søndag den 3. januar 2010

For dyrt at tage på udsalg

Køge starter udsalg i dag og egentlig havde jeg tænkt mig at tage derind og lure, men det bliver der ikke noget af. Godt kunne jeg vistnok teoretisk køre derind, ville lige skulle tjekke om vejen er saltet eller ej, men hvis jeg skal hygge mig med at gå på udsalg, så skal jeg altså ikke være iklædt mc-beklædning i overfyldte forretninger. Derfor tænkte jeg i går aftes:
Nå ja, du kan jo også bare gå ned og tage bussen og så give dig selv en taxa hjem, hvis du køber meget.
Så var jeg lige inde og tjekke bustiderne. Haha, der kører slet ingen busser om søndagen! At tage taxa begge veje ville koste mig knap 500,- og det er sgu lige i overkanten for at gå på udsalg, synes jeg. Altså intet udsalg til Esther i dag. Det har selvfølgelig også sine fordele:
  • Jeg bruger ikke en krone
  • Jeg slipper for store masende og puffende menneskemængder
Forøvrigt; hvis jeg er nødt til at tage bussen i morgen tidlig (og det er der noget, der tyder på) så kan jeg jo kigge butikker, inden jeg tager hjem fra job. Da er jeg jo alligevel i byen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar