fredag den 1. januar 2010

Den første morgen i 2010...

 ... blev sovet væk.

Faldt først i søvn ved 2.30 tiden, så da vækkeuret ringede 8.30, blev det blot slået fra.

Kom endelig op 10.30 - og hvor var det dejligt at stå op til et hjem, der var ryddet for nytårspynt og hvor langt størstedelen af opvasken allerede var taget.

 Efter lige at have taget den minimale opvask, løb jeg hele hytten over med støvsugeren, så nu ser her fint ud igen. Hvad dagen skal bruges til, ved jeg ikke rigtig.

Jeg har stadig en del skolearbejde, men ikke på vilkår om jeg overhovedet gider beskæftige mig med skolen i dag!

 I første omgang har jeg sat den første af to maskiner tøj over - og så er det vist slut med "huslige gøremål" for i dag. Om jeg så bare ligger på sofaen og glor tv, sidder ved computeren eller læser eller laver håndarbejde, det må tiden vise.

 Det eneste, der er sikkert, er at jeg skal have rester fra i går til aftensmad. Mums.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar