søndag den 30. november 2008

Åh nej, ikke den bærbare!

Pokkers også!

Så skal jeg lige have færdiggjort de sidste elevplaner.... og så er mine 60 dages gratis brug af Office til Vista - naturligvis, fristes jeg til at sige, udløbet lige præcis i dag!

Ergo bliver jeg nødt til at smide dokumenterne på USB-nøglen og arbejde videre på den bærbare og det er jeg bare slet ikke begejstret for. Det eneste jeg bruger den bærbare til, er faktisk hvis mine elever skal fremlægge via projektor/PC, så tager jeg den med på job.

Ellers står den bare herhjemme i et hjørne. Okay indrømmet, jeg har een gang siddet med den i sofaen og lavet 7-kabale... Jeg synes, det er r..sygt at sidde med en computer, der har så lille en skærm (har 24" på den stationære), jeg er en klovn til at bruge den uden mus (mus kan tilsluttes, men så skal jeg jo sidde ved et bord for at kunne bruge musen - og hvad er så lige fordelen ved en bærbar?) og så synes jeg ærlig talt slet ikke det er spor interessant med en computer uden internetadgang.

Så kan det da være ligemeget! (Den har internet på jobbet - trådløst).

Nå, kunne være jeg skulle få flyttet dokumentet over på den bærbare - gad vide om der stadig er noget på batteriet efter 1½ måned? - men allerførst vil jeg nu lige nuppe mig en smøg inden det bærbare besvær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar