

      Sommerfuglebusken i forhaven SKAL væk, da der ikke er plads til den i min plan for den nye forhave... Nu er det altså ikke fordi jeg dropper alle mine sommerfuglebuske.... Har stadig en meget stor en i Flammebedet, ligesom der også står to andre steder i haven.
      Sommerfuglebuskene i surbundsbedet har jeg ikke taget endelig stilling til endnu....overvejer om de måske kan bindes ind til plankeværket og klippes lidt, så de er "flade"... Godt jeg har vinteren til at overveje ;)

      Slet
  7. Det ser bare så godt ud med dine buksbomhække. Det er nu vi kan glæde os over at vi har fået lagt sten de steder hvor vi går mest :o)) I har godt nok også fået jeres del af sneen, vi fik ikke ret meget. Din have er nu smuk, med eller uden sne :o) Er sne noget for en rigtig kat ? :o)) med mindre det er en sneleopard :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså en god ting at have få lagt sten - det må du da også være glad for..runddt om dit orangeri? :)

      Tak for de pæne ord om min have - de gør mig glad :)

      Kattene synes helt klart bedst om tørvejr og solskin, ingen tvivl om det....men 3-4 cm puddersne synes især Felix det kan være ret sjovt at "tonse" igennem... :)

      Slet
  8. Hej Esther
    Godt du slap for de helt store skader i haven.
    Jeg har valgt at opstamme en sommerfuglebusk, så er der stadig plads til masser af planter under ;)
    Smukt med dine buksbomhække, men er det ikke et stort arbejde at holde dem så fine og lave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Det vil jeg da overveje; at opstammet dem. Tak for tippet ☺
      Hækkene bliver kun klippet 1-2 gange om året...og det gør kæresten. Han er superomhyggelig med pinde, snore og målebånd 😁

      Slet
  9. Godaften Esther.Ja !!! vi er nogle stykker der har fået ødelage buske i havenDin sommerfuglebusk skal nok komme igen.............den er ret hårdfør.
    Her har vi måtte skære vores store opstammede forsytia ned til en ½ m.
    Men der ligger stadig rigtig meget sne her hos os.Og alle min små buskbomhække er stadig dækket af masser af sne.
    Fine billeder af den nysgerrige Quintus.Og god aften Knus Jette
    Fine

    SvarSlet