lørdag den 15. november 2008

Kreativitet - midt om natten!

Mit B-menneskegen fornægter sig ikke! Hvorfor skulle jeg ellers stå der omkring midnat i går aftes og pludselig få den ualmindelige gode ide at få farvesorteret mit broderegarn?!

Og selvfølgelig kunne jeg ikke vente til i dag med at gå i gang. Næ, nej! Frem med garnet, udprintning af DMC-farveskema og så ellers få inddelt farverne i de 20 farvegrupper, der er.

Derefter hver farvegruppe i en pose for sig med numre noteret udenpå. Som det sidste - da var klokken omkring halv 4 i morges! - konfererede jeg lige med en converter, så det der Anchergarn, jeg havde et par dukker af, også kunne sorteres.

 Efter således at have overstået den lette del af arbejdet, forestår nu her til formiddag at få farvebestemt de utallige DMC-rester uden nummer foruden dukker af andre mærker.

 Jo, jeg ved godt, hvad jeg skal lave i dag.

 Planen var ellers at få lavet den tiramisú, jeg skrev om forleden, men ikke fik lavet. Vi får se, hvad jeg når.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar